Sne ved Hovedbygningen på Sonnerupgaard Gods
Sne ved Hovedbygningen på Sonnerupgaard Gods

Her er fordelene ved et vinterbryllup

Vinteren byder på smukke bryllupper med hygge, varme og mindeværdige øjeblikke. Vi har samlet alle fordelene ved et bryllup uden for højsæsonen.


23. november 2022

Drømmer du om et vinterbryllup?

Jeg forstår dig godt!

Vinteren rimer på sneklædt natur, ild i pejsen, festlige outfits og flotte dekorationer. Næsten i hvert fald 😉

Jeg har fundet et af Marias gamle blogindlæg frem til dig, der overvejer et vinterbryllup. Det er nemlig fyldt med inspiration til, hvorfor du skal vælge et bryllup uden for højsæsonen.

Det danske vintervejr

Nogle brudepar bliver overrasket over, i hvor god tid man skal være med booking af lokaler – derfor er en dato i vinteren værd at overveje.

Husk: Når du booker et lokale på Sonnerupgaard, så booker du et stort og flot lokale med god plads til alle. Du er derfor ikke afhængig af, at I kan komme udenfor.

I sidder ved middagsbordet omkring 6 timer.

Så det vil kun være om eftermiddagen, at der er behov for at gøre brug af et dejligt lunt vejr. Det er vi jo desværre ikke garanteret her i Danmark – uanset årstiden.

Vejret er det eneste, som vi ikke er herre over.

Du skal ikke bruge din energi på at bekymre dig om vejret. Nyd i stedet jeres gæster og det smukke festlokale, så kan årstid og vejr være lige meget.

Stearinlys til bryllup
Fotograf: Jonas Schmidt

Stearinlysenes skær

Mørket falder tidligt på.

Det er utrolig smukt og romantisk med de mange levende lys, som du kan tænde. Det skaber en varm og flot atmosfære i lokalet.

Hygge og stemning er i den grad nøgleord for et vinterbryllup.

I Hovedbygningen er det oplagt at tænde op i pejsen på en kold dag. Det skaber så meget hygge. Og forestil dig så en varm lumumba eller glögg, hvis du gerne vil servere noget anderledes end de traditionelle bobler.

Pernille & Niklas' går i regnen under paraply
Fotograf: Luna Worm

Romantiske bryllupsbilleder

Et gråt og dramatisk vejr er faktisk dét, der fungerer bedst på billeder.

På Sonnerupgaard kan I sagtens finde mange andre kreative baggrunde til de romantiske bryllupsbilleder end de klassiske, grønne omgivelser.

Siloen i Laden og de rå kampestensmure både inde og udendørs skaber en fed baggrund. De smukke, gamle og krogede træer uden blade giver også et flot spil på billederne.

Sådan får du smukke, naturlige bryllupsbilleder.

Hvid bryllupskage i tre lag pyntet med blomster til bryllup i 1877-Laden på Sonnerupgaard Gods
Fotograf: Sandra Glahder

Plads i kalenderen

Du skal ikke konkurrere med gæsternes ferieplanlægning og andre sommerfester, når du inviterer til bryllupsfest i vintermånederne.

De eftertragtede leverandører er mere tilgængelige.

Den gode fotograf, den dygtige konditor og det fede band har ofte ledige datoer om vinteren. Og det samme gælder kirken, hvor der ikke er rift om datoer og tidspunkter.

Et sidste plus er, at festlokalet og værelser på Sonnerupgaard er billigere i lavsæsonen. Hvis du er heldig, så kan du forhandle dig til lidt rabat ved dine leverandører.

Sådan skaber du et romantisk julebryllup.

Mørkt og hyggeligt bryllup i 1877-Laden på Sonnerupgaard Gods
Fotograf: Sandra Glahder

Held og lykke med forberedelserne til jeres bryllup.

Jeg håber, du er blevet overbevist om at vælge et bryllup i de magiske vintermåneder. Et vinterbryllup er nemlig unikt og uforglemmeligt!

Og husk, at en gammel jysk overtro siger, at hvis der skulle falde regn på bruden, så betyder det rigdom! 😉