Bryllupsbloggen

Drop in-vielse i kirken: en enkel vej til ja’et

Drop in-vielse i kirken: en enkel vej til ja’et

Del indlægget, eller gem det til din bryllupsplanlægning, herunder.

Drømmer I om en enkel kirkelig vielse? Læs om drop in-vielse, hvad I skal medbringe, og hvilke papirer I skal have styr på inden ja'et.

Suzanne Crooy Kristensen

Marketing, SoMe & PR-koordinator og alsidig blæksprutte i godsets univers med sans for gæsteoplevelser, storytelling og de detaljer, der gør en fejring uforglemmelig. Stor fan af livets fejringer, champagne og bryllupper med nærvær, personlighed og et strejf af elegance.

En vielse i kirken - bare på en enklere måde

På vej hjem fra supermarkedet, lagde jeg mærke til et banner, der var sat op på græsplanen ved siden af den lille lokale kirke. ”Drop in vielse”, stod der. Jeg blev nysgerrig med det samme, for hvad er en drop in-vielse? Er det Las Vegas, der er kommet til Danmark, eller er det en måde, at bevare traditioner på, uden at være for formel? 

Jeg tog til drop-in vielse i Kirke Hyllinge Kirke, og oplevede, hvor fint, hvor nærværende og hvor autentisk det kan være, når en vielse får liv at være enkel, men stadig højtidelig og romantisk med stort R. 

Drop in-vielse er til parret, der gerne vil vies i kirken, uden den store planlægningsmaskine omkring, til dem, der sætter pris på det enkle, det spontane eller som blot nyder en mere nedtonet ramme.

Hvad er en drop in-vielse?

Sonnerupgaard Fuhrmann 110 scaled e1770378295858 1152x512 1

En drop in-vielse er typisk en kirkelig vielse, hvor parret møder op i en bestemt dag i et bestemt tidsrum uden en klassisk, lang planlagt vielsestid. Flere kirker beskriver det som et kirkeligt bryllup uden tidsbestilling, hvor parret møder op med de nødvendige papirer.

Nogle steder kan par, der allerede er borgerligt viet, også få en kirkelig velsignelse. Lidt som at tage den store kærlighed og pakke den ind i en mindre, mere enkel ramme.

I får stadig kirkerummet, ordene, ja’et og øjeblikket – men uden nødvendigvis at have øvet jer – og uden at have planlagt alt fra salmer til bøn, blomster, fotograf og ritualer flere måneder i forvejen.

Hvem passer en drop in -vielse til?

Jeg blev virkelig rørt over, at se parrene gå op ad kirkegulvet når det blev deres tur, og se dem glæde sig over øjeblikket som de havde helt for sig selv – for det var kun dem, der var mødt op, og kun dem, der kendte til deres store plan for dagen.

De så kun hinanden, præsten, og lod sig overraske over de sange, der blev valgt til dem af kirkesangeren – og det gjorde det meget mere romantisk, end jeg havde forventet.

Der lå noget helt befriende i, at ceremonien var mindre omfattende, og at der var færre ting, at skulle tage stilling til som brudepar.

Så, hvem passer en drop in-vielse til?

Til:

Ja, og så til alle jer romantikere, der bare ikke kan vente mere, til at sige jeres ”ja”!

sang vielse

Hvad skal I have styr på inden?

Selvom datoen og navnet byder ind til bare at møde op, er der alligevel nogle formaliteter, der skal være styr på. Så her kommer de.

Ægteskabserklæring
Før man kan blive gift i Danmark, skal man normalt udfylde en ægteskabserklæring. Når den er godkendt, udsteder myndighederne en prøvelsesattest, som viser, at I opfylder betingelserne for at blive gift.

Prøvelsesattest
Prøvelsesattesten er det vigtigste dokument. Den skal vises eller afleveres til den, der foretager vielsen, og den er gyldig i 4 måneder. Det kan I gøre på dagen.

Billed-ID
Flere kirker, der tilbyder drop in-vielse, skriver, at man skal medbringe både prøvelsesattest og billed-ID, såsom jeres pas, kørekort eller lign.

Medlemskab af Folkekirken
Ved drop in-vielser i Folkekirken kræver flere kirker, at mindst én af parterne er medlem af Folkekirken.

Tjekliste til drop in-vielse

Husk at undersøge hos kirken:

Ved internationale ægteskaber kan der gælde særlige regler, og Familieretshuset beskriver internationale ægteskaber som situationer, hvor en dansker vil giftes med en ikke-dansk statsborger, eller hvor personer udenfor Danmark vil giftes i Danmark.

