Bryllupsbloggen

Rebecca & Sylvesters bryllupsweekend i kærlighedens tegn

Rebecca & Sylvesters bryllupsweekend i kærlighedens tegn

Del indlægget, eller gem det til din bryllupsplanlægning, herunder.

Rebecca & Sylvesters bryllupsweekend i kærlighedens tegn: en fest for alle gæster med vildmarksbad, cirkusteater, blomsterbindingsworkshop og overnatning.

Suzanne Crooy Kristensen

Marketing, SoMe & PR-koordinator og alsidig blæksprutte i godsets univers med sans for gæsteoplevelser, storytelling og de detaljer, der gør en fejring uforglemmelig. Stor fan af livets fejringer, champagne og bryllupper med nærvær, personlighed og et strejf af elegance.
rebecca sylvester 34 768x512 1
Foto: Jonas Schmidt

En fest for alle gæster med vildmarksbad, cirkusteater, blomsterbindingsworkshop og overnatning.

Nogle bryllupper bliver stående i vores og gæsternes hukommelse som noget helt særligt. Det var tilfældet for Rebecca & Sylvesters bryllup, som i år allerede har kunnet fejre deres 2-års bryllupsjubilæum – det, man kalder “bomuldsbryllup”.

Opsætningen var så stor, at det tog deres assistent, vores bryllups-og festarrangør Gitte og hendes team samt vores medarbejdere flere dage at blive klar – men resultatet var en hel weekend i kærlighedens og naturens tegn.

En naturskøn bryllupsweekend

Gæsterne blev budt velkommen til Sonnerupgaard Gods og kunne se frem til et eventyrligt bryllup, hvor Laden blev forvandlet af bryllupsplanlæggeren fra et tomt lokale til en indendørs skov, et cirkustelt, et wellnessområde, en elegant middagsrestaurant og en festlig natklub.

rebecca sylvester 28 768x512 1
Foto: Jonas Schmidt

Forberedelserne

At planlægge et bryllup kan være en omfattende opgave, men for Rebecca & Sylvester var ambitionerne ekstra store. Så store, at parrets oprindelige koordinator og personlige assistent rakte ud efter hjælp.

Bryllups- og festarrangør Gitte fra Aday2remember.dk blev kontaktet, mens hun var på ferie i USA. Da hun var tilbage i Danmark, blev det første møde afholdt, og i fire timer drøftede de parrets drømme og visioner.

Et bryllup, der hyldede naturen

Parret ønskede at skabe en weekend fyldt med oplevelser og afslapning for deres gæster – som også ville inkludere mange børn. De valgte et naturligt tema og drømte om et udendørs bryllup, men indenfor. Ikke dårligt tænkt, når nu brylluppet skulle stå i januar – et af de kolde og mørke måneder på året. De fandt inspiration i deres egen skov: Allerede en måned inden brylluppet blev træer udvalgt af Gitte selv, og fragtet til godset, hvor de blev opsat i Laden og lyst op med uplights. Resultatet var en eventyrlig, indendørs skov.

rebecca sylvester 15 614x768 1
Foto: Jonas Schmidt

Udenfor blev et område indrettet til vildmarksspa og sauna omkranset af læhegn, halmballer og naturmåtter og lyst op med lyskæder og hyggelige bålfade. En træstamme blev stillet op som sømblok, hvilket gav gæsterne mulighed for at deltage i en sjov tradition.

Programmet for bryllupsweekenden
Fredag – Dagen inden brylluppet

Ankomst af de tætteste gæster
Check-in på værelserne
Hyggelig middag ved langborde i den lille sal i 1877-Laden
Aftenhygge med saunagus og vildmarksbad

rebecca sylvester 17 614x768 1
Foto: Jonas Schmidt

For at skabe en rolig start på bryllupsweekenden blev der serveret en uhøjtidelig middag i 1877-Ladens lillesal for de første, tætte gæster. Borddækning og bordpynt tog inspiration fra godsets omkringliggende natur: rustikke træborde fra Norbord design blev dækket med naturlige hørduge og servietter, og blomster i flasker skabte et afslappet, rustikt look. Ved at anvende lillesalen til middagen om fredagen, kunne der gøres klar til den store bryllupsmiddag til dagen efter i den store sal samtidig. Godsets egne tallerkener og glas blev brugt til denne opsætning.

