Godsets konferencelokaler og deres historier | Kursusbloggen
Sonnerupgaard Gods logo
Bryllupsbloggen Kursusbloggen Hotelophold
Download katalog

Godsets konferencelokaler og deres historier

Her er den så – en oversigt over godsets konferencelokaler.

Og som en lille overraskelse er her også… EN TIDSREJSE!

De forskellige lokaler rummer nemlig en række historier og anekdoter. De fortæller ikke sig selv, så jeg tænkte jeg ville hjælpe.

Nogle rum har nogle fysiske levn fra fortiden som man kan få øje på – andre steder må du knibe øjnene sammen og forestille dig hvordan noget var engang. Jeg har dog fået fat i nogle gamle billeder der kan hjælpe fantasien igang.

Andre billeder er taget fra Google Street View, som jeg også har linket til. På den måde får du to muligheder. Du kan selv dykke ned i lokalerne og finde rundt i dem. Det gør det lidt sjovere at høre om de små historier, når man selv kan se hvor de foregik.

Alternativt kan du bare scrolle ned ad siden og få et hurtigt indtryk med et glimrende udvalg af billeder med tilhørende korte, praktiske informationer. 

Hovedbygnigen

Opført i 1731, renoveret i 1878. Brugt som beboelse indtil 2001.

Hovedbygningen på Sonnnerupgaard Gods

Pejsestuen på Sonnerupgaard Gods
Der oser af hygge i pejsestuen
Den ene af Hovedbygningens dagligstuer
Den ene af Hovedbygningens dagligstuer
Terrasse og søterrasse på Sonnerupgaard Gods
Halvdelen af terrassen i forgrunden, søterrassen i baggrunden

Historie

Følg med på Google Street View

Godset blev benyttet som beboelse indtil 2001, hvor Godsejer, Birgitte Knudsen, inddrog det til konferencebrug. Herunder ser du hvordan Hovedbygningen så ud inden renovationen i 1878:

Hovedbygningen på postkort i 1860'erne
Hovedbygningen på postkort i 1860’erne

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få indhold om arbejdsglæde, teambuilding og kursusplanlægning, samt gode tilbud fra kursuscenteret.

Skriv mig op

Radiatoropfinderen og direktøren

Godset har gennem tiden haft mange forskellige ejere

En af dem var Henrik Hollesen (1894-1958), grundlægger af Hollesen Fabrikker, bestyrelsesformand for blandt andet Dansk Staalplade-Radiatorfabrik og Nordisk Radiatorfabrig, og direktør i Gulf Radiators Ltd. Siden Hollesen overtog godset i 1953, har der altid været en god varme i Hovedbygningen.

Efter Hollesens overtog direktøren i forsikringsselskabet, Alm. Brand. Offentligt set anvendte han godset som sommerbolig, men i al hemmelighed var godset et skjul for firmaet, der skulle redde arkiverne under en atomkrig. Dette forklarer hvorfor Hovedbygningen har så mange rum i kælderen.

Gangen i Hovedbygningens kælder
Gangen i Hovedbygningens kælder

Kavalerfløjen

Forpagterbolig. Her boede godsets karle.

Kavalerfløjen på godset set fra haven

Spisestuen i Kavalerfløjen på Sonnerupgaard Gods
Spisestuen med udgang til terrassen til venstre
Dagligstuen i Kavalerfløjen på Sonnerupgaard Gods
Dagligstuen med den anden udgang til terrassen
Hjørnet Kavalergangens spisestue på Sonnerupgaard Gods
Det andet hjørne af spisestuen

Historie

Følg med på Google Street View

Kavalerfløjen var hjem til dem der passede godset. Her boede de med familie, karle og elever – godset var nemlig en landbrugsskole engang.

Karle og elever på godset efter 1878
Karle og elever på godset efter 1878

Kavalerfløjen har ikke altid set ud som den gør i dag. Engang var den lavet med bindingsværk og stråtag:

Gammelt billede af Kavalerfløjen
Kavalerfløjen før 1870. Foto: Danske slotte og herregårde ny samling (1944) Hassings Forlag

Kavalergangene i forpagterboligen

Der går også et rygte om lokalets navn. Det siges at en godsejer engang i 50’erne havde et godt øje til tjenestepigernes kavalergange, og opkaldte fløjen derefter.    

