Bryllupsbloggen

Alt du skal vide om bryllupskager

Alt du skal vide om bryllupskager

Del indlægget, eller gem det til din bryllupsplanlægning, herunder.

Bryllupper er fyldt med traditioner – heriblandt bryllupskagen. Få styr på hvornår du skal servere kagen, hvem der skal lave den, og hvordan den skal se ud med vores bryllupskageguide.

Johanne Appel

Johanne har gennem flere år været en vigtig del af fortællingen om Sonnerupgaard Gods. Med sin passion for bryllupper og sans for æstetik har hun skabt inspirerende indhold til både Instagram og Bryllupsbloggen.

Bryllupskager er skønne.

Men det kan være lidt af en jungle at finde den rette. Så jeg har været et smut i gemmerne og fundet vores gamle guide til bryllupskager frem. Her får du Marias bedste råd til bryllupskagen.

Værsgo!

Server kagen om eftermiddagen

Det mest ideelle er at servere bryllupskagen om eftermiddagen, når I er ankommet til feststedet efter kirken. Om eftermiddagen kommer kagen til sin ret af mange grunde.

Her trænger gæsterne til noget sødt.

Det er fantastisk at ankomme til et bord, hvor en smuk kage står klar. Kagen kan beundres, og gæsterne spiser et godt, stort stykke. Hvis kagen serveres efter middagen, kan jeres gæster slet ikke spise noget.

Server champagne eller andre søde bobler til kagen.

Og glem selvfølgelig ikke kaffe – det hører sig til kage, og det vil den ældre generation sætte pris på.

Bryllupskage 768x512 1
Fotograf: Wedding Day Films

Spar penge og drop desserten

Hvis I vil spare penge, kan I servere bryllupskagen til dessert.

Men ikke efter desserten for så kan gæsterne ikke spise noget kage. Og det er jo synd, at den flotte (og dyre) kage skal gå til spilde.

Så hvis I synes, at bryllupskagen er en dyr post, og I gerne vil spare lidt, så kan I med fordel servere den som dessert i stedet for. Det er også en god mulighed for at få 4 retter til middagen – forret, mellemret, hovedret, dessert.

2 4 768x512 1
Fotograf: Unni Foto

Vores trofaste konditor

Vi vil gerne slå et slag for vores trofaste bryllupskage-konditor, Trine.

Trine fra Kjærs Kager er intet mindre end fantastisk. Hun laver flotte og velsmagende kager – og sådan er det bare. Hun lytter, prøver tingene af og laver præcis det, som du vil ha’.

Trine har lavet mange kager til Sonnerupgaard – altid med stor tilfredsstillelse og leveret direkte til kagebordet. Hun har bl.a. lavet de friske sommerkager på billedet ovenfor.

Trines priser ligger fra ca. 60 kr./kuverten.

Vi er kæmpe fans og kan give hende vores varmeste anbefalinger. Trine stod for kagen til godsejernes ladebryllup. De valgte en jordbærtærte i 7 lag – mums!

Se kagen her.

Bryllupskage 1 614x768 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Bryllupskagens stil og udtryk

Den traditionelle bryllupskage kan se ud på mange måder. Den kan være i etager lagt ovenpå hinanden eller i etager på et stativ, så der er luft i mellem.

Kagen kan være rund, firkantet eller formet som et hjerte.

Den kan være pyntet med fondant, marcipan eller smurt op med smør. Den kan være med eller uden topfigur. Der er mange måder at gøre det på!

Bryllupskage 2 512x768 1
Fotograf: Pernille Gotfredsen

Det er en meget rustik kage, som passer perfekt til et bryllup på godset.

For 3-4 år siden var “naked cake” et stort hit.

Det er en kage i etager, som ikke er overtrukket med noget. Kagen er blot drysset med flormelis eller let smurt op med smørcreme, så man tydeligt kan se lagene. Og så er den pyntet med bær eller blomster.

Bryllupskage 3 512x768 1
Fotograf: Wedding Day Films

Nu er det jordbærtærten, som er blevet populær!

De friske bær, den røde farve og det utraditionelle valg har gjort kagen til et stort hit blandt godsets brudepar. Kagen er perfekt til hyggelige sommerbryllupper.

Traditioner for bryllupskagen

I skal som brudepar skære det første stykke af bryllupskagen.

