Bryllupsbloggen

5 tips til et smukt efterårsbryllup

5 tips til et smukt efterårsbryllup

Del indlægget, eller gem det til din bryllupsplanlægning, herunder.

Efteråret byder på skønne farver, kærlighed og hyggelige stunder. Inddrag årstiden i alt fra menu til pynt og bryllupsbillederne. Vores bryllupsarrangør, Gitte, deler 5 gode tips med dig, der planlægger et bryllup uden for højsæsonen.

Johanne Appel

Johanne har gennem flere år været en vigtig del af fortællingen om Sonnerupgaard Gods. Med sin passion for bryllupper og sans for æstetik har hun skabt inspirerende indhold til både Instagram og Bryllupsbloggen.

 

 

De første tegn på efteråret er kommet.

Og vi glæder os til at nyde de skønne fester, der vil være på godset de næste måneder. For efterårsbryllupper er helt specielle.

Bladenes gyldne farver, den sprøde luft og stearinlysenes skær skaber de perfekte rammer for fejring af kærligheden.

Vi byder derfor efteråret varmt velkommen!

1. Inddrag naturens farver og materialer

Gitte anbefaler, at du bruger farverne i landskabet.

Nuancerne af brun, grøn, orange og gul tilføjer en varm og hyggelig stemning til festlokalet, så dine gæster føler sig godt tilpas fra start.

Skab et magisk bryllup med naturens materialer som en central del af din borddækning og pynt. Du kan let lave unikke bordkort af tørrede blade. Gå en tur i skoven, saml nedfaldene blade, tør dem og skriv forsigtigt med en tusch.

efterårsbryllup farver
efterårsbryllup blad farve træ natur
Fotograf: Pernille Gotfredsen

Naturen er fuld af vidundere, som du kan pynte med.

Brug tørrede blomster, grene, kastanjer, halmballer, træ og græskar. De organiske former og farver tilføjer liv og stemning til lokalet.

Vi har haft mange smukke efterårsbryllupper på godset.

Brudeparret Amanda & Christian pyntede bordene med bordkort af tørrede blade, glasvaser i varme nuancer og levende lys. Kanen i Laden var pyntet med udskårne græskar med hjerter og parrets initialer.

nick emilie halmballe velkomstskilt
Fotograf: Jonas Schmidt

Halmballer er endnu en favorit.

Stil 3-4 halmballer sammen for et rustikt og landligt udtryk. Du kan også gå all in og lave en hel halmballesofa. Læg gerne tæpper ovenpå, så sofaen er behagelig at sidde på.

Tip: Temperaturen falder på denne årstid. Fold tæpper sammen og anret dem fint i en zinkbalje. Så kan gæsterne varme sig med dem i løbet af aftenen.

2. Pynt med efterårets blomster

Brug blomster, der er i sæson til dit bryllup.

Det er billigere, bedre for klimaet og så matcher de omgivelserne.

Blomsterdekoratør Diana Rose har tidligere delt sine bedste råd til bryllupsblomster med os. Et af rådene handler om, hvilke blomster og planter, der i sæson over efteråret:

Vinter astas
Lyng
Hortensia
Georginer
Roser
Solsikker
Bær
Grene

Få alle Dianas tips og tricks.

bryllupskage efterår
Fotograf: Jonas Schmidt

3. En bryllupsmenu med sæsonens smage

Det er ikke kun blomsterne, der følger årstiderne.

Mange grøntsager er i sæson om efteråret. Tal med jeres kok og skab sammen en menu, der passer til tiden og som smager skønt. Grøntsager i sæson tilføjer nemlig ekstra smag til middagen.

Bryllupskagen kan også smage af efterår.

Jeres konditor har helt styr på at sammensætte smagene, der er i sæson. Måske er en bryllupskage med æble og hasselnød lige jer.

Er der en pejs i festlokalet?

Server bryllupskagen til receptionen og tænd for pejsen. Lyden af gløderne skaber en fantastisk stemning. Der er pejs i både Hovedbygningen og Kavalerfløjen, så her er det oplagt at servere kagen ved ilden.

4. Romantiske Bryllupsbilleder

De gyldne farver på træerne skaber en smuk baggrund til jeres bryllupsbilleder. Se bare det fine billede af brudeparret Mia & Johannes.

