Kursusbloggen

Glæden ved det hele: Styrk mødet med energi og anerkendelse

Glæden ved det hele: Styrk mødet med energi og anerkendelse

Hver gang du er glad, putter du bolde i din glædesbeholder. En fyldt glædesbeholder giver dig overskud og fokus. Når du er på arbejde, giver det dig glæde, når du føler dig set og anerkendt af dine kolleger. Men man kan udtrykke anerkendelse på mange måder, og det er ikke altid, man snakker det samme sprog. Lær sprogene at kende – det er en rigtig sund vej til mere arbejdsglæde på din arbejdsplads!

Kristoffer Thrane

Kristoffer har siden sin start på godset i 2018 interviewet rigtig mange af mødebranchens eksperter og samlet en ting eller to om at planlægge møder. I dag er Kristoffer ansat andetsteds, men hans arbejde og blik for mødeplanlægningens mange facetter er fortsat en del af vores store ekspertise og vidensbase, som vi her deler ud af. Herunder kan du læse hans skriverier og få inspiration og gode fif om at planlægge dit næste event, møde eller seminar.

Er der bolde i din glædesbeholder? Godt humør putter bolde i beholderen, dårligt humør tager dem ud igen.

En fyldt glædesbeholder giver overskud og energi, så der plads til at fokusere på arbejdet. Det er derfor, at gode møder altid byder på lækker mad, god service og inspirerende omgivelser.

Det er altid en god ide at fylde glædesbeholderen op, så man har overskud til at huske, hvad mødet egentlig handlede om.

Glædesbeholderen er ikke noget, jeg selv har fundet på. Jeg har lært om den gennem Linda. I frokostpauserne har vi snakket om vigtigheden af anerkendelse og frisk energi. Det var så inspirerende, at jeg blev nødt til at skrive en artikel om det.

Fra LinkedIn
Glæden ved det hele: Styrk mødet med energi og anerkendelse 4

Linda Langkilde
Linda har beskæftiget sig med arbejdsglæde, krop og læring i over 20 år. Hun er selvstændig konsulent i Langkilde Kommunikation, og så laver hun workshops og indslag til møderne herude på godset.

Når dialog, gruppearbejde og bevægelse kan erstatte et oplæg

Linda er stor fortaler for, at man får krop og dialog med i mødet. Skift pladser en gang imellem. Varier dagens indslag. Indlæg øvelser og gruppearbejde. Stræk benene. Bevæg skuldrene. Brug naturen.

Lindas bedste fif: Overvej, om nogle af indslagene kan trækkes udenfor til en walk-and-talk. Det putter mange bolde i glædesbeholderen!

Store bolde: Anerkendelse skaber grundglæde

Når man er glad i længere tid, skaber man et solidt fundament af godt humør. Boldene siver ned i grundbeholderen og gør dig grundglad. Mad, service, natur og bevægelse er tilsammen et stærkt udgangspunkt for gode møder, og blander man det med daglig anerkendelse, bliver det ikke meget bedre!

Gary Chapmans bog, Kærlighedens 5 sprog, handler om anerkendelse i parforhold. Linda bemærkede, at teorien jo er lige så relevant for alle mulige andre slags forhold – også relationen mellem kolleger. Det er vigtigt i dagligdagen såvel som til møder.

5 sprog til at tale anerkendelse

Illustration hand 800x600 front4
Glæden ved det hele: Styrk mødet med energi og anerkendelse 5

Hvorfor en hånd? Linda forklarede mig om de 5 sprog ved at skrive dem ned på fingrene. Der var ét sprog til hver finger, så det var nemt at huske. Og så er en hånd da et udmærket billede på at give og modtage anerkendelse. Håndfladen modtager, og håndryggen giver.

Nærvær: Man går en tur sammen. Man spiller et spil. Der hvor mobilen er slukket, og man har tid til øjenkontakt. Det er nærvær.

Gaver: En flaske vin. Chokolade. Blomster – måske bare en, man har plukket på vej på arbejde.

Tjenester: En kollega der lige henter noget til dig. Det kan være kage, kaffe eller bare et glas vand.

