CORONA

Vi følger nøje udviklingen med COVID-19. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer om et kommende arrangement hos os, kan du altid skrive på info@sonnerupgaard.dk eller ringe til os på 46 40 95 31. Telefontid er 9-16 mandag-torsdag og 9-14 fredag.

Kolleger bliver enige om puslespil
Kolleger bliver enige om puslespil

Få det bedste ud af din følgegruppe

En følgegruppe kan hjælper dig med at sparre idéer, og den kan aflaste dig for nogle opgaver. I bedste tilfælde sørger den for, at dine mødedeltagere giver sig selv 100% til mødet – en virkelig undervurderet egenskab! Her viser jeg dig, hvordan du gør.


8. marts 2021

En følgegruppe er en samling kolleger, som følger dig i din planlægning. 

Du kan bruge sådan en til mange ting. 

De kan sparre, træffe beslutninger, overtage opgaver, rådgive og så videre – det afhænger af, hvad formålet er, og hvad du skal bruge gruppen til. 

Hvem skal med i din følgegruppe?

Start med at tænke på, hvad du vil bruge en følgegruppe til. 

Hvad har du brug for? 

  • Nogen, der kan rådgive om økonomi?
  • En hånd fra marketing?
  • En dygtig beslutningstager? 

Det afhænger alt sammen af mødet, og der er ikke nogen fast formel. 

Sørg for, at alle har en rolle. Der skal være en grund til, du har dem med. 

I behøver ikke at mødes en gang om ugen

Læg et møde ind, når det giver mening. 

I skal kun mødes, hvis I har noget at holde møde om.

Ellers så vent. 

Du kan udskifte mandskabet undervejs

Måske skal du have nogle ind og ud af gruppen undervejs afhængigt af, hvad de skal lave. 

Steen siger: “Tag nogen med, der kan repræsentere mødedeltagerne.”

Det er ALTID en god idé at have repræsentanter for dem, der skal deltage i mødet. 

Hvis du spørger Steen, er det her, den største værdi af at have følgegruppe findes. 

Tænk over, hvem mødet påvirker i virksomheden. 

Hvis nogle repræsentanter herfra får en ‘plads ved bordet’, så er der gode chancer for, at de faktisk vil hjælpe dig ret meget. Og det kan i sidste ende være det, der får mødet til at fungere. 

Mere om det lige om lidt… 

Men først – forventningsafstemning. 

Begynd med forventningerne – altid

Din succes med følgegruppen står og falder på, om du får lavet en klar forventningsafstemning.

Det er det første, du gør, når du finder gruppemedlemmer.

Snak med gruppen. 

Fortæl dem, hvorfor de er der, og hvad du har brug for. 

Måske har du lavet nogle rollefordelinger 

  • Pia styrer økonomien
  • Jesper står for underholdning
  • Dorte klarer alt med GDPR 

Eller måske har du ikke givet dem ansvarsposter, men skal bruge deres gode råd, når DU tager beslutninger. 

Igen – alt afhænger af, hvad du skal bruge. 

Og nu er vi kommet til guffet – buy in. 

Buy in: Sådan bruger du gruppen bedst

Med buy in mener Steen at få folk til at købe ind i noget. 

Buy in gør, at du ikke bliver modarbejdet. 

Når du får buy ind af din følgegruppe, betyder det altså, at gruppen føler sig inddragede i opgaven.

At de tror på projektet.

At de vil hjælpe dig bedst muligt.

Her er en god måde til at få buy in fra din følgegruppe:

Giv dem ansvar. Så vil de føle ejerskab over projektet. 

Sådan her:

  • “Hvem vil stå for underholdningen?”
  • “Jeg skal bruge en vinhaj, der kan finde en god drue til middagen”
  • “Vi mangler noget god danskemusik til om aftenen – kan nogen lave en god playliste?”

Det kan være store ansvarsposter eller helt små – bare de evner og magter det. 

Buy in opstår også, når gruppens medlemmer føler, at de har bidraget. 

Derfor:

Tag dem med på råds!

Sørg for, at alle får sagt noget.

  • Hvad tænker I om det?
  • Hvad kan man gøre i stedet for?
  • Er det her en god idé?

De investerer jo en vis mængde arbejdstid i dit projekt.

Det skal de jo mærke, betyder noget!

Lad dem mærke, at de gør projektet bedre.

Mind dem om det, hvis de glemmer det. 

Fx sådan her:

  • “Tusind tak, fordi I vil hjælpe med dit og dat.” 
  • “Det bliver meget bedre, når I hjælper.”
  • “Hvad kunne det ikke have endt med?”
  • “Jeg kunne ikke gøre det uden jer.”

Kontakten til deltagerne er følgegruppens største værdi

Prøv at give nogle medlemmer gruppen ansvar for at pitche dit møde for deltagerne. 

Det skal være nogen, mødedeltagerne har en god relation til.

Måske en person, alle ser op eller respekterer højt. 

Ikke alene slipper du for at selv at pitche – du får endnu bedre forudsætninger for, at deltagerne får lyst til at deltage!

Med andre ord får du buy in af deltagerne, så de holder med dig fra starten af. 

“DET ER SINDSSYGT MEGET VÆRD!” – Steen

Tænk på, hvor mange timers arbejde det nogle gange tager at indstille forventninger. 

Den tid har du lige sparet.

Og deltagerne vil GLÆDE SIG og ARBEJDE FOR at dit møde bliver en succes.

Du kan også bruge DISC til at styre følgegruppen

DISC er bare et genialt værktøj.

Det hjælper dig med at forstå folk, så du kan kommunikere klart og undgå misforståelser. 

Enten skal du på forhånd kende gruppens DISC-profiler. 

Eller også kan du måske lure dem selv.

Brug din viden om DISC til at appellere korrekt til gruppen, så arbejder med dig og ikke imod dig.. 

Ny til DISC? Start her 👇

DISC: Hvilken type mødeplanlægger er du? Forstå dig selv (og deltagerne) 

Kender du allerede til DISC? Så har jeg noget guf til dig her! 👊

Sådan tager du kontrol over mødet med DISC

 


 

Held og lykke med planlægningen!

 // Steen & (kri)Stoffer