CORONA

Vi følger nøje udviklingen med COVID-19. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer om et kommende arrangement hos os, kan du altid skrive på info@sonnerupgaard.dk eller ringe til os på 46 40 95 31. Telefonen er åben fra kl. 8-18 mandag-torsdag, fredag 8-16.

Musthaves i brudetasken

Til de kvinder, som elsker tasker, så er dette et lille hyggeprojekt i forbindelse med brylluppet, nemlig brudetasken. For dig er det vigtigt både at finde den rigtige taske og det rigtige indhold. For andre brude, er det ikke nær så vigtigt, men mere praktisk. Personligt er jeg selv til en sød lille taske med […]


20. juli 2018

Til de kvinder, som elsker tasker, så er dette et lille hyggeprojekt i forbindelse med brylluppet, nemlig brudetasken. For dig er det vigtigt både at finde den rigtige taske og det rigtige indhold.

For andre brude, er det ikke nær så vigtigt, men mere praktisk.

Personligt er jeg selv til en sød lille taske med de 4 vigtigste ting. En af tingene i min brudetaske, var en ting, som jeg ikke havde tænkt over, men som jeg i sidste øjeblik blev mindet om.

Så, hvad har du behov for at have lige ved hånden på bryllupsdagen? Få et hurtigt overblik her.

4 musthaves i den lille brudetaske

  • Læbestift. Det vigtigste. Og her kommer min reminder. Vigtigt med denne er, at du har rådført dig med din makeupartist i god tid før brylluppet, for at planlægge hvilken farve du skal have på læberne. Således har du mulighed for at købe den perfekte læbestift, som er din egen og som du kan have med hele dagen.
  • Andet makeup til at friske op
  • Talen til din mand
  • Din mobil? Nogen ville sige nej. Måske skal I have passet jeres børn og det vil være rart at kunne være i kontakt med babysitteren, hvis der skulle være noget.
Clutch til bryllup
Foto: Pinterest

Musthaves til den udviede taske, hvis du føler behov

Denne taske kan evt. stå i garderoben eller på jeres hotelværelse. Eller endnu sjovere, så kan du lave en “toiletkurv” med alt dette, hvis uheldet skulle være ude, så kan alle gæster få glæde af det.

  • Deo
  • Parfume
  • Et lille spejl
  • Tyggegummi/ mintpastiller/ tandstikker
  • Plaster/ vabelplaster
  • Lommeletter, evt. vatpinde til at rette mascaraen når du har fældet en tåre.
  • Panodil
  • Hårnåle og hårspray
  • Strømpebukser
  • Pletfjerner – dog kan Dansk Vand det samme og er et gammel husmor-trick.
  • Ekstra strømper til gommen
  • Nål, tråd og sikkerhedsnål
  • Evt. flade sko til sidst på natten

En taske – hvordan rent praktisk?

Tasken er jo ikke ligefrem den, som du holder i hånden hele dagen, du har rigeligt i din brudebuket og i din mands hånd. Så hvad skal den så?

Tasken kan en brudepige evt. holde. Til mit bryllup udnævnte jeg min søster til disse praktiske opgaver; hun havde min taske, hun tjekkede frisuren og makeuppen og gik med mig på toilet, for at holde kjolen.

Dog, er tasken god lige selv at have med i transporten til kirken, hvis nu der skulle være noget. Måske kan tasken blive liggende i jeres brudekørsel, imens I er i kirke, ellers kan den også lægges i våbenhuset.

Under middagen kan den hænge på stolen/ ligge i vindueskarmen, så du lige har den ved hånden til et toiletbesøg.

Hvilken taske skal du vælge?

Måske sidder du og tænker, at dette er den oplagte chance for at købe en lækker ny taske, som du også kan bruge bagefter. GØR DET! En brudetaske behøver ikke være hvid, så hvorfor ikke købe en mere anvendelig taske?

Er du ikke til de store taske-investeringer, så kunne et godt bud være en festtaske fra ex Glitter, her kan en taske fås billigt. Ellers sælges der mange fine cluthes på nettet. Eller måske du kunne overveje en brugt taske – der er rigtig mange til salg på Facebook eller andre steder.

Men, hvad med mormors gemmer? Her fandt jeg min taske, og jeg synes faktiske det var alletiders med sådan et fund – for mig var den perfekt.

Cool taske til bryllup
Foto: Pinterest

God taskejagt.
Love, Maria.

Bryllup&Fest-katalog
Prisblad

Katalog/Kontakt

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Download Bryllup&Fest-katalog
Download Bryllup&Fest-katalog

Telefonerne åbner kl. 8.
I mellemtiden kan du skrive til os her.

Andet fra bloggen