Udfordring
SEAT Danmark ville samle deres forhandlere fra hele landet til et kickoff. De skulle bruge et inspirerende lokale med en god atmosfære, hvor de kunne introducere planerne for det kommende år. Der skulle være plads til et indendørs showroom, hvor de kunne vise deres nye biler frem. Og så skulle de bruge nogle sjove aktiviteter der kunne ryste folk sammen.
Indsigt
Gæsterne havde en fælles interesse for biler og maskiner. De kom fra hele landet, og der var en stor overvægt af mænd. Programmet var tæmmelig pakket, så der ville ikke være tid til en stor frokostbuffet.
Løsning
Vi skræddersyede et døgnmøde i 1877-laden, hvor der var god plads til både gæster og biler. Ladens store gardiner og 11 meter til loftet gjorde det muligt at lave en overraskelse ud af showroomet.
Gæsterne ankom til frisksmurte sandwiches, så de hurtigt kunne tage hul på det tætpakkede program. Eftermiddagen stod på actionfyldte aktiviteter med vores samarbejdspartnere og nære venner af huset, Outdoor Action. Om aftenen serverede vi helstegt pattegris som en del af vores populære temamiddag, Hyldest til grisen.
Vores gæster overnattede i enkeltværelser på Høloftet, og de fik en lækker morgenbuffet dagen efter, inden de tog afsted.
Program
12:00 Ankomst og sandwiches 12:45 Præsentation 1 14:30 Pause 14:45 Præsentation 2 16:00 Pause og omklædning 16:30 Offroad ATV-kørsel og bueskydning med mere 19:00 Temamiddag: Hyldest til grisen ??:?? Overnatning 07:30 Morgenbuffet 09:00 På gensyn!
Resultat
Vi fik lov til at optage lidt video af arrangementet, hvor direktør Jesper Stoltenberg-Mathiesen var behjælpelig med et interview. Tak for besøget til SEAT Danmark. Og en særlig tak til Jesper for interviewet.
Se videoerne herunder.