Sonnerupgaard Gods logo
Hotelophold
Download katalog
MENU

Fra brud til bryllupsarrangør: Maria fortæller om sin rejse

Nu har min blog kørt for fuld skrue i over 4 år. Jeg har altid delt ud af mine gode råd, men jeg har ikke fortalt så meget om mig selv, og hvorfor jeg egentlig er bryllupsarrangør. Så det fortæller jeg lidt om i indlægget her.


22. marts 2019

Hele mit bryllupseventyr startede tilbage i 2014. Jeg blev gift med min evige støtte og ægtemand, Kim. Jeg blev fuldstændig tryllebundet af vores eget kreative bryllup, og jeg kunne slet ikke slippe tanken om at skulle hjælpe andre med, hvordan de skulle planlægge sådan en stor og vigtig kærlighedsfest.

Vores eget bryllup blev holdt i Laden på Sonnerupgaard Gods. Det var en kæmpestor dag for os. Jeg lærte så meget af det bryllup – planlægning, kreativitet, personlige mål og interesser. Og efter brylluppet kunne jeg mærke, at jeg bare brændte for at dele ud af alle mine erfaringer.

Billede fra mit eget bryllup. Foto: Henriette Frausing
Brudepige
Billede fra mit eget bryllup. Foto: Henriette Frausing

Rejsen som selvstændig bryllupsarrangør

Jeg måtte og ville springe ud i det. Og det blev som selvstændig.

Jeg så mulighederne i at være fest- og bryllupsarrangør på freelancebasis. Jeg kunne hjælpe brudepar på Sonnerupgaard Gods som ønskede hjælp. Og for godset var der en oplagt mulighed i, at kunne tilbyde min hjælp til deres gæster.

Jeg har en baggrund som tidligere ansat på Sonnerupgaard, hvilket gør, at jeg kender godsets mange kroge og hemmeligheder, personalet og alle de fantastiske muligheder, som godset byder på.

I 2015 havde jeg mit første bryllup, og så tog det fart derfra. Jeg har i dag – 4 år senere – arrangeret godt 100 fester på Sonnerupgaard Gods. Det har været en fantastisk rejse, jeg har været på. Det er en kæmpestor gave at møde så mange fantastiske brudepar, og jeg er hver dag taknemmelig for, at jeg må have ansvaret for deres store dag.

Personligt om mig

Jeg er en 30-årig kvinde og mor med stort M. Min mand og jeg har nemlig 3 skønne børn. En pige på 7 år, en dreng på 5 år, og endnu en pige på 1 år. Min mand er landmand, vi bor på en større gård 20 minutter fra Sonnerupgaard Gods.

Hvad I måske ikke ved om mig er, at jeg er en rigtig bondepige. Født og opvokset på landet – og nu som en vaskeægte bondekone!

Jeg elsker landet! Det lyder måske som en stor kontrast til mine bryllupsinteresser, og det afspejler sig måske også i mine bryllupper som gerne bærer præg af noget landligt og hviler i godsets rammer. Men jeg synes, det er fantastisk, og at det går godt hånd i hånd.

Vaskeægte Morten Korch stil – en halmballesofa. Foto: Vores Store Dag

Jeg elsker at være selvstændig og være min egen chef. Men det kræver også en stor portion tid at være mor til 3 og kone til en travl landmand.

Derfor har jeg måtte omstrukturere lidt i min lille virksomhed, hvilket gjorde, at jeg i 2018 fik endnu en bryllupsarrangør med i mit bryllupsteam. Hun hedder Gitte, og hun har vist sig at være den bedste hjælp, jeg kunne drømme om. Gitte er mega dygtig, super sød og meget engageret i sit arbejde.

Min baggrund, før jeg blev en del af Sonnerupgaard Gods, startede i Jylland i hotelbranchen, og sidenhen har jeg taget en uddannelse i multimediedesign. Jeg har altså ingen uddannelse i event-branchen – for mig har passion og et godt netværk været alfaomega.

Jeg er en rigtig jysk og ærlig pige. I kan være sikre på, at I altid får min ærlige mening. Ærlighed og kvalitet er vigtig for mig. Alle billeder her på bloggen, på min hjemmeside og Instagram er billeder fra bryllupper og fester, som jeg har arrangeret. Jeg har altid bestræbt mig på at levere den ægte vare, og det vil jeg blive ved med.

Visioner for bloggen

I 2015 startede jeg bryllupsbloggen, hvor jeg deler ud af inspiration, viden om mode og alle mine bedste råd om bryllupsplanlægning.

2 gange om måneden udgiver jeg reportager af mine bryllupper, tips & tricks til planlægningen og modeguides. Uanset om du er forlovet, nygift, bryllupsgæst eller bare er vild med bryllupper, så er min blog noget for dig.

På min bryllupsblog for du:

  • Reportager fra real weddings
  • Mine bedste anbefalinger
  • Mine allerbedste ekspertråd
  • Ærlighed og direkte rådgivning
  • Guides til planlægningen
  • Mode og tidens trend
  • Fede idéer – lige til at sjæle – og det må I gerne 🙂
  • Inspiration til dig som gæst – hvad er godt at vide?
  • Traditioner, regler og hvordan I skal begå jer efter jeres behov.

Jeg sætter en dyd i at foreslå brudepar at støtte lokalsamfundet. Det vil også afspejle sig i mine blogindlæg. Når jeg taler for at benytte de lokale leverandører, så er det lige så meget for at støtte et godt formål, som det er fordi, de lokale kan deres kram og kender Sonnerupgaard.