Efter middagen kunne gæsterne nyde en stund i wellnessområdet, lyst op af bloklys, lyskæder og bålfade.

rebecca sylvester 19 614x768 1
Foto: Jonas Schmidt
rebecca sylvester 18 e1740472861166 768x493 1
Foto: Jonas Schmidt

Lørdag – Bryllupsdagen

Brunch i lillesalen
Ankomst og indkvartering af flere gæster
Cirkusteater for børnene
Workshop i blomsterbinding med Dianarose.dk
Saunagus i vildmarksspaen
Vielse on location, efterfulgt af middag og fest

Inden vielsen kunne gæsterne nyde en snackbuffet med frisk frugt, kaffe og non-alkoholiske drikke. Børnene havde deres eget kreabord, et legeland og hjemmebiograf, mens de voksne kunne deltage i kreative blomsterbindings-workshops eller slappe af i spa-området. Underholdning var der også sørget for, da der var cirkus teater show – så er det ikke så svært mere, at skulle vente på at der skal være bryllup.

rebecca sylvester 33 768x512 1
Foto: Jonas Schmidt

Vielsen

Ceremonien blev afholdt under et stort smedejernshjerte dekoreret med blomster. Træstubbe med levende lys markerede altergangen, og lyskæder i loftet skabte en intim atmosfære. Live-musik gjorde øjeblikket endnu mere stemningsfuldt.

Middagen og festen

Til middagen blev langborde dækket med ‘’nature’’ stentøj, farvede glas og små buketter af tørrede blomster. I alt deltog 130 voksne og 70 børn i festen, der fortsatte til langt ud på natten.

rebecca sylvester 12 614x768 1
Foto: Jonas Schmidt

Søndag – The Morning After

Morgenmad og farvel
Oprydning og nedpakning af dekorationer

Søndagen bød på en hyggelig brunch, hvor gæsterne kunne nyde de sidste timer sammen, inden de vendte hjem.

Rebecca & Sylvesters bryllup var en sand drøm, hvor natur, hygge og fest smeltede sammen til en uforglemmelig oplevelse.

rebecca sylvester 25 768x512 1
Foto: Jonas Schmidt

Sådan får du stilen

Vælg et gennemgående naturligt tema med materialer som træ, læder, hør eller bomuld.
Brug en farvepalette inspireret af naturen, fx jordfarver og plantegrønne nuancer.
Tørrede blomster skaber et romantisk og holdbart look – og de kan forberedes i god tid
Udendørs belysning med lyskæder, fakler og bålfade tilfører hygge og intimitet- og en magisk stemning.
Hvis I holder bryllup i de mørke måneder, kan I tilføje skind eller uld og have tæpper i fletkurve stående til jeres gæster.
Birketræ har længe været en favorit blandt stylisterne på grund af den lyse, hvide bark og det dramatiske, skandinaviske udtryk
Vintønder kan bruges som borde eller en rustik bar.

Location: Sonnerupgaard Gods
Koordinering: Parrets personlige assistent & Aday2remember.dk v. Gitte Andersen
Glas og service: Sonnerupgaard Gods & Tablesetting.dk
Bordtekstiler: Tablesetting.dk
Træborde: Nordbord design
Sorte stole: Sonnerupgaard Gods
Grå metalstole: Norbord design
Blomster: Dianarose.dk
Foto: Jonas Schmidt, Schmidt Photography

Har du ikke fået nok?

Få mere inspiration fra rigtige bryllupper i vores andre bryllupsreportager.

Rigtig god læselyst.

Suzanne, Gitte & teamet på Sonnerupgaard Gods

Få gratis, proffe bryllupstips direkte i indbakken!

Tilmeld dig Bryllupsbloggens nyhedsbrev. 

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Bryllupsarrangørens 5 bedste råd

Jeg har længe gerne ville dele ud af mine guldkorn under overskriften – Mine 3 bedste råd – MEN jo mere jeg tænkte over, hvilke råd, jeg skulle nominere som mine tre bedste – ja, så kunne jeg ikke begrænse mig, så derfor kommer her:

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Johanne Appel

De bedste brudekjoler i 2023

Du skal giftes og finde din drømmekjole. Hvordan skal den se ud? Og hvad er populært? Dressmaker Jesper Høvring deler sine bedste tips til, hvordan du finder din drømmekjole. Og han spår om de største brudekjoletrends i 2023.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Johanne Appel

5 tips til dit forårsbryllup

Det lune forår venter lige om hjørnet. Idéerne spirer frem overalt, så vi har samlet de bedste tips til dig her. Læs med og bliv klogere på, hvordan du skaber et smukt forårsbryllup.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Johanne Appel

Brudepiger eller ej?

Det er en stor ære at være brudepige. Bliv klogere på hvem du skal vælge, hvilken farve kjolerne skal have, og hvad brudepigernes rolle er til brylluppet.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Sådan får I styr på bryllupsinvitationerne

En god invitation skal kunne rumme det hele, men den skal heller ikke blive en meter lang. Og så vil man jo gerne ha’, at den ser flot ud. Det er altså lidt en kunst at gøre det godt. Få alle mine bedste råd her, før I går i gang.

Læs indlæg »

Teamet bag Bryllupsbloggen

Mød dine bryllupsplanlæggere

Vi har samlet de bedste tips, fif og guides til dig, og vi deler ud af dem her på Bryllupsbloggen. Vi fortæller om rigtige bryllupper og samler inspiration til din store dag.

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.