Kursusbloggen

Sådan planlægger du et møde fra A-Z: Kan du genkende rækkefølgen?

Sådan planlægger du et møde fra A-Z: Kan du genkende rækkefølgen?

Seminarer, kurser, konferencer – processen for alle de store møder er den samme. Men hvor skal du starte? Her får du overblik, så du kan gå selvsikkert til opgaven med ro i maven. Start din planlægning her.

Kristoffer Thrane

Kristoffer har siden sin start på godset i 2018 interviewet rigtig mange af mødebranchens eksperter og samlet en ting eller to om at planlægge møder. I dag er Kristoffer ansat andetsteds, men hans arbejde og blik for mødeplanlægningens mange facetter er fortsat en del af vores store ekspertise og vidensbase, som vi her deler ud af. Herunder kan du læse hans skriverier og få inspiration og gode fif om at planlægge dit næste event, møde eller seminar.

Overblik er guld.

En fast og gennemarbejdet struktur gør dig tryg og sikker i din planlægning. Den aflaster dig for en masse dobbeltarbejde, så du kan få mere tid til at være kreativ og finde på nye idéer. Du kan gå så selvsikkert til opgaven, at du næsten ikke kan undgå at imponere nogen.

Sammen med Steen Møller har jeg prøvet at skitsere hele processen om at planlægge møder. Vi kom frem til de her 6 hovedpunkter.

Mangler der noget?

1) Find formålet og få det banket fast

Blog img J 1200x600 1a
Sådan planlægger du et møde fra A-Z: Kan du genkende rækkefølgen? 4

Din chef stikker dig opgaven. Eller din kollega. Eller måske en kunde? Det kommer jo an på, hvad du arbejder med. Men du får i hvert fald ansvaret for at planlægge det hele.

Nu er du mødeplanlægger.

Chefen, kunden eller kollegaen bliver til ”mødeejer” – den person, du skal arrangere mødet på vegne af.

Der er allerede en del idéer på tegnebrættet, som følger med opgaven.

Men lad dig ikke styre af dem.

Sørg for, at I KUN snakker om formål.

Hvis mødeejeren hellere vil diske op med tusindvis af idéer, så drej samtalen tilbage på sporet. Spørg ind til, hvad I så skal opnå med idéerne.

Sådan stiller du spørgsmål til mødeformålet

  1. Hvad skal I få ud af mødet? Og hvorfor det?
  2. Hvordan passer det ind i virksomhedens strategi?
  3. Hvilken adfærd ønsker I, deltagerne skal have efter mødet?
  4. Hvem er deltagerne, og hvordan er det bedst at påvirke dem?
  5. Hvilken ROI forventer I af mødet?
  6. Hvornår er mødet en succes?

Når I er blevet enige om udbyttet, så begynd at undersøge, hvordan du vil designe mødet.

Men giv jer god tid til at blive enige, inden du skal ud og undersøge markedet.

Du kan ikke komme videre med opgaven, før I er helt enige om formålet.

2) Led efter 3 gode steder

Måske har I selv nogle erfaringer med gode steder. Måske har virksomheden endda en liste over, hvilke steder du må bruge. Eller også er der helt frit slag.

Surf nettet for muligheder – det er nemt!

Danske Konferencecentre har f.eks. nogle geniale oversigter, hvor du hurtigt kan få et godt indtryk af kursussteder i hele landet.

Download en håndfuld kataloger hos de kursussteder, der ser mest spændende ud. Og nu du er igang, kan du da lige tilmelde dig deres nyhedsbrev 😉

Markedet er stort, og der er mange gode tilbud. Find frem til de 3 steder, der passer bedst til mødeformålet.

Kontakt dem på mail eller telefon for at høre lidt mere om dem. Hvordan kan kursusstedet passe til dit møde?

Tænk på:

  • Mad
  • Aktiviteter
  • Indslag
  • Lokaler
  • Grupperum
  • Oplægsholdere
  • Opsætning
  • Bordopstilling
  • Bæredygtighed

… og så videre.

Detaljerne skal spille ind i dit mødeformål.

Overvej også, om kursusstedet har en lokal seværdighed, som kan hænge sammen med dit mødeformål. Det kan være et sted, en person, en virksomhed – et eller andet, der fortæller deltagerne, hvorfor stedet er et perfekt match til dit møde.

Hvis du er rigtig hooked på et af stederne, så tag ud på en site inspection. Lad dem vise dig lidt rundt, så du får det rigtige indtryk.

Når du er sikker på, hvordan hvert sted passer ind i mødeformålet, så er du klar til at præsentere dine 3 forslag for mødeejeren.

3) Præsenterer dine forslag rigtigt

Blog img K 800x600 3
Sådan planlægger du et møde fra A-Z: Kan du genkende rækkefølgen? 5

Forbered en skarp, struktureret og spiselig præsentation, hvor du viser mødeejeren, hvad du har fundet frem til.

Start med at genopridse, hvordan I kom frem til formålet, inden du kiggede på kursussteder.

Hvad blev I enige om, mødeformålet var? Hvordan skulle det passe ind i virksomhedens strategi? Hvilken adfærd ville I ændre?