Mejeriet på Sonnerupgaard Gods

Kavalerfløjen har heller ikke alene været forpagterbolig – under godsets landbrugsskoletid var den også et mejeri. Godsets nuværende reception ligger i forlængelse af Kavalerfløjen. Da receptionen blev renoveret i 2010 fandt man gamle malkeanlæg under gulvet.

Det brænder! Et hop fra kvisten og ned på bukserne

Datteren til en tidligere forpagter fortalte engang, at det engang var lykkedes hendes far, under en brand, at hoppe fra kvisten ned på sine bukser på gulvet. I dag har Kavalerfløjen fået høje paneler, men det har den tilsynladende ikke altid haft.

Festfløjen

Opført i 1876 som hestestald. Renoveret til festlokale i 60’erne.

Festfløjens indgang på Sonnerupgaard Gods

Festfløjens mødelokale på Sonnerupgaard Gods
Festfløjens mødelokale
Festfløjens spisesal på Sonnerupgaard Gods
Festfløjens spisesal
Festfløjens kaffestue på Sonnerupgaard Gods
Festfløjens kaffestue

Historie

Følg med på Google Street View

Stald til at starte med, festlokale sidenhen

Inden lokalet blev til festfløjen, var det en hestestald.  Det kommer til syne i dag ved de store vinduespartier, der engang var vognporte. Stadigvæk ses staldvinduerne mod vest.

Almindelig Brand forvandlede hestestalden til Festfløjen i 60’erne. Lokalet blev opført som egen kursusejendom med små kursistværelser. Som jeg har været inde på tidligere, var dette et led i at forsvare firmaet mod atomkrig.

Genfærdet på værelse 6

Værelse 6 rummer en ret uhyggelig historie. En ung kvinde skulle, efter sigende, være muret inde på værelset! Det eksisterer dog ikke længere, og man kan kun spekulere på om det er en skrøne, eller om hun stadig spøger rundt et sted.

1877-Laden

Den gamle korn- og masskinlade.

1877-laden set fra baghaven på Sonnerupgaard Gods

Laden på Sonnerupgaard Gods
Det rustikke interieur  giver laden en unik atmosfære
Det gamle hejsesystem i laden på Sonnerupgaard Gods
Det gamle hejsesystem op til dueslaget
Ydersiden af den gamle kornsilo på Sonnerupgaard Gods
Ydersiden af den gamle kornsilo

Historie

Følg med på Google Street View

På det første billede kan du få øje på hjørnet af en ladvogn. Denne har i tidens løb været anvendt til landbrug og fragt, men er forældet en smule. Den er dog fortræffelig som charmerende, rullende buffet!

Bjælkerne er efterhånden 140 år gamle. Dengang huggede man de enorme bjælker til med økser. Mærk buerne i bjælkerne når I kommer på rundvisning. Hver eneste bue er en flig man har hugget ud med øksen. Når man medregner de mange bjælker, fornemmer man hurtigt størrelsen af dette bygningsprojekt. De må have haft tæmmelig hård hud på hænderne dengang!

Hvis du går kigger ned bag det hvide lærred, som er trukket ud på billedet, får du øje på resterne af det gamle kornloft. Her brugte man et hejsesystem med reb til at få kornet op i det rum, der siden er blevet til dueslaget.

Læg også mærke til hvordan væggen buer i den modsatte ende af laden. Her ser I væggen på den gamle roesilo, som blev til at opbevare syrnet fodder – ensilage kalder man det. Ved at komme roerne i solioen fremskyndte man en gæringsproess, som styrkede fodderets holdbarhed. Der er tjære på indersiden af siloen, hvilket dengang hjalp med at holde roerne friske. I dag er roesiloen en rundtrappe op til høloftet.

Høloftet

Opført i 1877 som en del af laden. Renoveret i 2006.

Høloftet indvendigt på Sonnerupgaard Gods

Fra panoramavinduet ind i lokalet
Fra panoramavinduet ind i lokalet
Udsigten over voldgraven
Udsigten over voldgraven

Historie

Følg med på Google Street View

Dragkiste foran panoramavinduet på Høloftet
Dragkisten på Høloftet

Inden ejerskiftet i 1997 var den gamle godsejer ved at smide en masse gamle ting ud – heriblandt dragkisten. Men medarbejderen, Poul Erik, synes det var synd at kyle sådan et flot artefakt ud. I dag holder den til ved siden af panoramavinduet, men den er ikke med på billederne fra Google Street View.

