Sonnerupgaard Gods logo
Hotelophold
Download katalog
MENU

Shine med struktur: Styrk din præsentation til konferencen

Struktur gør dine punkter tydelige, så alle kan følge med. Struktur gør din præsentation overskuelig, så du bedre kan huske den. Og når du har styr på strukturen, kan du bedre fokusere på, hvad du vil sige.


19. juli 2019

God struktur er et must til konferencer – især hvis der er et stort publikum. Men faktisk har enhver præsentation godt af struktur. Brug det når du skal pitche din mødeide til chefen, kollegaen eller kunden. Og i dagligdagen når du deler dine tanker med kollegerne.

Start med formålet

Hvad vil du sige? Hvordan vil du sige det? Og hvorfor egentlig?

En klog mand snakkede i 2009 om at starte med “hvorfor”. Den kloge mand hedder Simon Sinek, og jeg er sikker på, du er stødt på hans famøse TED Talk et eller andet sted før. Den går i korte træk ud på du skal tænke mere over  virksomhedens store formål, og gøre det tydeligt for dine kunder.

Sineks idé går rigtig godt i spænd med at lave en præsentation. Faktisk passer den utrolig godt ind i enhver form for kommunikation. Hvorfor skal man lytte til det, du siger? Hvad er meningen med det? Og hvad får man helt konkret ud af det? Tænk over det, når du byder velkommen til når du præsenterer talere, workshops og aktiviteter. Og selvfølgelig når du byder velkommen.

Pas dog lidt på med hvorfor – værdier og visioner og gode, men de skal ikke være alt for flyvske. Gør det konkret, jordnært og kort, så det er nemt at forstå meningen bag det hele.

Hvad vil du gerne sige?

Du kan ikke sige alt på én gang. Sorter i indholdet og udvælg det vigtigste. Så kan du altid gemme resten til hvis der er spørgsmål. Du behøver f.eks. ikke gennemgå dagsordenen helt slavisk. Fortæl om de overordnede emner, og hvad meningen med dem er.

F.eks. er der mange gode grunde til lave nogle aktiviteter sammen i løbet af dagen. Men du kan sagtens nøjes med at fremhæve, at det for at løfte energien, så I kan holde koncentrationen oppe og få det bedste ud af dagen.

Her er nogle overordnede punkter, der altid hører hjemme i en god præsentation:

  • Hvem er du?
  • Hvorfor er det dig, der taler?
  • Hvorfor er I på konference?
  • Dagsordenen: Hvad har du på programmet?
  • Alt det praktiske
  • Hvad skal folk helt konkret gøre i løbet af dagen?
  • Hvad skal der ske, når du er færdig med at tale?

Du kan også starte med at snakke lidt om stilleregler – altså hvad signalet er for, at pausen er slut, og folk skal være stille og lytte. Og hvordan gør man det?

Jeg giver dig 6 eksempler lige her.

Afslør punkterne – gør det let at følge med

Afslør punkterne i din præsentation

Giv folk et blik ind i, hvad du skal til at præsentere – fuldstændig som når du gennemgår en dagsorden til et møde. Det giver overblik, så folk bliver nemmere at følge med.

Men lyder det ikke lidt gentagende? Jo! Og det er der en mening med. Når du guider folk gennem din præsentation, så farer de ikke vild i den. Og så slipper de for at selv at skulle regne ud, hvad der hænger sammen med hvad. I stedet for kan de bare sætte sig tilbage og lytte til dig.

Det hjælper dig med at holde folks opmærksomhed.

Sådan her kan din præsentation se ud

  1. Hvem er du, og hvorfor er det dig der taler?
  2. Hvorfor er I på konference? Fremhæv formålet
  3. Sig, hvad du skal til at sige
  4. Sig det – og uddyb formålet med hver ting ganske kort
  5. Sig, hvad du lige har sagt

Hov, hov, hov… Hvad med hvordan?

Du ved, hvad du vil sige det, og hvorfor det er relevant for deltagerne. Men hvordan vil du sige det?

Det er nok mit yndlingsspørgsmål, når det kommer til præsentationsteknik. Hvordan handler om at finpudse præsentationen. Her kan man virkelig lege med detaljerne. Man kan gå fuldstændig kreativt bersærk, og det er lige præcis hvad jeg har tænkt mig at gøre i det næste blogindlæg, hvor jeg især dykker ned i storytelling.

Start din finpudsning her.

Relaterede indlæg

Download vores Møde&Konference-katalog

Download katalog

Julie Ferm

Kursuskoordinator

Telefon: 46 40 95 31
E-mail: jf@sonnerupgaard.dk

Julie er vores kursuskoordinator, og står for alt der har med Kursus&Konference at gøre. Ring eller skriv til Julie, hvis du har nogle spørgsmål til kursus- og konferenceafholdelse, og hvis du gerne vil ud på en rundvisning eller have et tilbud kursus, møde eller konference.

”Jeg er uddannet administrationsøkonom, og har arbejdet på godset i 4 år. Jeg elsker at hjælpe til i planlægningen af kurserne og konference på godset, og giver med glæde et godt råd eller to med på vejen.”

Læs mere om kursuscenteret her

Få overblikket med det samme

Download vores katalog og få overblik over vores udlejningsmuligheder, samt priser på lokaleleje og værelsespakker.

Download Bryllup&Fest-katalog
Download Bryllup&Fest-katalog

Kan du lide hvad du læser?

Få bryllupsreportager, gode tips og tricks til DIY og meget mere. Vi sender ca. 1 gang om ugen.

Abonnér på Bryllupsbloggen

Kan du lide hvad du læser?

Få gode tips til afholdelse af møder, planlægning, teambuilding og en masse inspiration. Vi sender ca. 2 gange om måneden.

Abonnér på Kursusbloggen