Når du opridser det sådan, så præsenterer du dine bud i den helt rigtige kontekst.

Pas på!

Alle har prøvet at have en chef, som pludselig synes, at 2 + 2 = 5.

Hvis formålet – som I ellers var blevet fuldstændig enige om – af uransaglige årsager er blevet skiftet ud, så bliver du nødt til at starte forfra. Som i HELT forfra med at definere mødeformål og udbytte.

Der er ingen smutveje. Og så skal du ud og afsøge markedet igen 🤦

Derfor er det utrolig vigtigt, at I er 100% enige fra starten af.

Nu præsenterer du løsningerne, og hvordan de passer til mødeformålet.

Snak om dine 3 forslag. Vend fordele og ulemper ved dem – men hold hele tiden fokus på udbyttet.

Her er det godt at investere lidt ekstra tid.

Hold en dags pause eller to fra opgaven, før I beslutter jer.

Og så er det tid til at fejre det!

Spis noget ekstra lækkert til frokost. Eller åbn en god flaske vin til fyraften. Du skal i hvert fald forkæle dig selv, for nu er du nået rigtig langt med dit møde!

4) Planlæg efter formålet

Nu begynder rugbrødsarbejdet.

Der er meget at holde styr på, så lav en tjekliste. Den skal køre fra dags dato til mødedagen og til evalueringen – alt sammen i prioriteret rækkefølge og med plads til initialer ved siden af hvert punkt.

Så kan du holde styr på planlægningen med ro i maven.

Koordinerer med kursuscenteret om dato, mad, overnatning og transport. Book oplægsholdere, aktiviteter og andre indslag.

Skriv en skarp invitation til alle deltagerne og koordinerer tilmeldingerne.

Tænk over detaljerne. F.eks.:

  • Hvordan skal jeres workshops fungere?
  • Hvordan får du de introverte i spil?
  • Hvordan vil du løfte energien, når alle bliver trætte?
  • Hvilke overraskelser kunne passe ind?
  • Hvordan vil du få ordet, når du byder velkommen eller giver informationer?
  • Hvordan vil du håndtere pludselige ændringer i planen?
  • Hvordan slutter du mødet ordentligt af?
  • Og hvordan vil du følge op på det, når I vender tilbage til dagligdagen?

5) Styr det ustyrlige – når planen rammer virkeligheden

Så går det løs!

Du har forberedt og planlagt til mindste detalje, men så kommer alle de pludselige ændringer!

Ro på.

Det er er et stressende erhverv at planlægge store møder. Selv den bedste plan får lidt ridser, og det kan du ikke gøre for.

Sørg for at koordinere med én person fra kursusstedet på dagen. Så du undgår miskommunikation, og så glider det så let, at ingen lægger mærke til noget..

Når energien er ved at falde, er du klar med et hurtigt og nemt indslag. Sådan et hokus-pokus-mødet-i-fokus-indslag. Måske en energizer?

Vær stolt af dig selv. Du har allerede gjort et enormt stykke arbejde, og det er nemt at glemme i farten.

6) Evaluer med alle involverede

Blog img F 800x600 4
Sådan planlægger du et møde fra A-Z: Kan du genkende rækkefølgen? 6

Inden alle går hjem, skal du lige samle en smule feedback ind fra deltagerne.

Stil dem 2 simle spørgsmål til, hvad de synes om mødet:

1) Hvad skal I fastholde
2) Hvad skal I forbedre?

Evaluerer med kursusstedet, og så med mødeejeren.

Opnåede I det, I ville?

Steen Møller har en lang baggrund som konsulent i mødebranchen, og han har blandt andet stået i spidsen for at udvikle Meetovation 3.0, da han var ansvarlig for Business Events i VisitDenmark. I dag uddanner han dygtige meetovators i hele verden.

Kristoffer Thrane – mødeblogger, kommunikationsnørd og meetovator. Jeg er på mission for at hjælpe dig med at planlægge dit livs bedste møde. Til formålet allierer jeg mig med mødebranchens bedste eksperter – heriblandt Steen.

Download vores erhverskatalog

Er du nysgerrig på mere info? Så download vores kursuskatalog herunder.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Firmaarrangementer
Sonnerupgaard Gods

Sådan planlægger og afholder du et effektivt strategimøde

Mange strategimøder starter med store ambitioner, men ender med for meget PowerPoint, for lidt fælles beslutning og ingen klar retning bagefter. Det er frustrerende, tidskrævende og demotiverende for deltagerne. Et godt strategimøde handler om at skabe fælles retning, klare prioriteringer og et solidt afsæt for handling.

Læs indlæg »
Firmaarrangementer
Sonnerupgaard Gods

Sådan arrangerer du et godt kursus for dine medarbejdere

Har du brug for at organisere et kursus for dine medarbejdere, men ved ikke, hvor du skal starte? Så får du her nogle hjælpsomme tips til, hvordan du kan afholde et vellykket kursus. Du får også gode råd til, hvor du kan afholde kurset og hvad du skal huske på, når du sammensætter det. Så […]

Læs indlæg »

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.