Sonnerupgaard Gods logo
Hotelophold
Download katalog
MENU

Tak for en fantastisk messe

Sonnerupgaard Gods har været med på Kursuslexs mødemesser helt fra starten af, og Nordic Meeting and Events Expo 2019 var ingen undtagelse. Her mødte vi en hel del kendte ansigter og rigtig mange nye. Og så var vi selv mange som deltog for første gang. Messen har gjort et enormt indtryk på os alle sammen, og det ville jeg lige følge op på.  


2. april 2019

Hvor var det rart at møde så mange åbne og interesserede mennesker. Der kom rigtig mange forbi vores stand, så et eller andet må vi have gjort rigtigt.

Og rigtig mange var I. Vi prøvede at tælle sammen på det, og vi landede på 325 samtaler i alt. Hold nu fest, det er mange nye indtryk! Jeg var i hvert fald helt baldret, da jeg kom hjem onsdag aften – men det var jo også min første gang.

Stærke relationer forbinder branchen

Som førstegangsdeltager er jeg bundimponeret over arrangementet. Der var fart på, og der var rigtig mange indtryk at forholde sig til. Men midt i al vrimlen var der alligevel tid til at snakke i øjenhøjde med alle, jeg mødte, hvad end det var kunder, konkurrenter eller andre aktører i branchen.

Det er virkelig rart, at vi kan mødes ansigt til ansigt på messen, for det bygger fundament for at skabe stærke relationer sammen. På den måde forbinder arrangementet hele branchen. Man bliver pludselig en del af et fællesskab af søde, spændende mennesker med fælles interesser som alle vil hinanden det bedste – og dét er jo arbejdsglæde i sin reneste form!

Hvad var det bedste ved messen?

Jeg var kun på messe om onsdagen, men den nåede hurtigt at gøre et stort indtryk på mig. Det er svært at sige, hvad det bedste var, for der var så meget godt. Derfor spurgte jeg mine kolleger ind til deres bedste oplevelser på messen. Du kan læse deres svar herunder.

Julie, kursuskoordinator
At få sat ansigt på nogen, man har haft kontakt med før, men aldrig har mødt. Og at gense tidligere gæster – dét er en stor glæde!

Og så vidensdeling imellem parterne og netværket generelt – det er SÅ vigtigt. Hvad rører sig på markedet? Hvilke udfordringer kan vores kolleger stå med? Er der måske noget, vi kan genkende?

Taus, teambuilding-ansvarlig
Der er ingen tvivl om, at folk har travlt på messen. Der er over 300 stande at besøge, og alle vil have din opmærksomhed. Alligevel ville folk gerne bruge ret meget af deres tid og opmærksomhed på os. Så min bedste oplevelse var helt klart gæsternes imødekommenhed.

Mads, ekstern projektleder
Jeg har snakket med en masse spændende mennesker, hørt om hvad de holder af arrangementer og fået en masse indput til, hvordan vi kan rumme og håndtere de arrangementer. Det bedste var da jeg havde en brainstorm nogle af gæsterne om, hvordan en god sommerfest kunne se ud.

Eva, eventansvarlig – og hjernen bag vores flotte messestand
Jeg synes, det var vildt inspirerende at høre, hvor passionerede vi alle er for Sonnerupgaard Gods, og at vi alle har så forskellige indgangsvinkler til at forklare om stedet afhængigt af, hvad vi hver især arbejder med.

Og det er skægt at blive klogere på mødeplanlæggerne, og at de reagerer så positivt på vores ændringer med sund forplejning, rum til udfoldelse osv. Dejligt at blive bekræftet i, at vi gør det rigtige – at det er, hvad kunderne vil ha’.

Nicoline, studentermedhjælper
Der kom en kvinde forbi som kendte til os i forvejen. Ret godt endda – hun havde nemlig været med til vores netværks- og inspirationsdag tilbage i oktober. Faktisk havde vi en video fra netop det arrangement kørende på skærmen bagerst i standen, og her optrådte hun næsten i hele videoen. Det var da et sjovt sammentræf!

