Bryllupsbloggen

Helena & Carl: Dansk-malaysisk bryllup i ægte barnwedding stil

Helena & Carl: Dansk-malaysisk bryllup i ægte barnwedding stil

Del indlægget, eller gem det til din bryllupsplanlægning, herunder.

Nogle gange går tingene ikke efter planen – men det skal ikke stå i vejen for kærligheden. Her er historien om Helena & Carls sommerbryllup i 1877-Laden. En dag med store smil, fest til den lyse morgen og gennemførte detaljer.

Gitte Andersen

Gitte er bryllupsarrangør på Sonnerupgaard Gods. Hun brænder for at skabe en bryllupsdag, der føles helt rigtig for hvert brudepar. Bag ADay2Remember.dk udlejer hun smuk, stemningsfuld pynt - der gør dagen uforglemmelig.

Det tager lang tid at planlægge et bryllup.

Alt fra venue, vielse, menu og musik skal besluttes mange måneder i forvejen. Helena & Carl havde planlagt et bryllup i udlandet.

Gommen har malaysiske rødder, så brudeparret skulle selvfølgelig giftes i Malaysia. Brudeparret havde styr på alt ned til den mindste detalje. Men som du nok kan gætte, så kom covid-19 i vejen og ødelagde den plan.

Her kom jeg ind i billedet.

Brudeparret kontaktede mig og bad om min hjælp. De gav mig et budget, og jeg lavede et moodboard til dem med mine idéer. De elskede det hele, og herfra gik planlægningen i gang (igen).

Brudepar kysser foran solnedgangen i romantisk bryllupsportræt på mark ved Sonnerupgaard Gods.
Fotograf: Unni Foto

Vielse i parrets lokale kirke

Brudeparret sagde ja til hinanden i Frederiksberg Kirke.

I kirken pyntede Helena & Carl med en masse blomsterbuketter i grønne og hvide nuancer, som de genbrugte til bryllupsfesten. Da de ankom til lokalet, satte jeg alle blomsterne i vaser.

Det er vildt smart at genbruge blomsterne fra kirken, så de ikke går til spilde. Du sparer penge, og det skaber en rød tråd fra start til slut.

Vielsen startede klokken 14.30, og en time efter kørte brudeparret afsted til Sonnerupgaard Gods.

Tip: I kan sagtens blive viet i jeres lokale kirke og holde festen på godset. Alt det kræver er en god tidsplan. Festen kan først starte klokken 16 – for ellers kan mit team og jeg ikke nå at have lokalet klar.

Bryllupsgæster samlet foran den historiske festlade Laden fra 1877 ved Sonnerupgaard Gods.
Fotograf: Unni Foto

Reception under åben himmel

Brudeparret blev gift en varm juli dag, så reception foregik selvfølgelig i naturen. Under solens stråler nød gæsterne musik, popcorn og champagne.

Der var også en alkoholfri velkomstdrink med hyldeblomst serveret i drinksdispensere. Det er altid en god idé med alkoholfrie muligheder til dem, der ikke ønsker at blive berusede.

Få 7 gode råd til dit sommerbryllup.

Gæsterne måtte ikke gå ind i lokalet før middagen. Det hele skulle nemlig holdes hemmeligt, så det smukke setup ikke blev afsløret med det samme.

Alle fik udleveret deres værelsesnøgler og en goodiebag inden middagen.

Romantisk bryllupsdekoration med hvide tekstiler, levende lys og rustikke træbjælker i Laden på Sonnerupgaard Gods.
Fotograf: Unni Foto

Barnwedding og blomsterkugler

Bruden Helena vidste præcis, hvad hun ville have. Hun drømte om masser af levende lys, grønt, kugler af brudeslør og hvide blomster.

Et bryllup i vaskeægte barnwedding stil.

Jeg hang rispapirslamper i loftet, min stofopsætning i spisesalen, hvidt stof over træporten og pyntede med bloklys og stearinlys alle vegne.

Mine vintønder blev sat frem som ståborde, og bordplanen stod i kanen.

Brudgom holder tale ved bryllupsmiddag i stemningsfuld festsal med levende lys på Sonnerupgaard Gods.
Fotograf: Unni Foto

I spisesalen stod 10 runde borde klædt med hvide duge, godsets service og de overdådige blomsterkugler af brudeslør i cylindervaser fra Diana Rose.

Diana er min foretrukne blomsterleverandør.

Hun er ekstremt dygtig, og hun kender godsets lokaler rigtig godt. Hun ved præcis, hvad der går godt til hvert lokale.

Læs Dianas bedste råd til bryllupsblomster her.

Hvid brudebuket med roser, grønne blade og gypsophila som smuk bryllupsdetalje på Sonnerupgaard Gods.
Fotograf: Unni Foto

Diana stod også for den smukke brudebuket og brystbuketterne.

Brudeparret hentede blomsterne hos Diana dagen før brylluppet. Resten af festens blomster stod de selv for.

Elegant bryllupsmenu med laks, sprød garniture og opdækning med vinglas til festmiddag på Sonnerupgaard Gods.
Fotograf: Unni Foto

Frisk sommermenu

Kokken Thomas Venøbo stod for den lækre to-retters middag, der blev tallerkenserveret. Jeg har samlet menuen her, så du kan lade dig inspirere.

