Bryllupsbillede af brudepar i mark med solnedgang
Bryllupsbillede af brudepar i mark med solnedgang

10 must haves til dit bryllup: Få Marias bud

Her er en skål blandede bolcher, der giver jer styr på brylluppet. Mine 10 must haves er praktiske, så de er nemme at gå til. Og de er bestemt også meget festlige! Læs med her – så er I sikrede en god bryllupsfest, der varer til den lyse morgen.


24. januar 2020

1. Et budget – første step i planlægningen

Når vi taler bryllup, kan vi ikke komme uden om økonomien. Den skal der være styr på.

Så snart I har styr på lokation og bryllupsdatoen, vil jeg anbefale jer at lægge et budget. Så kan I se, hvor meget I har at råde over.

Hvor skal I starte?

Det kan være svært at overskue på stående fod. Men fortvivl ej! Min dygtige praktikant Stine har lavet en genial guide.

Få Stines guide til budgettet lige her.

Overvej de forskellige “need to have” og “nice to have”. Det er en god måde til at få talt bryllupsdrømmene igennem sammen.

Tjekliste til bryllup
Arkiv

2. En god plan (uden stress)

Det er den sværeste kunst planlægge sit livs fest uden at stresse. Men det er også enormt vigtigt. Mindst lige så vigtigt som at have en fed gimmick til festen.

Derfor anbefaler jeg, at I lægger en plan for planlægningen fra starten af.

Lav en liste over, hvornår I skal booke leverandører.

Det er super nemt! Jeg har allerede lavet huskelisten for jer.

Få min huskeliste lige her.

Gå den igennem en gang hver måned.

Sæt jer ned og snak om næste skridt. Måske med et glas vin og levende lys til? 😊

Fordel opgaverne imellem jer, så I hjælpes ad med at trække læsset.

3. Betydningsfulde personer ved jeres side

De 2 første must haves indikerer, at et bryllup kræver meget planlægning.

Tro mig – det synes alle!

Og det fortsætter, selv om der nu er styr på budgettet og planen er lagt.

I skal ikke være alene om alle opgaverne. Det kan I ikke.

Udvælg de her 4 vigtige roller:

De fire roller er rigtig vigtige. Det aflaster jer enormt meget. Og så bliver det nemmere at holde gaver og indslag hemmelige for jer 😁

Det giver jer også tryghed.

I kan nyde jeres bryllupsdagen og vide, at der er fuldstændig styr på den. Og skulle der opstå noget, så er der en ansvarlig til at løse det.

Så kan I bare nyde bryllupsdagen i fulde drag.

Brudekjole med blonder
Fotograf: Unni Foto

4. En professionel fotograf skaber minder for livet

Og nu til de kreative must haves!

Flotte billeder fra bryllupsdagen er nok den vigtigste investering i jeres bryllup. En dygtig fotograf kan fange de unikke øjeblikke og levere billeder til jer i høj kvalitet.

Efter brylluppet billederne med til, at I husker festen. De skal da være gode!

En professionel fotograf er en dyr post, men jeg vil klart anbefale, at I spytter lidt ekstra penge i her.

5. Intet bryllup uden en bryllupskage

9 ud af 10 gæster forventer det.

En stor, flot og lækker bryllupskage. Det er en ganske særlig tradition ved et bryllup.

Hvornår skulle man ellers få sådan en?

Ingen får bryllupskage ved andre lejligheder end til et bryllup.

Her kommer kagen til sin ret. Det er der mange grunde til.

Om eftermiddagen trænger gæsterne til noget sødt. Og det er fantastisk at ankomme til et bord, hvor der står en smuk kage klar.

I kan ikke servere den efter en tung bryllupsmiddag. Der er folk jo mætte. Og I får allermest lyst til at danse og gå i baren.

Vil I nørde mere i bryllupskager?

Så læs med her.

Bryllupskage
Foto: Majken Soelberg Photography

6. Billeder i solnedgang

Dét her perfekte billede må I ikke gå glip af!

Jeg er kæmpe fan af brudepar i solnedgang. Det er så smukt!

Men hvad med vejret?

