Sådan får du kursusdeltagerne til at huske bedre

Idea in short

På baggrund af 136 videnskabelige artikler, kan det konkluderes at blive udsat for natur har følgende konsekvenser:

1. reduceret stress og angst
2. øget produktivitet
3. forbedret koncentrationsevne
4. forbedret hukommelse
5. forbedret humør

Hvad kan du gøre?

1. Vælg et konferencecenter med adgang til natur
2. Planlæg udendørs aktiviteter, så de ligger mellem to faglige indlæg. Hvis der er fagligt fra kl. 9-12, så sørg for at der ligger en aktivitet i naturen før det næste faglige kl. 14-17.
3. Er budgettet begrænset, kan man opnå noget af resultatet, ved at sende folk ud og gå en tur i naturen. Planlæg 2 x 15 minutter i løbet af en dag.

Naturen er god for mange ting…

Der er et eller andet over naturen.

Et eller andet der trækker i os. Et eller andet der drager os.

Nogen mener at det er de flotte farver. Andre mener at det er fordi vi siden tidernes morgen har været en del af naturen, levet i den, mærket, set den, hørt den og følt den.

Den friske luft i vores lunger.

Den kolde vind på kinden.

Forårsfarvernes spil, der inspirerer os til at starte på ny, at møde året med ny spænding og energi.

Sommerens sol og grønne farver der giver os det smil på læben, vi egentligt ikke selv kan forklare.

Efterårsfarvernes dunkle farver der indbyder til refleksion og fordybelse.

Og vinterens kulde der gør at vi inviterer folk indenfor i varmen.

Naturen gør ting ved os – både forklarlige og uforklarlige. Ting vi konkret kan sige: ”Det!”, ”det er hvad sommeren handler om…” – ”…bajere på Roskilde Festival” eller ”…mojitos i skyggen på Rhodos”. Og ting, hvor vi ikke helt ved hvad der sker, men vi bliver taget et sted hen i vores sind, hvor vi har lettere til glæden, lykken og samværet.

Naturen er dejlig at være i. Det føles godt.

…men kan vi bruge den til noget?

Men for personer som mig selv, er det ikke helt nok ”at det føles godt”. Det føles også godt, når man spiser en hel bøtte Ben&Jerry’s – i hvert fald undervejs – men ikke så meget bagefter. Så helt bundpragmatisk spørger jeg mig selv – er det kun godt undervejs, eller får man noget brugbart ud af det bagefter? Det spørgsmål kan videnskaben svare på – og naturen er endnu bedre, end jeg i hvert fald lige selv havde regnet med:

”Biofili” – først brugt af Erich From i 1964 [1], og senere uddybet af Edward O. Wilson i 1984 [2]:

”Biofili er en teori der beskriver, at mennesker har en indbygget tendens til at søge forbindelser med naturen og andre former for liv. Udtrykket betyder ’kærligheden til liv’ eller ’kærligheden til levende systemer’.

”Hvad bliver den teori så til i praksis?” spørger pragmatikeren.

Efter research på emnet, har jeg kunnet fundet frem til nogle ret konkrete studier om, hvad det at vi ”søger naturen” – og så går ud i naturen, kan medføre i praksis. I 2012 lavede Gregory Bratman og 2 kollegaer nemlig et såkaldt ”literature review”, hvor de gennemgik den videnskabelige litteratur for studier, der viste hvordan naturen kunne påvirke os positivt (og negativt). Artiklen hedder “The impacts of nature experience on human cognitive function and mental health” og er publiceret ved Stanford University [3].

På baggrund af 136 videnskabelige artikler, kunne de konkludere følgende konsekvenser af at blive udsat for natur:

1. reduceret stress og angst
2. øget produktivitet
3. forbedret koncentrationsevne
4. forbedret hukommelse
5. forbedret humør

“Stress Reduction Theory”
og “Attention Restoration Theory”

Artiklerne deles op i SRT (Stress Reduction Theory) og ART (Attention Restoration Theory):

• SRT handler om, hvilke effekter naturen har på stressniveauet og humøret.
• ART handler om, hvordan naturen er med til at genskabe koncentrationsevnen til både frivillige og ufrivillige opgaver, samt ens hjernes evne til at løse komplekse opgaver – og heraf, hvor produktiv man er.

I et af SRT-studierne [4] blev forsøgspersonerne ”sat ud” i en by og en skov, og havde måleudstyr på sig under hele forløbet. Allerede efter 15 minutter havde de forsøgspersoner, der var i skoven fået et signifikant reduceret mængden af stresshormon i kroppen – en effekt, som de forsøgspersoner, der var i byen, ikke havde fået.

I et af ART-studierne [5] blev forsøgspersonerne bedt om at huske talrækker bagfra først, og blev derefter udsat for 35 minutters hård prøvning af deres hukommelse og hjernekraft. Derefter blev halvdelen udvalgt tilfældigt. Den ene halvdel skulle gå en tur på ca. 50 minutter ude i en skov, de andre skulle gøre det samme – bare inde i byen. Herefter blev de udsat for samme hukommelsesøvelse igen, og – du har nok gættet det – dem der gik en tur i skoven klarede sig langt bedre, end dem der gik en tur i byen.

Konklusionen er simpel – naturen gør noget godt når vi er i den, men også noget godt for os bagefter – både når det kommer til stress, koncentration, hukommelse og produktivitet.

2 x 15 minutter i naturen giver signifikante resultater

Hvad kan du bruge det til som kursusplanlægger?

Tjek adgang til natur, omkring det kursussted du vælger. Det kan virkeligt øge udbyttet for kursusdeltagerne, at komme ud i naturen – både undervejs og efter opholdet. Har i ikke allerede planlagt aktiviteter ude i naturen, og har i måske ikke budget til det? Så kan du lægge 15 minutters gåtur rundt i området ind, 2 gange per kursusdag (for eksempel mellem to foredrag) – så er du med til at sikre, at kursusdeltagerne er glade, husker det de får at vide, og at de kan koncentrere sig under hele forløbet.

Hvis du gerne selv vil nørde lidt videre, er Bratman’s artikel ”The impacts of nature experience on human cognitive function and mental health” nem at google sig til.

Tak for denne gang!

• Mads

Bibliografi