Hun havde været meget glad for arrangementet, og hun fortalte mig, at hun havde fortalt meget om os til sit eget netværk, hvilket gjorde, at hun og flere andre målrettet havde opsøgt vores stand helt. Det er jo fantastisk!

Birgitte, Anders’ mor og godsejer 1996-2015
Der var en rigtig god stemning og positiv indstilling blandt medarbejderne, men også blandt gæsterne. Det var ingen der stod og surmulede i hjørnet. Alle var på og ville gerne tale med os.

Den nye opstilling med udstillingerne gav et rigtig godt flow, og jeg var utrolig glad for vores placering. Vi var mange på, men ingen var overflødige. Alle havde noget at lave hele tiden.

På dag 2 var der en hovedtaler på om eftermiddagen, som gjorde formiddagen ret sløv. Men den sidste time fra 15-16 var der rigtige mange som kom lige fra foredraget og ville se det hele. Det satte gang i den – det er jeg meget positiv over. Stor ros til Kursuslex for god planlægning!

Anders, godsejer
Fantastisk at der stadig er folk som ikke kender Sonnerupgaard Gods! Det viser bare, at der stadig er mulighed for at fortælle og vise folk, hvilket fantastisk sted vi har.

Vores planer for næste messe

Anders og Taus kører standen ud af messen

Vores fine messestand er nu pakket ned og kørt hjem i halmladen. Den skal helt klart med igen næste år!

Hvad er din tilgang til at planlægge møder?

På messen fik vi snakket rigtig meget om os selv, men slet ikke nok om dig. Hvem er du? Hvordan kan vi inspirere os af dit arbejde? Hvad er din tilgang til at planlægge møder? Det vil vi gerne følge op på.

4 gange om året holder vi netværks- og inspirationsdag, hvor vi viser rundt på godset, spiser noget lækker mad og laver nogle forskellige aktiviteter sammen. Vigtigst af alt gør vi rigtig meget ud af at netværke – lidt som på messen, men i meget roligere omgivelser.

Vi vil styrke relationerne mellem os, dig og de andre deltagere. Derfor sætter vi dialogen i gang med en masse gode øvelser og aktiviteter, så du tager glad og ellevild herfra over dine nye bekendtskaber.

Det foregår tirsdag d. 28. maj fra 16:00-20:45. Måske kunne det være noget for dig? Det kan du i hvert fald overveje.

Hvad skal vi så lave? Jeg kan i hvert fald afsløre, at det har noget at gøre med ATV’er ude i skoven 😉

Se programmet her.

Endnu en gang tak til alle der besøgte os på messen. Jeg håber, du vil besøge os herude, så vi kan lære hinanden at kende endnu mere.

Om ikke andet ses vi jo på messen 2020!

Miniversion af laden som stand på messen 2019

Relaterede indlæg

Download vores Møde&Konference-katalog

Download katalog

Julie Ferm

Kursuskoordinator

Telefon: 46 40 95 31
E-mail: jf@sonnerupgaard.dk

Julie er vores kursuskoordinator, og står for alt der har med Kursus&Konference at gøre. Ring eller skriv til Julie, hvis du har nogle spørgsmål til kursus- og konferenceafholdelse, og hvis du gerne vil ud på en rundvisning eller have et tilbud kursus, møde eller konference.

”Jeg er uddannet administrationsøkonom, og har arbejdet på godset i 4 år. Jeg elsker at hjælpe til i planlægningen af kurserne og konference på godset, og giver med glæde et godt råd eller to med på vejen.”

Læs mere om kursuscenteret her

Få overblikket med det samme

Download vores katalog og få overblik over vores udlejningsmuligheder, samt priser på lokaleleje og værelsespakker.

Download Bryllup&Fest-katalog
Download Bryllup&Fest-katalog

Kan du lide hvad du læser?

Få bryllupsreportager, gode tips og tricks til DIY og meget mere. Vi sender ca. 1 gang om ugen.

Abonnér på Bryllupsbloggen

Kan du lide hvad du læser?

Få gode tips til afholdelse af møder, planlægning, teambuilding og en masse inspiration. Vi sender ca. 2 gange om måneden.

Abonnér på Kursusbloggen