Planlæg jer ud af det. Få toastmasteren til at lægge det ind i tidsplanen, og kryds fingre for godt vejr,

Få alle mine råd til billeder i solnedgangen her.

Bryllupsbillede i solnedgang
Foto: Memorable

7. Professionelle bartendere

Et “luksus” must have, som giver fest til den lyse morgen.

Det giver også stil over festen. Proffe bartendere serverer lærke og smukke cocktails eller mocktails (til de gravide).

I får høj kvalitet og æstetik. Hver en cocktail bliver mixet i de helt rigtige smage og bliver serveret med et smil.

Jeres gæster vil elske det og nyde hver en cocktail.

Proffe bartendere holder jeres fest i live til den lyse morgen. Det er virkelig til at føle på.

Hvem ønsker ikke, at alle giver den gas?

Alternativet bliver ofte et “bland-selv-koncept”.

Ærlig talt, så kan det godt blive noget værre “ævlebævle” (sagt på godt jysk).

Når gæsterne selv mixer drinks, så kan du måske hurtigt se for dig, hvor stærke de drinks bliver. Og så er det spændende, hvor længe festen holder.

Tag-selv-bordet bliver også noget værre sjask med spildte drinks, sukker og lime.

Men…

Hvis I har en “drink-kyndig”, så er der et bedre alternativ.

Drinks på store dispensere, som er blandet på forhånd.

Det er en god middelvej. så længe der er én person, der sørger for at servicere og fylde op i baren. Og at blande det rigtigt selvfølgelig.

Bryllups must have
Foto fra CocktailCompany

8. Rigelige mængder salt – I får brug for det

Salte snacks er uundværlige sammen med baren.

Spar endelig ikke på chips, salte mandler, nødder og alt det der.

Gæsterne vil elske det, når der skal danses og drikkes cocktails i lange baner.

9. Natmad – en suveræn festforlænger

Natmad er med til, at man lige får lidt fornyet energi midt på natten. Så kan festen fortsætte nogle timer endnu. Derfor er den ultra vigtig.

Men I skal ikke servere hvad som helst.

Natmaden skal være nem at håndtere. Noget man kan tage med ud på dansegulvet. Eller måske i baren?

Jeg plejer at kalde det en “dansesandwich”.

Det må helst ikke blive noget med at sidde med en suppeske, for så går festen i stå.

Natmaden skal være en nem og håndterbar snack. Så får I med garanti en fest, som fortsætter til den lyse morgen.

10. Musik til den lyse morgen

Ingen fed fest med hotte cocktails og dansesandwiches uden musik!

Musikken skal I også have tjek på, for det er ikke nok at booke et band i 2 timer eller en DJ i 4 timer.

For hvad så, når de går hjem?

Alle kan regne ud, at hvis musikken stopper, så dør festen. Derfor er det vigtigt, at I har en anden form for musik, som kan tage over.

Heldigvis behøver det ikke at være fancy.

Brudevals
Foto: Wedding Day Films

Har I booket en DJ, så er I allerede hjulpet godt på vej. De fleste DJs er rimelig fleksible og kan sagtens forlænges med 1 time eller 2 på natten.

Så er I rimelig sikre på, at der er musik til sidste mand går i seng.

I skal kun bruge 2 ting: Et anlæg og en telefon med en playliste.

Lav playlisten på forhånd. Så I undgår at gæsterne gerne vil ytre deres musiksmag.

Står I i den situation, at I er uenige om, om I skal vælge et band eller en DJ? Så vælg en DJ.

DJs kan lynhurtigt afkode gæsternes musiksmag. Og I er sikre på, at der altid er nogen på dansegulvet og musik for alle.

Vælger I et band, så vil deres musik ofte være inden for en bestemt genre. Det vil også kræve, at det er en danseglad familie, når et band spille op.

Sidste pointe, som taler for en DJ: Prisen.

Og så selvfølgelig ovennævnte must have, at der er sikret fest til den lyse morgen.


Med denne guide vil jeg ønske jer den fedeste fest!

Jeg håber, at I holder den igang til morgensolen står op.

Love Maria.