Brud i enkelt og elegant kjole med gom
Brud i enkelt og elegant kjole med gom

De 3 bedste brudekjoler 2020: Bryllupsplanlæggerens bud

Du står overfor dit hidtil største kjolekøb – nemlig brudekjolen. Du vil gerne være klædt godt på til den kommende brudekjolemode. Hvad er in? Hvad bliver hot? Hvordan kan du komme med på moden i en kjole, der taler til dig? Her får du mit bedste bud på de bedste brudekjoler i 2020.


26. december 2019

Nøgleordene er palietter, gennemsigtighed og former – der er rigtig meget godt i vente til dig, som skal købe brudekjole i 2020!

Vi kommer til at se nogle mere festlige og strålende kjoler. Og vi kommer til at se kjoler, som fremhæver former og hud.

Og hvorfor så det?

Fordi det er super trendy lige nu at stå ved sig selv og vise sin kvindekrop frem.

Jeg vil give dig mit bud på de 3 bedste brudekjoler i den kommende sæson. Derfor har jeg rådhørt mig hos en ekspert på området.

Nina er designer og skrædder bag Buch Couture – kvinden, som skaber den kjole, du altid har drømt om.

Som Nina beskriver det:

Hvad har været mest populært i 2019?

Nina kan fortælle, at 2019 har været et virkeligt spændende år med masser af fantastiske kjoler.

Kendetegnet ved Buch Couture brudene i 2019 har været blonder i alle mulige afskygninger.

Det har været lige fra de helt spindelvævstynde blonder med eyelash-kant til de fantastiske, broderede blonder, hvor en skrædder virkelig kan få lov at trylle med detaljerne.

Line Hoffmeyers brudekjole er et strålende eksempel på blonderne! Det er Nina der har lavet den.

Brudkjole Line Hoffmeyer
Foto: Rasmus Bruus

Hvordan bliver trenden i 2020?

Nu til det helt store spørgsmål. Hvad kommer vi til at se mest af? Hvorfor det? Og hvad kan det?

Nina fortæller om 3 trends, der bliver rigtig store.

1) Perler, pailletter og kjoler i sølv bliver stort i 2020

Det er et lidt anderledes udtryk end den klassiske brudekjole. Men den sætter virkelig bruden i centrum af festen.  Den er er sjov, festlig og har masser af power.

Brudekjole 2020
Foto fra Buch Couture – Skibstedfoto

2) Blonder med et “nude look”

Her vil overdelen måske være gennemsigtig. Ellers ser den i hvert fald ud som om, den er gennemsigtig.

Det er en trend, som taler til den selvsikre og stilbevidste brud, der gerne vil vise, hvem hun er. At hun tør stå ved sig selv og sin krop som kvinde.

Brudekjole 2020
Foto fra Buch Couture – Mathias Bager

3) Helt enkelte og super elegante kjoler

Kjoler i et minimalistisk og helt rent snit, som sidder helt perfekt på brudens former.

Det understreger trenden om, at vi skal ses, som dem vi er. Det sætter kærligheden mellem brud og brudgom i centrum.

Få skræddersyet din brudekjole

Jeg må sige, at jeg selv bliver helt hooked på det med at få skræddersyet en brudekjole, hvis jeg engang skulle giftes igen. Men det skal jeg ikke, for jeg er heldigvis godt gift.

Måske skulle vi holde et ekstra bryllup? 😁

At få designet og skræddersyet en brudekjole er en fantastisk proces!

Du kommer til at lære sig selv at kende, og du er med til at skabe lige præcis den kjole, du går og drømmer om.

Men hvis du selv overvejer at få skræddersyet din brudekjole, så har Nina noget, du skal overveje først.

Du vil blive stillet over for en masse valg i forhold til materialer, blonder, snit og detaljer, som du nok aldrig har tænkt videre over.

For nogen kan det være ret overvældende.

Derfor er det vigtigt, at du mærker efter, om du er sikker nok i din stil til at ku’ navigere i at få skabt en unik kjole.

Nogle brude har det bedst med at vide 100%, hvilken kjole de køber, og til dem vil jeg klart anbefale, at de vælger en standard kjole.

Det kan godt virke lidt uoverskueligt at få skabt en helt unik kjole.

Men ønsker du en kjole, som er lige dig, skræddersyet efter dine former, og som ingen andre har?

Så er det klart en fantastisk oplevelse at få designet og skræddersyet din brudekjole.

Den bedste brudekjole

Jeg bliver nysgerrig på, hvad der er det bedste af det bedste af en brudekjole.

Er det et bestemt design? Er det nogle specielle egenskaber? Er det komfort?

Der må være noget, som kommer til at gå igen. Det har jeg spurgt Nina om:

Hvordan sikrer du en kjole, som er behagelig hele bryllupsdagen?

Jeg er selv den type, som elsker komfort. Derfor synes jeg selv, at det er en vigtig faktor, når brudekjolen skal findes, at den er behagelig at have på.

Jeg har spurgt Nina: Er der er nogle kjoler, som er bedre end andre? Eller er det undertøjet og skoene, som gør forskellen?

Hvilke accessories bliver in i 2020?

Slør med detaljer!

Brudesløret er fyldt med traditioner, og det er stadig virkelig in.

Men i stedet for et helt enkelt slør, kommer der slør broderet med ferskvandsperler. Eller slør med smukke asymmetriske blonde detaljer. Samt slør med mønster i tyllet.

Brudeslør med mønster
Foto: Buch Couture

Et vigtigt råd fra eksperten, hvis du vælger en skræddersyet kjole

HUSK!

Uanset hvilken kjole, du vælger, så vær tro mod dig selv og din personlige stil. Du skal ikke ligne noget, du ikke er på din bryllupsdag.

Når du skal vælge den skrædder, der skal skabe din kjole, så mærk efter, om du har tillid til hende, og om hun lytter til dine ønsker og forstår dig.

Kemi er altafgørende for at få skabt den helt perfekte brudekjole.

Vær ærlig i processen!

Både over for dig selv og over for hende, der skal skabe din kjole. Du ser ud, som du gør, og det kan en skrædder ikke ændre på. Men hvis der er noget, du ikke er helt tilfreds med, så sig det, så hun kan ændre det.

Er du stadig varm på at finde drømmekjolen?

Johanne har samlet absolut alt, du skal vide for at finde den rigtige kjole. Jeg giver også nogle råd derinde 😉

Få hendes ultimative guide lige her. 

God brudekjolejagt og husk at nyde det ❤

Love Maria.