Jeres dokument tjekliste:

Husk typisk:

Er drop in-vielse det samme som en borgerlig vielse?

En drop-in vielse er stadig en kirkelig vielse. Den føles mere uformel, men er stadig gældende ligesom en almindelig kirkelig vielse. Det er ikke det samme som en borgerlig vielse, der foregår gennem kommunen/rådhuset eller en bemyndiget vielsesmyndighed. Ved borgerlig vielse skal man også have en prøvelsesattest, og I skal kontakte vielseskontoret eller kommunen for at aftale vielsen.

Det er stadig et ja, der gælder. Bare i en enklere ramme.

Kan man holde festen bagefter?

Nogle vælger drop in-vielsen som selve bryllupsdagen. Andre bruger den som en smuk, enkel start — og holder festen, middagen eller den store fejring senere. Det kan være en fin løsning, hvis I gerne vil adskille vielsen og festen, eller hvis I ønsker mere ro omkring selve ja’et.

Efter vielsen kan man samle familie og venner til middag, reception eller fest — enten samme dag eller på et senere tidspunkt. På den måde kan I måske have jeres kirkelige vielse om sommeren, mens I holder festen om vinteren, når I trænger til at samles. 

Sonnerupgaard Gods har flere festlokaler, hvor der er plads til både de store eller netop mindre selskaber, hvor I selv bestemmer alt fra hvad I skal have at spise, hvad I skal nyde at drikke – og hvor mange penge der skal bruges på pynt, underholdning og diverse poster.

Læs videre om alternative vielser

Er I nysgerrige på andre måder at blive viet på? Så kan I også læse vores blogindlæg om vielse uden for kirken, hvor vi gennemgår tre forskellige bud på drømmevielsen — fra borgerlig vielse til udendørs vielse og mere personlige ceremonier.

Læs videre: Vielse uden for kirken – 3 bud på drømmevielsen

Drop in-vielse er måske ikke det klassiske kirkebryllup med lang planlægning, salmer valgt måneder i forvejen og pyntede kirkebænke. Men det kan noget andet. Det kan være enkelt, nært og meget rørende.

Og måske er det netop dét, nogle brudepar drømmer om:

Et ja uden alt for meget udenom — men stadig med følelsen af, at øjeblikket betyder noget.

Jeg oplevede drop in-vielsen den dag som tilskuer – og blev oprigtigt glad for, at se så megen glæde, kærlighed og ro samlet i et lille rum, på en skøn sommereftermiddag. Jeg må sande, at jeg måske frygtede, det ville blive  en ”light”udgave – men det gør på ingen måde under for et stort kirkebryllup. Sangene var nutidige (hvem kan dog lade være med at græde til Alberte Vindings Lyse Natter?) atmosfæren let og ja’et lige så ægte, som til et planlagt bryllup.

6 kokkehuer fra mig!

Suzanne

Få gratis, proffe bryllupstips direkte i indbakken!

Tilmeld dig Bryllupsbloggens nyhedsbrev. 

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Gabriella Olesen

Sådan sparer du penge på brudekjolen!

Drømmekjolen til en pris, der ikke vælter budgettet? Ja tak.
Med lidt tålmodighed, research og is i maven kan I faktisk gøre et kup.
Her får I mine bedste råd til tilbud, sample sales og de små ting, I skal holde øje med.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Sabrina & Henrik: Et fængende forårsbryllup i Laden

Hvordan skulle Laden udsmykkes? For Sabrina og Henrik var der ingen tvivl – de ville bruge forårets grønne nuancer og årstidens blomster som kontrast til Ladens rustikke look. Sådan blev rammerne til for et absolut gennemført ladebryllup – et bryllup, der tog pusten fra både mit team og mig.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Suzanne Crooy Kristensen

Gæstebog til bryllup

Dagen for jeres bryllup går stærkt. Rigtig stærkt. Lad os tale om, hvorfor bryllups gæstebogen stadig er relevant i en digital tid.

Læs indlæg »

Teamet bag Bryllupsbloggen

Mød dine bryllupsplanlæggere

Vi har samlet de bedste tips, fif og guides til dig, og vi deler ud af dem her på Bryllupsbloggen. Vi fortæller om rigtige bryllupper og samler inspiration til din store dag.

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.

Kom til Åbent Hus

på Sonnerupgaard Gods

Oplev vores bryllups- & festlokaler og få inspiration til jeres store dag.