Anerkendende ord: Ros. Helt almindelig ros. ”Kristoffer, det var sejt, at du tog initiativet til at få en artikel i Møde- og eventmagasinet.” – sådan noget går rent ind på mig.

Fysisk berøring: Et håndtryk, et klap på skulderen, en high five eller en dejlig varm krammer.

Ét af disse fem sprog er dit primære sprog. Alle 5 kan bruges, men man forstår sit primære sprog bedst.

Mit primære sprog er anerkendende ord. Jeg føler mig set gennem ros – langt mere, end hvis jeg får en flaske vin. Bliver jeg ikke glad for en flaske vin? Jo, selvfølgelig! Især en kraftig og krydret rødvin. Men jeg bemærker ikke anerkendelsen i gaver på samme måde, som jeg gør med anerkendende ord.

Hvad er dit primære sprog? Hvis du er i tvivl, så er det måske fordi, at din glædesbeholder er tom eller helt fuld. Prøv dig frem. Læg mærke til, hvad du reagerer på. Måske hører du ofte dig selv sige: ”Hvis bare vi kunne få noget tid sammen.” Det ville være et klart hint om nærvær som primært sprog.

Linda siger: Lær hinandens sprog at kende

Illustration hand 800x600 back4
Glæden ved det hele: Styrk mødet med energi og anerkendelse 6

Man har også et primært sprog til at give anerkendelse med, og det er ikke nødvendigvis det samme sprog, som man modtager med. Tænk lidt over, hvordan du anerkender dine kolleger. Snak sammen om de 5 sprog. Når I kender dem, får I lettere ved at oversætte hinandens anerkendelse.

Vi kan alle have godt af at komme på sprogskole en gang imellem. Her kan vi øve os på at tale og lytte til vores primære sprog og lede efter vores behov. Vi kan træne nye sprog. Vi kan rykke os lidt ud af vores tryghedszone og prøve at tale flere sprog ad gangen.

En opfordring til dit næste møde

  • Sørg for, at maden, servicen og omgivelserne spiller.
  • Få kroppen, dialogen og naturen i spil. Sæt noget tid af til at snakke om anerkendelse – I kan jo bruge tegningen med hånden.
  • Tænk over jeres sprog hver især. Får I anerkendt hinanden?
  • Skriv jeres sprog ned og hæng dem op i kaffestuen, når I kommer hjem.
  • Find tiden og roen til at komme omkring hinandens sprog, så anerkendelsen rammer rigtigt ind.

Det er tilsammen en rigtig sund og rar vej til en fyldt glædesbeholder.

Hvordan fylder du bolde i din glædesbeholder? Hvordan anerkender dig og dine kolleger hinanden? Bruger du også Gary Chapmans sprog? Har I en anden måde at gøre det på?

Artiklen her udkom også på tryk i en anden version i Møde & Eventmagasinet nr. 01 / februar 2019. Se side 80-81.

Se hvad vi på Sonnerupgaard Gods kan gøre for dit næste event med dine kolleger på på vores kursuscenter sektion.

Download vores erhverskatalog

Er du nysgerrig på mere info? Så download vores kursuskatalog herunder.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Firmaarrangementer
Sonnerupgaard Gods

Sådan planlægger og afholder du et effektivt strategimøde

Mange strategimøder starter med store ambitioner, men ender med for meget PowerPoint, for lidt fælles beslutning og ingen klar retning bagefter. Det er frustrerende, tidskrævende og demotiverende for deltagerne. Et godt strategimøde handler om at skabe fælles retning, klare prioriteringer og et solidt afsæt for handling.

Læs indlæg »
Firmaarrangementer
Sonnerupgaard Gods

Sådan arrangerer du et godt kursus for dine medarbejdere

Har du brug for at organisere et kursus for dine medarbejdere, men ved ikke, hvor du skal starte? Så får du her nogle hjælpsomme tips til, hvordan du kan afholde et vellykket kursus. Du får også gode råd til, hvor du kan afholde kurset og hvad du skal huske på, når du sammensætter det. Så […]

Læs indlæg »

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.