Solskin fra en skyfri himmel er ikke fotografens bedste ven.

Gråt og dramatisk vejr fungerer faktisk bedre på billeder. Så du skal ikke ærgre dig, hvis solen ikke er fremme på den store dag.

Godset har mange fine fotospots, som I kan bruge.

Kampestensmurene i 1877-Laden er god til billeder både indendørs og udenfor. Og det samme gælder for Hestestaldens mure.

dramatisk baggrund billede
Fotograf: Mille Stengaard

Siloen nær Laden er perfekt til et moderne bryllupsbillede. Mikset mellem den rå silo og brudeparrets klassiske, romantiske outfits skaber et fedt udtryk.

Få vores tips til smukke, naturlige bryllupsbilleder.

Lanterner 768x512 1
Fotograf: Unni Foto

5. Lad lyset brænde

Mørket falder på tidligt om efteråret.

Omfavn mørket og pynt med lyskæder i loftet. Langs væggene og på bordene kan du pynte med levende lys. Vælg gerne lys i forskellige størrelser og former.

Er du ikke helt overbevist om, hvornår brylluppet skal stå?

Maria har samlet fordelene ved et efterårsbryllup – der er mange. Her er oversigten over alle fordelene ved et bryllup uden for højsæsonen.

FN0A6708 614x768 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Vi ønsker dig et fantastisk efterårsbryllup. Det bliver uden tvivl magisk og lige det, du har drømt om ❤

Få gratis, proffe bryllupstips direkte i indbakken!

Tilmeld dig Bryllupsbloggens nyhedsbrev. 

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Sonnerupgaard Gods

Få styr på bryllupsbudgettet: De tunge poster til festen

Dit bryllup er ikke en hvilken som helst fest. Det er en helt speciel dag – en drøm, der bliver til virkelighed. Du skal træffe store beslutninger, og alt skal være planlagt ned til mindste detalje. Men hvad skal brylluppet koste?

Her får du indsigt i de største pengeposter, når du skal planlægge dit bryllup. Jeg har taget udgangspunkt i bryllupper på Sonnerupgaard Gods, men du kan bruge mine råd til at lægge budget for ethvert bryllup.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Vinderen af konkurrencen om Sonnerupgaards bryllupsarrangør

Tak for en rigtig god festmesse/påskemarked Skærtorsdag på Sonnerupgaard Gods – det var hyggeligt at hilse på så mange af Jer og høre om Jeres fantastiske bryllupsplaner. På min stand inspirerede jeg til et sommer- og vinterbryllup. I sommer-afdelingen havde jeg stillet op til udendørs vielse med min “vielses-portal” og en lille forfriskning til den […]

Læs indlæg »
Hvis du – ligesom mig – elsker ild i pejsen, festlige outfits med pailletter og pynt så langt øjet rækker, så er et vinterbryllup måske lige dig! Jeg kan se flere fordele ved at trække festen indenfor i tørvejr og varme. Mine samtaler med brudepar, vores billedarkiv og vores gamle blogindlæg taler deres tydelige sprog. Jeg har samlet guldkornene fra arkivet og giver her 5 gode grunde til at vælge et bryllup uden for den eftertragtede sommersæson.
Bryllupsbloggen
Suzanne Crooy Kristensen

💍 Vinterbryllup på godset – hvorfor det er det nye sommerhit

Hvis du – ligesom mig – elsker ild i pejsen, festlige outfits med pailletter og pynt så langt øjet rækker, så er et vinterbryllup måske lige dig!
Jeg kan se flere fordele ved at trække festen indenfor i tørvejr og varme. Mine samtaler med brudepar, vores billedarkiv og vores gamle blogindlæg taler deres tydelige sprog.

Jeg har samlet guldkornene fra arkivet og giver her 5 gode grunde til at vælge et bryllup uden for den eftertragtede sommersæson.

Læs indlæg »

Teamet bag Bryllupsbloggen

Mød dine bryllupsplanlæggere

Vi har samlet de bedste tips, fif og guides til dig, og vi deler ud af dem her på Bryllupsbloggen. Vi fortæller om rigtige bryllupper og samler inspiration til din store dag.

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.