Det er en stor tryghed. Jeg kan altid stå inde for de leverandører jeg henviser til, og skulle I være nysgerrige på alle mine leverandører, så kig med på min hjemmeside.

Bryllupstrenden 2019
Fotograf: Kim K Sørensen

Hvordan kan jeg hjælpe jer?

Jeg ser det som min fornemmeste opgave at sørge for, at I kan nyde jeres store dag helt uden bekymringer – jeg tager mig af de tunge arbejdsopgaver, så I kan holde fest.

Jeg møder jer lige præcis der, hvor I er og har behov for min hjælp. Har I brug for min hjælp helt fra start, så kan jeg føre jer sikkert gennem hele planlægningen. Skulle behovet pludselig opstå kort før brylluppet, så kan jeg hjælpe jer sikkert i mål.

Det er vigtigt for mig, at alle er trygge i mine hænder, og at jeg kan yde lige præcis den hjælp, som I behøver. Derfor skræddersyer jeg altid min hjælp efter ønsker og behov.

Mine arbejdsopgaver er typisk rådgivning, hjælp til budgettet, planlægning af festen, udsmykning af lokalet, borddækning, opstilling til udendørs vielse, assistance på bryllupsdagen mv. Min vigtigste opgave er at gøre planlægningen overskuelig og lade jer nyde bryllupsdagen.

Det er også vigtigt for mig at fortælle, at jeg også arrangerer fødselsdage, konfirmationer, sølvbryllupper – ja alle festligheder.

Mit team og jeg har arrangeret godt 100 fester på godset. For os er det vigtigt, at I som brudepar er med hele vejen. Vi gør en dyd ud af at designe og planlægge brylluppet lige nøjagtigt, som I ønsker det. Vi kender Sonnerupgaard Gods 110%, og det giver os et unikt know-how, så vi kan yde den bedste service.

Bryllupsarrangør Maria Lyng
Fotograf: Linn Nesse

Mit bryllupsteam

Som fortalt er jeg ikke alene om at tage jeres store dag i mine hænder. Jeg har et fantastisk bryllupsteam, som består af Gitte og mig. Gitte fungerer også som bryllupsarrangør. Hun har stor sans for detaljer og elsker at være kreativ. 

Bryllup Sonnerupgaard
Fotograf Kim K Sørensen
Bryllup Sonnerupgaard
Fotograf Kim K Sørensen

Gitte & jeg er et rigtig godt match. Gitte er lige en my ældre end mig, og hun har mange års erfaring inden for eventkoordinering.

Gitte har altid 1000 kreative idéer og tænker meget stort og flot omkring vores kreative projekter, hvilket jeg elsker – hvor jeg – jeg er så den mere praktiske gris som finder ud af, hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre. Og, nå ja, så også det økonomiske i det.

Gitte har, ved siden af sit arbejde for mig, også webshoppen“A Day 2 Remember”, hvor hun laver bryllupspynt; velkomstskilte, vejviserskilte, tavler, bordplaner, bordnummer, bordkort, menukort, trækasser til blomster. Hun arbejder både med rustikt træ og i akryl. Alt sammen lavet på bestilling.

I vores bryllupsteam har vi nogle super søde assistenter: Stine, Signe, Juliane & Asta. Alle nogle friske piger som elsker at hjælpe til. Stine er i praktik hos mig i et halvt år her i 2019. Jeg elsker at lære fra mig, og jeg tager gerne en praktikant ind for at give det helt store indblik i bryllupsverdenen.

Alt det kreative – det er lige præcis til for jer

Jeg elsker at være kreativ og dele ud af mine ideer. Derfor er mit Instagramfeed fyldt med lækre billeder af kreative udsmykninger fra godset. Du finder især billeder fra smukke, danske “barnweddings”.

Og ved I, hvad det bedste er?

ALT hvad I ser på billederne er pynteting, som jeg har på lager. Og det vil sige, at netop de ting, kan I leje af mig, så I kan få et smukt drømmebryllup. Alle tingene passer til lokalerne, så det gør det hele nemt for jer.

Send mig en mail, hvis I gerne vil have fat i mit udlejningskatalog.

Jeg håber, I har fået et godt indblik I hvem er jeg – og så håber jeg virkelig, at jeg også må lære jer bedre at kende. Vi ses derude.

Love, Maria

 

Vi holder åbent hus d. 30. april 2019 kl. 15-19!

Relaterede indlæg

Download vores Bryllup&Fest-katalog

Download katalog

Signe Månsson

Selskabskoordinator

Telefon: 46 40 95 31
E-mail: sbm@sonnerupgaard.dk

Signe er vores selskabskoordinator, og står for alt der har med Bryllup&Fest at gøre. Ring eller skriv til Signe, hvis du har nogle spørgsmål til festlokaleudlejning, og hvis du gerne vil ud på en rundvisning.

”Jeg har en bachelor i Leisure Management og har været bryllupsplanlæger i 2 år, så jeg er sikker på at jeg kan hjælpe jer godt på vej med jeres festafholdelse. Giv et kald!”

Læs mere om festlokalerne her

Få overblikket med det samme

Download vores katalog og få overblik over vores udlejningsmuligheder, samt priser på lokaleleje og værelsespakker.

Download Bryllup&Fest-katalog
Download Bryllup&Fest-katalog

Kan du lide hvad du læser?

Få bryllupsreportager, gode tips og tricks til DIY og meget mere. Vi sender ca. 1 gang om ugen.

Abonnér på Bryllupsbloggen

Kan du lide hvad du læser?

Få gode tips til afholdelse af møder, planlægning, teambuilding og en masse inspiration. Vi sender ca. 1 gang om ugen.

Abonnér på Kursusbloggen