''Vildmarks'' spa og sauna midt i naturen
Nyd parken, søen og den omkringliggende natur, når I sidder i vores udendørs spabad eller tag ''det kolde gys'' efter et besøg i saunatønden.
Skulle I have lyst til et glas rosé eller bobler, så er I mere end velkomne i receptionen. Bobler og boblebad er en superb kombination.
Intim aftenhygge ved bålpladserne
Vores private bålpladser inviterer på intim aftenhygge. Med en flaske kold rosé og vores lækre "grill selv"-menuer er middagen sikret, så I ikke skal tænke på så meget andet en bare at grille og hygge.
Alle bålpladserne har udstyr til at grille ved, så I kan grille over bål.
Vi har vegetariske alternativer.
Spis picnic under et æbletræ
Vores picnic-pakker er nemme at tage med under armen, så I kan sætte jer hvor I vil og nyde maden og naturen. Et af vores hyggeligste steder er Æblelunden, hvor man slår sig ned blandt æbletræerne.
De omkringliggende skove er en del af Nationalparken Skjoldungernes Land, og her kan I helt sikkert også finde et hyggeligt sted at slå jer ned.
Kør ATV Safari gennem skoven
Har I brug for lidt action og en særlig oplevelse, så synes vi I skal prøve en ATV Safari med Outdoor Action. Det varer ca. 1 times tid, og I kommer godt rundt i det omkringliggende skov, mark og enge.
En anderledes måde at opleve naturen på, og helt sikkert en oplevelse I sent glemmer. Det har det også med at gøre manden nemmere at overtale 😉
GALLERI
#skovhotel
FAQ
Ofte stillede spørgsmål
SP: Er der restaurant på hotellet?
Nej, desværre. Men hvis du bestiller i forvejen, så har vi "grill selv"-menuer og picnic-pakker. Der er også andre hyggelige steder i nærheden. Vores lækre morgenbuffet er inkluderet i alle ophold.
Man kan læse flere ofte stillede spørgsmål her