Miniferie i Danmark

Tag på miniferie i Nationalparken Skjoldungernes Land

En miniferie på Sonnerupgaard Gods er en miniferie i Nationalparken Skjoldungernes Land. Oplev de historiske landskaber og mange seværdigheder i nærheden af godset.

Besøg kongerigets vugge

Natur. Vikinger. Historie.

Nationalparken Skjoldungernes Land er i sandhed kongerigets vugge. Lejre var magtcentrum og kongesæde i flere hundrede år. Og selv Sonnerupgaard Gods har været i magthavernes eje dengang Christian IV var barnekonge.

Udforsk nationalparken

Altid lige i nærheden

Sonnerupgaard Gods er omgivet af skov, mark og enge så langt øjet rækker. Gå en tur af Kongestien ned til Tadre Mølle, sid under Tycho Brahe-træet og spis jeres picnic, eller lej en cykel og nyd det danske landskab via landevejene.

I nærheden af godset finder du et væld af natur, kultur og historie. Tag på Lejre Museum, og hør fortællingen om kongerigets vugge eller til Sagnlandet Lejre og oplev livet som stenalderjæger, jernalderdansker og viking.

Der er mange oplevelser at hente, lige i nærheden af godset.

 

BRUG SKOVENE OMKRING GODSET

Gå lange ture i nationalparken
Kom ned i tempo og i kontakt med naturen, når du går lange ture i skovene omkring godset. Køb en picnic-pakke med og spis den under trætoppene.

BESØG SAGNLANDET LEJRE

Lev som vikinger
Oplev vikingetiden på første hånd. I Sagnlandet Lejre kan du lære at leve som stenalderjæger, se den største kongehal i Danmark og meget mere.

TAG EN TUR TIL ROSKILDE

Besøg Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet
Tag til Roskilde og besøg Roskilde Domkirke, kongefamiliens gravkirke, og Vikingeskibsmuseet, hvor du kan se de 1.000 år gamle skibe.

Se alle de omkringliggende oplevelser her.

Udvidet sortiment i ferieperioderne

Vi har gjort det nemt for jer

I ferieperioderne har vi udvidet sortiment, så I kan fokusere på bare at nyde nationalparken. Lækre picnic-pakker og grill selv-pakker som hele familien bliver glade for, - og selvfølgelig kold rosé til om aftenen.

Picnic-pakker

Mad med på farten

Vores lækre picnic-pakker lavet til at være praktiske, men samtidigt også være en smule selvforkælelse. Tag den med på farten, når I er ude og opleve de mange ting nationalparken har at byde på, og brug den som en velfortjent pause midt i alle oplevelserne.

Finder I jer selv værende på godset ved frokosttid, er der også rig mulighed for at benytte sig af vores fællesområder - herunder "Kavalerfløjen", som er til rådighed til vores miniferiegæster i hele ferieperioden. Eller bare sætte jer et sted i parken og nyde skovsøerne og det bakkede landskab.

Kun tilgængeligt i ferieperioderne

Morgenbuffet
Bed & Breakfast tilbydes hele året rundt, og vi serverer selvfølgelig stadigvæk vores lækre morgenbuffet i ferieperioden.
"Grill selv"-pakker

Den perfekte måltidskasse. Kræver kun tilberedning på grillen. I kan bare sætte jer ud ved grillområdet, og nyde den mens solen går ned over trætoppene.

Kun tilgængeligt i ferieperioderne
"Den lille købmand"

Der er altid rosé, hvidvin og øl på køl hos "Den Lille Købmand" i receptionen på Sonnerupgaard Gods. Lækre snacks - og skumfiduser til bålpladserne - kan du også få.

Kun tilgængeligt i ferieperioderne

Vores morgenbuffet er både børne- og vegetarvenlig, og både picnic-kurven og grillpakken tilbydes i hhv. børne- og vegetarudgaver.

Se priser og book

Klik dig videre til vores bookingsystem, hvor du kan se priser og booke dit miniferieophold

Fællesområder i ferieperioderne

Aftenhygge på godset

Efter en lang dag med oplevelser kan I tage jeres forudbestile grill selv-pakke med ud på terassen foran Kavalerfløjen, sætter jer ud på en af bålpladserne og lave skumfiduser, eller spille brætspil i fællesstuen.

Grill selv-område

Ude foran Kavalerfløjen finder du vores grill selv-område. Her stiller vi grille frem, så I kan tilberede jeres grill selv-pakke i ro og mag. Her er udsigt udover park, skov og eng, og god mulighed for at nye solnedgangen med et koldt glas vin.

Vi har også havespil til fri afbenyttelse, så I kan udfordre hinanden eller andre gæster i et slag stigegolf eller kongespil.

Kun tilgængeligt i ferieperioderne

par står foran grillen
skumfiduser over bål

Bålpladser

Rundt omkring på godsets område har vi opført bålpladser, hvor man kan sidde i ro og fred og nyde solnedgangen med bålet knitrer i baggrunden. I ægte "gør-det-sidste"-stil har vi stillet brænde frem ved hver bålplads, og optænding kan findes i Kavalerfløjen.

I "Den lille købmand" kan I købe ind til skumfidser eller s'mores, som er en lækker amerikansk snacks - digestive med smeltet skumfidus og mørk chokolade. Mums!

Kun tilgængeligt i ferieperioderne

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Find svar på de mest stillede spørgsmål lige her

SP: Hvornår er ferieperioderne?

Ferieperioderne lægger sig op ad skoleferierne, med en udvidet periode midt juni til midt august. De perioder hvor "Miniferie i Nationalparken Skjoldungerne" er tilgængeligt i vores bookingsystem er de perioder, hvor vi har udvidet sortiment.

 

SP: Er der restaurant på Sonnerupgaard Gods?

Vi har desværre ingen à la carte restaurant på godset, men hvis I gerne vil ud og spise, har vi en masse spisesteder i nærheden, som vi med glæde foreslår. Spørg i receptionen, så hjælper vi dig på vej.

 

SP: Hvad er jeres afbestillingsregler?

Du kan læse vores gældende afbestillingsregler, når du booker i vores bookingsystem.

 

SP: Hvornår checker man ind og ud?

Check-in er kl. 15 og check-ud er kl. 10. Passer det dårligt? Spørg i receptionen, så kan vi nok godt finde en løsning.

 

SP: Hvordan kommer man bedst rundt?

Det er overraskende nemt at komme rundt, uanset transportmidlet. Hvalsø St. ligger 15-20 minutters gågang fra godset, og 5-7 minutter på cykel. Vi tilbyder cykeludlejning, hvis man booker i forvejen gennem vores bookingsystem.

Vi har gratis parkering.

 

SP: Hvordan kommer man nemmest ud til jer?

Vi ligger 10 minutter fra motorvejen, og ellers kører der regionaltog til Hvalsø St.
Det tager 35 minutter fra Valby St., uanset om man er i bil eller tog.

Se priser og book

Klik dig videre til vores bookingsystem, hvor du kan se priser og booke dit miniferieophold