
Bryllupsplanlægning: ”Gør-det-selv-bruden”
fra ide og drøm til virkelighed
For at få inspiration til sit bryllup, læste Nicoline flittigt Bryllupsbloggen– og har lige siden forlovelsen selv inspireret andre kommende brude via sin Instagram og TikTok med diverse bryllupsprojekter.
Et hurtigt kig på Nicolines Instagram efterlader ingen tvivl:
Her bor en kreativ sjæl!
Brylluppet bød på et væld af kreative detaljer i form af:
- hangover-kits
- en telefon, hvor gæsterne kunne indtale beskeder til fremtiden
- selfiecirkel
- postkort til fremtidige bryllupsdage
- smukke DIY-detaljer og planlagte overraskelser til gæster, groomsmen og brudepiger

Nicoline fortæller:
“Vi lagde hele vores hjerte i at skabe en dag, hvor vores venner og familie også kunne mærke kærligheden.”
Lige præcis venner og familien var en vigtig grund til al kreativiteten: “Allerede da vi gik i gang med planlægningen, var vores drøm klar,” fortæller Nicoline.
“Vores gæster skulle føle sig som en del af festen – ikke som tilskuere.”
Den tanke løb som en rød tråd gennem hele dagen, og det, gæsterne stadig snakker om i dag, er de håndtegnede portrætter.
Fantastiske minder for livet-
håndtegnede gæstetegninger
På en bryllups-Facebookgruppe stødte Nicoline på den polske kunstner Kacper (@portretygo), som viste sig at være både fleksibel og enormt talentfuld. Artisten tegnede gæsterne én for én – og billedet pyntede fint på bordene på dagen.

Efter festen står billederne som et minde på hylder, skænke og reoler hjemme hos familie og vennerne. “Vi elskede idéen – og gæsterne taler stadig om det,” fortæller brudeparret. “Det var en måde at give dem en personlig oplevelse, de kunne tage med hjem.”
Det var vi allermest glade for på dagen:
Bryllupskagen – præcis som de drømte om
Bryllupskagen – skabt af Sweet Lab – blev et hit. Selvom dagen var varm, holdt den sig perfekt fra første snit til sidste bid. Kagen var bygget af to typer lyse bunde (vanilje og chokolade) med fyld af jordbær-rabarbermousse, saltkaramelmousse og italiensk marengssmørcreme.

“Vi havde selv nøje udvalgt kombinationen – og var lykkelige for resultatet!” fortæller Nicoline.
De små sidekager var pyntet færdigt med smukke dekorationer lavet af Michala fra @magic.by.filborne.
Bryllupsbuffet og gæstemad – med gæsterne i fokus
Parret valgte et koncept med buffet kombineret med anrettet forret og dessert – hvilket fungerede rigtig godt. Det gav både en elegant start og en afslappet, social stemning senere på aftenen.
Det vigtigste var nemlig – igen – gæsteoplevelsen.
“Vi ville gerne, at alle kunne bevæge sig rundt, vælge selv og være en del af festen. “Vi oplevede lidt udfordringer med koordineringen med det cateringfirma, vi havde valgt, men maden smagte fantastisk.”

En uundværlig hjælp undervejs
Parret havde valgt en dato, hvor lokalet kunne overtages på selve dagen for festen. Det krævede lidt hjælp fra andre for at blive klar til gæsternes ankomst med oppyntning, blomsterdekorationer og andre sjove elementer, der gjorde festen helt deres egen.
‘’Vi havde hjælp til planlægning, oppyntning og praktiske løsninger fra Gitte fra aday2remember.dk, som er fast samarbejdspartner hos Sonnerupgaard Gods, men vi havde også hjælp fra Camilla fra den Perfekte Fest.’’, fortæller Nicoline.
‘’Ikke mindst så var Morten Møllebjerg, vores fotograf og videograf med til at skabe magiske minder af dagen og festen’’.

