Brudevalsen kan virke skræmmende og uoverskuelig. Men bare rolig!
Jeg er her for at hjælpe jer med nogle enkle, men effektive tips, så I kan forvandle jeres nervøsitet til spænding. I guiden deler jeg mine bedste råd til, hvordan I kan gøre jeres brudevals til et uforglemmeligt øjeblik, som I vil huske mange år frem.
Lad os dykke ned i mine 5 bedste tips, der vil gøre jer klar til at indtage dansegulvet med stil og selvtillid!
Den perfekte sang
Musikken har en kæmpe betydning for stemningen og hvilke følelser brudevalsen bringer op i jer og gæsterne. Den kan være intim, og romantisk for dig og din partner. Eller den kan være sjov, og en rigtig feststarter for hele selskabet!
Derfor, giv jeg god tid til at mærke efter hvilke følelser i gerne vil have frem, og vælg med hjertet. I kan sammen vælge en sang som har stor betydning for jer som par, eller brud/brudgom kan overraske sin partner med en særlig sang.
Tip: En kortere sang kan være mindre overvældende, især hvis I er nervøse for at danse foran andre.
Det behøver ikke at være en traditionel vals – det vigtigste er, at det føles rigtigt for jer.
Lær fra de profesionelle
Selv et par danselektioner kan gøre en stor forskel. Det giver jer ikke kun selvtillid, men kan også være en sjov aktivitet for jer som par.
Start med grundlæggende trin, og byg stille og roligt på. Hvis i har en drøm om at lave vilde løft som i bedste dirty dancing stil, så husk at starte i god tid 😉
I bliver ikke profesionelle dansere på en måned, men hvis I bare gerne vil klare den uden at snuble over hinandens fødder, så kræver det ikke så meget mere en det grundlæggende.
Det vigtigste er at i føler jer tilpas, så I kan nyde øjeblikket!
Øvelse gør mester
Øv, øv og så øv lidt mere – og når I tror, I er færdige, øv så lidt ekstra!
Det kan lyde som et maraton af trin og tællinger, men tro mig, det gør en kæmpe forskel.
I starten kan det føles lidt mærkeligt at svinge rundt i stuen, men snart vil I glide over gulvet som om I aldrig har lavet andet. Det er vigtigt, at I får styr på trinene så de sidder på rygraden, fordi så bliver I automatisk mindre nervøse og akavede.
Brudevals med et twist
En brudevals er jeres chance for virkelig at skinne og vise, hvem I er som par!
Er I typen, der elsker den klassiske, romantiske stemning, hvor alt er stille og følsomt? Eller er I mere til at få folk til at grine og sprede god stemning med et sjovt twist på dansegulvet?
Husk, det er helt og aldeles jeres valg!
I kan også vælge at sammensmelte begge. Start med den traditionelle brudevals, og overrask så gæsterne med et uventet og sjovt element midt i det hele.
Det handler om at gøre jeres brudevals personlig og mindeværdig – og mest af alt om at have det sjovt sammen!
Husk at nyde øjeblikket
Selvom I gerne vil imponere jeres gæster med en fantastisk brudevals, så husk, at øjeblikket først og fremmest er for jer to. Fokuser derfor mindre på de små detaljer, og koncentrer jer i stedet om at have det sjovt sammen!
Og pyt med, hvis I træder hinanden lidt over tæerne. Det er kun sjovt, hvis I fjoller lidt rundt sammen og får nogle grin med på vejen fra gæsterne.
Jeg håber, at den frygtede brudevals nu føles lidt mindre farlig, og at I føler jer klar til at planlægge resten af jeres bryllup❤