I coverbilledet på artiklen her sidder supercomputeren Deep Thought og tænker. Den har fået til opgave at finde svaret på livets store spørgsmål. Og det gør den!
Efter 7.500.000 år er supercomputeren Deep Thought klar med et svar. Svaret på ”universet, livet og alting”. Hele verden er samlet i jubel, og folk er ret forvirrede, da computeren tørt svarer ”42”.
42?
Det kan de da ikke bruge til noget. Men det er der heldigvis en god forklaring på.
Det ultimative svar mangler det ultimative spørgsmål. Supercomputeren Deep Thought ved ikke helt præcist, hvad den er blevet sat til at gøre. Og den kan ikke selv regne spørgsmålet ud.
Derfor foreslår den i stedet for, at man bygger en ny supercomputer, som skal bruge 10 millioner år på at udregne det ultimative spørgsmål.
Genialt!
Måske kender du Douglas Adams sci-fi klassiker Hitchhikers Guide to the Galaxy. Den findes som roman (trilogi i fire bind), film, TV-serie og i sin originale form som radioudsendelse fra 1978. Hvis du ikke har hørt om den før, så vil jeg virkelig foreslå dig at læse/se/høre den. Og bare rolig, jeg afslører ikke noget vigtigt fra den her på bloggen.
Om du kender den eller ej, så se lige med i klippet her fra 2005-filmatiseringen – det er simpelthen guld:
Har du set klippet? Godt. Lad os tænke lidt over, hvad der går galt.
Der går nok en hel del galt. Men bid mærke i, at supercomputeren Deep Thought har fået en temmelig umulig opgave til at starte med. Den skal finde et svar uden at kende spørgsmålet til det. Det er jo en ret rodet tilgang. Og man kan jo finde mange spørgsmål, der passer til svaret ”42”.
Historiens hovedperson Arthur har nogle hurtige bud:
- Hvad er 6 gange 7?
- Hvor mange Vogons (bureaukratiske rumvæsner) skal der til for at skifte en pære?
- “How many roads must a man walk down?”
De er nogle ganske udmærkede forsøg – især den sidste af dem. Og man kunne lave mange flere. Men det er jo svært at vide, om det også er det rigtige spørgsmål. Og så kan vi ende med at gætte løs i en uendelighed. Som supercomputeren Deep Thought også pointerer, så ville det have være nemmere, hvis den havde vidst, hvad det egentlige spørgsmål var fra starten af.
Hvorfor ikke starte med spørgsmålet, og så finde svaret bagefter?
Og her kommer så det, historien kan lære dig om at planlægge møder
Alt for mange, der arbejder med at planlægge møder i dag, bliver sat i gang med at finde løsningen uden først at få at vide, hvad problemet faktisk er.
Måske har du fået den her ordre før:
”Du skal arrangere vores næste lederseminar. Find et kursuscenter, hvor maden er rigtig lækker, og hvor der er plads til 30 mennesker.”
Eller den her:
”Salgsafdelingen skal på kursus – finder du ikke lige et sted til dem?”
Eller noget, der minder om dem. Men hvor tit har du fået den her ordre?
”Vores sælgere skal omsætte for 75.000 kroner mere om året. For at få sælgerne igang, skal vi lære dem nogle nye salgsteknikker. Dem skal de fremover bruge, hver gang de snakker med vores kunder. Kan du ikke arrangere et kursus, hvor de får nogle rigtig gode forudsætninger for at lære, forstå og huske teknikkerne?”
Hvis du tit får leveret opgaven sådan, så er din mødeejer rigtig dygtig og fortjener et skulderklap. Men sådan er det desværre alt for sjældent.
Alt for tit springer man over problemet og går direkte til løsningen. Og sådan kan vi spilde rigtig, rigtig meget tid. Nok ikke 17.500 millioner år, men ret meget tid kan det da blive til.
Det gælder om at få styr på mødeformålet, inden du går i gang med at finde løsningen. Find ind til mødets kerne – grunden til, at I skal holde møde. Når du ved, hvad du skal bruge, kan du bedre finde den helt rigtige løsning. Du kan endda opstille nogle succeskriterier, så I faktisk har noget at vurdere mødet ud fra. Og det bliver 100 gange nemmere for dig at planlægge mødet, når du ved, hvad du skal.
Så hvordan finder du ud af det?
Hvis du ikke får mødeformålet leveret i skødet, så må du grave lidt efter det. Du skal lære at blande dig med en masse spørgsmål. Du skal lære at strukturere dine spørgsmål, finde ud af, hvad du skal bruge dem til, og så skal du lære at stille dem rigtigt.
Jeg vil dedikere alt mit arbejde her på bloggen til at lære dig om spørgeteknik. Det bliver fedt! Når du har læst dem, så kan du planlægge de bedste møder uden at spilde tiden.
Ellers kan du måske foreslå din chef, at I udvikler en supercomputer, der kan udregne mødeformålet for jer.
Tak fordi du læste med! Send mig endelig en besked, hvis du vil have uddybet noget. Eller hvis du er lige så stor fan af Douglas Adams mesterværk, som jeg er, og du bare vil nørde lidt ud.
Du kan fange mig her:
- E-mail: kristoffer.thrane@sonnerupgaard.dk
- Telefon (godsets hovednummer): 46409531
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/kristofferthrane/
Jeg håber, du blev lidt klogere på din mødeplanlægning.
Hej så længe!
De bedste hilsner
Kristoffer Thrane