Det vigtigste tilbageblik: hvad ville vi gøre anderledes, hvis vi skulle gøre det hele igen?
Nicoline og Julius har – med over et års refleksion – én klar anbefaling til andre brudepar:
Få flere billeder med jeres nærmeste
Selvom de fik over 700 billeder og en fantastisk video, er der én ting, de stadig savner: flere billeder sammen med de vigtigste mennesker.
“Det er selvfølgelig umuligt at nå alle 100 gæster,” fortæller Nicoline, “men især bedsteforældre, forældre og de nærmeste venner ville vi gerne have prioriteret lidt højere.”
Parret har smukke billeder fra morgenen, hvor de tætteste var med til forberedelserne – men mere opstillet sammen med hver enkelt ville have været guld værd.

Til gengæld er de glade for, at fotografen tog billeder af dem foran hvert bord, mens bryllupsfesten var i fuld gang. Det betyder, at der findes mindst ét billede med hver eneste gæst – og det er et minde, de virkelig værdsætter.
Det var netop vigtigt for parret, at gæsterne havde det sjovt. Derfor nævner de også noget andet, som en justering til en ellers fantastisk aften.
Nicoline og Julius havde forberedt et hav af små, personlige aktiviteter: en gæstebog med billeder, lydbesked-telefon, postkort til fremtidige bryllupsdage, kongespil, stigegolf og meget mere.

Men på dagen druknede nogle af tingene i mængden.
“Set i bakspejlet skulle vi have lavet en tydelig oversigt, så toastmasteren kunne fortælle, hvor man kunde finde alle aktiviteter,” siger Nicoline.
‘’Der var masser af skønne muligheder til at have det sjovt – og dem ville de helt sikkert tage med igen – men en lille tavle eller liste havde gjort det endnu nemmere for gæsterne at opdage det hele’’.
De valg, der betød mere, end vi havde forestillet os
Når dagen går for stærkt: fest uden sengetid
Bryllupsdagen føltes alt for kort – som for så mange brudepar.
”Vi elskede at have tid sammen med gæsterne – og det ville vi gerne have haft endnu mere af. Ligesom vi elskede den smukke oppyntning i lokalet og var virkelig glade for resultatet – så ville vi, set i bagspejlet, gerne have været en endnu større del af den hyggelige oppyntningsproces af festlokalet’’.

Foto: Jonas Schmidt, Schmidt Photography
“Vi blev gift kl. 16, og det var helt perfekt – men det kunne også have været dejligt med endnu mere tid sammen med vores gæster. ‘’
Vores bedste råd til jer, der er i gang med planlægningen
Hvis vi skulle gøre det hele igen, ville vi vælge en dato, hvor vi kan overtage lokalet dagen før’’ fortæller parret. ”Ved overtagelsen af lokalet dagen før, kunne vi muligvis have startet festlighederne endnu tidligere. Vi havde det så sjovt med hinanden, vores gæster og de sjove indslag – det ville vi gerne have haft endnu mere af”!
Heldigvis for parret, er der ingen fast sengetid eller bagkant på selve festen på Sonnerupgaard Gods, selv når de først startede kl. 16:00 – og kunne de danse til den lyse morgen, sammen med deres gæster.

Foto: Morten Møllebjerg, Millmountain
Fra brud til inspirationskilde
Trods småting, man kun opdager i bakspejlet, er parret ikke i tvivl:
“Vi ser tilbage på vores bryllup med kæmpe glæde. Sonnerupgaard Gods var den helt rigtige ramme, og sammen med Morten som fotograf og videograf blev dagen foreviget præcis, som vi drømte om.”
Og det er måske netop det smukkeste tilbageblik:
Et bryllup, der ikke bare skabte minder – men som stadig giver videre.
Tak til
Fotograf Morten Møllebjerg, Millmountain.dk for de fine billeder.
Bruden Nicoline , for at dele ud af sine erfaringer, projekter og ideer.
Fotograf Jonas Schmidt, Schmidt Photography, for de fine billeder.Koordinering: Brudeparret selv samt Gitte fra Aday2remember.dk
Location: 1877-Laden på Sonnerupgaard Gods
Kage: Sweet Lab med pynt fra Magic by Filborne
Bestem selv – er du DIY-brud eller gæst til egen fest?
Vi hører det tit – hvordan kan man overtage lokalet på dagen for selve bryllupsfesten, og alligvel blive klar til tide?
Johanne, som skrev for bryllupsbloggen, har fortalt hvordan i dette blogindlæg.
God bryllupsplanlægning!
Med hjerte, tyl og glimmerdrys
– Suzanne