Renoveringen af Høloftet på Sonnerupgaard Gods
Kistens redningsmand, Poul Erik, under renoveringen

Flere genfærd! Historien om den indebrændte godsejerinde

For enden af høloftet er der panoramaudsigt til voldgraven. Klik dig herhen, og kig. Der, i midten af voldgraven, lå den gamle hovedbygning indtil branden i 1731.

Ingen er helt sikre på hvordan den gamle hovedbygning brændte ned, men man er kommet frem til to mulige forklaringer.

Den ene er historien godsets eget genfærd…

Det siges at godsejeren dengang havde en affære med en af stuepigerne. Men det fandt hans hustru snart ud af. Dengang var det ganske normalt at have elskerinder, men godsejerinden var ikke sådan at løbe om hjørner med. Hun forlangte at affæren straks skulle stoppe. Da måtte godsejeren fortælle stuepigen, at det var slut. Men affæren fortsatte, og godsejerinden blev vred.

Besat af sin vrede, satte hun Hovedbygningen i brand! Den brændte ned men hun fik ikke reddet sig selv ud i tide, og brændte ihjel i de selvsamme flammer hun havde antændt. En ganske indebrændt skæbne. Den dag i dag spøger hun stadig på volden.

Årstallet falder dog også sammen med en af vores nations utallige konflikter med naboen mod nord. Svenskerne kunne angiveligt have anvendt den brændte jords taktik, og kunne dermed være de skyldige brændstiftere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få indhold om arbejdsglæde, teambuilding og kursusplanlægning, samt gode tilbud fra kursuscenteret.

Skriv mig op

Dueslaget

Det “hemmelige” rum i enden af laden

Mødelokalet, Dueslaget, På Sonnerupgaard Gods

Dueslaget fra oplægsholderens perspektiv
Fra oplægsholderens perspektiv
Højt til loftet i Dueslaget på Sonnerupgaard Gods
11 meter til kip!
Balkon i Dueslaget
Hvorfra der før fløj duer ud, er der nu balkon

Historie

I år 2014 stod det nye mødelokale på Sonnerupgaard Gods færdigt. Det er lavet i det gamle dueslag, hvorfra man i tidligere tider sendte brevduerne ud.

Små fund der fortæller hyggelige historier

Under renoveringen fandt man nogle interessante artefakter, som beretter om godset i gamle dage. Heriblandt var der nogle muldposer. De blev engang brugt til at fodre de heste, der trak ploven på marken, inden man overgik til traktor i starten af 1900-tallet.

Marken pløjes med heste for vognen
Marken pløjes med heste for vognen

Man fandt også ti af hestenes navneskilte. De har engang hængt over de enkelte bokse. Navnene lever videre på samme navneskilte, som nu pryder værelserne i Stalden.

Et af de gamle navneskilte
Et af de gamle navneskilte
Et af de andre gamle navneskilte
Et af de andre gamle navneskilte

Og her slutter tidsrejsen. Jeg håber du fik et godt indtryk af, hvad de forskellige lokaler kan byde på, og nød de små historier om landbrug, genfærd og godsejere.

Historierne er svære at finde, og de meste har jeg samlet op gennem snak med lokale folk og godsets ansatte. Der hænger også billeder af landbrugsskoletiden i godsets reception og i Hovedbygningen hvor man kan se lidt mere.

Den fulde oplevelse får man dog ved at besøge godset. De elsker at fortælle om historien, og kan nøje udpege hvor og hvordan alting er foregået.

Derfor kan jeg virkelig anbefale en rundvisning!

Relaterede indlæg

Download vores Kursus&Konference-katalog

og få vores e-bog "Tools to plan - de bedste råd fra landets bedste kursus- og mødeplanlæggere".

Download katalog

Julie Ferm

Kursuskoordinator

Telefon: 46 40 95 31
E-mail: jf@sonnerupgaard.dk

Julie er vores kursuskoordinator, og står for alt der har med Kursus&Konference at gøre. Ring eller skriv til Julie, hvis du har nogle spørgsmål til kursus- og konferenceafholdelse, og hvis du gerne vil ud på en rundvisning eller have et tilbud kursus, møde eller konference.

”Jeg er uddannet administrationsøkonom, og har arbejdet på godset i 4 år. Jeg elsker at hjælpe til i planlægningen af kurserne og konference på godset, og giver med glæde et godt råd eller to med på vejen.”

Læs mere om kursuscenteret her