Hotel nær Roskilde
Overnat i landlig idyl.
Udsigt til den skønne natur.
Værelserne
Mangler du et sted at overnatte nær Roskilde? Så er Sonnerupgaard Gods lige dig. Her på godset har vi 66 værelser. Alle værelserne er indrettet i ægte herregårdsstil.
En overnatning er ikke bare et hotelværelse
Her på Sonnerupgaard Gods får du ikke blot en overnatning på et hotelværelse. Du får meget mere end det. Du får en overnatning på en ægte herregård. En herregård med skøn natur, historie og en helt særlig ro.
Sonnerupgaard Gods ligger kun 26 minutters kørsel fra Roskilde. Men alligevel er godset omringet af skøn natur. Du kan se skov, søer og marker så langt øjet rækker. Godset er nemlig en del af Nationalpark Skjoldungernes Land. Du kan sagtens gå på opdagelse i naturen, hvis du får lyst. Du kan være så heldig at få øje på rådyr, egern, dådyr, hare, ræv og mange andre dyr.
Du kan også gå på opdagelse i lokalområdet. Tæt på godset finder du Tadre Mølle. Den gamle mølle er det perfekte mål for en udflugt i det blå for både store og små.
Sonnerupgaard Gods bærer på en masse historie. Godset kan nemlig dateres helt tilbage til 1341! Du kan gå på opdagelse og udforske godsets gamle bygninger. Vi har selvfølgelig moderniseret godset gennem tiden. Men vi har også sørget for at bevare de små detaljer. Du vil derfor kunne finde gamle kampesten, staldvinduer og træbjælker på godset.
Vi har også en smuk voldgrav, som du kan udforske. På midten af voldgraven vokser naturen vildt. Men rundt om er der en lille sø, som tit får besøg af søde ænder. Hvis du er historieinteresseret, så kan du undersøge historien om voldgraven nærmere.
Den gamle hovedbygning lå nemlig på voldgraven i sin tid. Indtil den brændte ned i 1731. Der er flere historier om hvorfor den brændte ned. Den ene omhandler en tjenestepige fra godset. Det er op til dig at beslutte hvilken af historierne du tror mest på.
Har du mest bare brug for at slappe af og sove godt? Så er der heldigvis også rig mulighed for det. Her på godset er der nemlig en helt særlig ro. Du kommer væk fra hverdagens stress og jag. Den skønne natur med fuglekvidder og frisk luft får dig helt ned i gear. Du får mere energi og glæde af at komme lidt væk fra de vante rammer.
Alle 66 værelser er fordelt rundt på godset. Vi har renoveret godsets gamle stald til lækre suiter og enkeltværelser. Der er selvfølgelig også en sjov lille historie ved hver suite. De er nemlig opkaldt efter en hest fra godsets storhedstid som landbrug.
På godsets høloft er der også værelser. Her er de indrettet rigtig hyggeligt og charmerende med udsigt over gården. Resten af vores værelser finder du på 1. salen i Hovedbygningen, Festfløjen og Kavalerfløjen. 54 værelser ud af de 66 har eget bad. Mens de sidste 12 værelser har bad på gangen.