Forret

Koldrøget færøsk laks med friskost, salturt, sprød rugvaffel, syltet glaskål, sennepsfrø, agurk, dild og citron.

Hovedret

Stegt perlehøne med morkelsauce og brændte gulerødder med estragon, ristede mandler samt olivenolie.

Smørstegt blomkål med hasselnødder og trøffel.

Grillede courgetter og forårsløg med balsamico, parmesan og basilikum.

Nye kartofler med løvstikke.

Har du brug for mere inspiration? Få kok Thomas Durlevs bedste råd til bryllupsmenuen.

Brudgom løfter bruden i armene på mark ved solnedgang under romantisk bryllup på Sonnerupgaard Gods.
Fotograf: Unni Foto

Bryllupsbilleder i solnedgangens skær

Der er ét særligt øjeblik, som I og fotografen ikke må gå glip af.

Øjeblikket er selvfølgelig lige inden, solen går helt ned. Her får I de smukkeste bryllupsbilleder med et lyserødt og orange skær, der oser af sommer og kærlighed.

Her er alt, du skal vide om det magiske øjeblik.

Helena & Carl fik foreviget deres kærlighed i solnedgangens smukke lys. Brudeparret fik taget de klassiske bryllupsbilleder, men der var også plads til fjollede billeder.

Jeg kan varmt anbefale, at I slår jer løs foran kameraet.

Så får I nemlig skønne, unikke bryllupsbilleder, der viser jeres personlighed. Få naturlige bryllupsbilleder med vores guide.

Bryllupsgæster har det sjovt med photobooth, festlige rekvisitter og drinks til bryllupsfest på Sonnerupgaard Gods.
Fotograf: Unni Foto

Photobooth og dans til solen stod op

Efter middagen skruede DJ’en op for musikken. Det var tid til fest og fejring af brudeparrets kærlighed.

Helena & Carl lejede min tyl backdrop med lyskæder, som de brugte til photobooth. Det er en fantastisk idé med billeder, som gæsterne selv tager. Her får I fanget de øjeblikke, som fotografen ikke er en del af.

Og det er så sjovt at se tilbage på efter festen!

Brudepar griner sammen under bryllupsfesten i rustikke rammer med blomster og stenvæg på Sonnerupgaard Gods.
Fotograf: Unni Foto

Har du brug for mere bryllupsinspiration? Læs historien om Lone & Azrins dansk-malaysiske bryllup her.

Tusind tak til Helena & Carl for at lade mig blive en del af jeres store dag. I var et stort smil dagen igennem, så det var en fornøjelse at følge jer ♥

Få gratis, proffe bryllupstips direkte i indbakken!

Tilmeld dig Bryllupsbloggens nyhedsbrev. 

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Gabriella Olesen

Frederik & Mortens Eventyrbryllup

Tyl i lange baner, en romantisk vielse omgivet af den smukkeste natur, en brudevals med et overraskende twist, og en blomsterlysekrone, der tog vejret fra enhver gæst. Frederik & Mortens bryllupsfest havde det hele. Fra det nøje udvalgte pastelfarvede tema, der skabte en drømmende atmosfære, til den rørende hyldest, der berørte alle hjerter. Lad os dykke ned i deres uforglemmelige dag

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Bryllupstrenden 2019 – del 2/3: Få mere “dig” i udsmykningen

Hvordan sætter man sit personlige præg på brylluppet? Vi kigger fortsat videre på det kommende års bryllupstrend. Denne gang handler det om, hvordan du får mere “dig” i udsmykningen. Til bryllupsgæsterne har jeg samlet mine bedste fif til, hvordan man gør bryllupsgaven mere personlig og mindeværdig. Blogindlægget her er del 2 ud af 3. Skulle […]

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Amalie & Anders: Godsejernes store dag

Den 25. maj var på alle måder en stor dag her på godset. Godset stod knivskarpt i nymalede klæder og blomstrende farver med Dannebrog hejst til tops. Selv solen artede sig og stod højt på himlen. Godsets ansatte var trukket i festtøjet, for alle var inviterede, da godsejetparret skulle giftes.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Johanne Appel

5 tips til dit forårsbryllup

Det lune forår venter lige om hjørnet. Idéerne spirer frem overalt, så vi har samlet de bedste tips til dig her. Læs med og bliv klogere på, hvordan du skaber et smukt forårsbryllup.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Gabriella Olesen

Tæm din indre Bridezilla: Sådan undgår I bryllupsstress

Er I fanget i bryllupsplanlægningens labyrint, hvor hver beslutning synes mere udfordrende end den forrige? Kan du føle stressmonsteret lure lige rundt om hjørnet? Ingen grund til bekymring, for jeg er her for at hjælpe jer! Få hjælp til at navigere i bryllupsjunglen med ro og selvsikkerhed, og lad os sammen forvandle jeres bryllupsplanlægning til en glædelig og stressfri rejse.
Fordi det, der virkelig betyder noget, er jeres kærlighed og glæden ved at fejre den!

Læs indlæg »

Teamet bag Bryllupsbloggen

Mød dine bryllupsplanlæggere

Vi har samlet de bedste tips, fif og guides til dig, og vi deler ud af dem her på Bryllupsbloggen. Vi fortæller om rigtige bryllupper og samler inspiration til din store dag.

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.