En gammel tradition siger, at kvinden skal holde om kniven, mens mandens hånd skal holde omkring kvindens hånd og føre kniven. Den første mundfuld giver I til hinanden.

Toppen af bryllupskagen skal gemmes til jeres 1-års bryllupsdag.

Få styr på bryllupstraditionerne her.

Bryllupskage 4 768x512 1
Fotograf: Mathilde Maria

En anderledes bryllupskage

Jeres bryllupskage behøves ikke at være traditionel. Det er jeres bryllupsdag, så vælg den kage I drømmer om.

En løsning kan være mange små kager såsom cupcakes – som I evt. selv kan bage. Hvis I ikke kan blive enige om smagen, så er det en perfekt løsning. Med små kager kan I mikse stil og smag.

I kan også bytte kagen i mange lag ud med amerikanske pies.

The American Pie Company ligger i Skindergade i København. Her finder du nogle virkelig lækre tærter, og prisen vil være billigere end den helt store bryllupskage.

En tærte er til ca. 8-10 personer, og her vil I kunne få mange forskellige smage på kagebordet. Se lige opstillingen fra et ladebryllup, hvor de mange flotte kager var anrettet på forskellige fade i forskellige højder.

Tærterne vil få alles tænder til at løbe i vand!

Bryllupskage 5 768x512 1
Fotograf: ByLichtenstein

Lad være med selv at bage bryllupskagen

Bag for guds skyld ikke den helt store bryllupskage selv – I vil fortryde det mange gange. At bage en bryllupskage er et meget stort projekt. I dagene op til vil det være en stor stress-faktor for jer.

Det tager nemlig lang tid!

Bryllupskagen kræver også meget plads og kan ikke være i et standard køleskab. Så rent praktisk er det heller ikke særlig smart. De sidste forberedelser på dagen, og fragt af en bryllupskage, er langt bedre at overlade til en professionel.

Det kan ikke betale sig at bage den selv.

Indkøb af råvarer, og gentagne prøvesmagninger/prøvebagninger, koster hurtigt det samme som en bryllupskage hos en konditor.

674A7054 614x768 1
Foto: Jonas Schmidt

Maria mødte engang et hold forældre til et brudepar. De havde fået ”æren” af at bage bryllupskagen. De stod med sved og nervøsitet i køkkenet dagen før brylluppet og piskede creme, lagde kagen sammen og pyntede.

Forældrene sagde: “GØR DET IKKE”.

De var nervøse for resultatet og var begge enige om, at det slet ikke kunne betale sig. De kunne sagtens forstå, hvorfor konditorerne tager den pris, de gør.

Så hvis det er noget som I overvejer, så tænk jer lige om en ekstra gang.

b 241 e1534363087251 512x768 1
Foto: Memorable

Glæd jer til den del af bryllupsplanlægningen, som står på udvælgelse af bryllupskage – mon ikke det kræver en lille smagsprøve eller to?

Rigtig god fornøjelse.

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Den ultimative bryllupskage-guide

En bryllupskage kan laves på et hav af forskellige måder, og det kan være svært at vælge, for det hele ser så lækkert ud. Her hjælper Maria dig med at vælge den rette.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Om Bryllupsbloggen

På Bryllupsbloggen får du unik og uddybende rådgivning om bryllup. Cirka 2 gange om måneden udgiver jeg reportager af mine bryllupper, tips & tricks til planlægningen og modeguides. Jeg lader ikke et fast ugentligt udgivelsestidspunkt begrænse kvaliteten af mine indlæg. Til gengæld sender Sonnerupgaard Gods altid en mail ud til mine faste abonnenter, når jeg har […]

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Johanne Appel

Bryllup i en coronatid

Det er en ganske særlig tid, som vi lever i. Virussen COVID-19 har påvirket os alle. Det har ikke været nemt. Men heldigvis går vi bedre tider i møde, og vi kan nu afholde bryllupper igen. Så vi har samlet vores bedste tips til dig, som snart skal fejre kærligheden.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

10 must haves til dit bryllup: Få Marias bud

Her er en skål blandede bolcher, der giver jer styr på brylluppet. Mine 10 must haves er praktiske, så de er nemme at gå til. Og de er bestemt også meget festlige! Læs med her – så er I sikrede en god bryllupsfest, der varer til den lyse morgen.

Læs indlæg »

Teamet bag Bryllupsbloggen

Mød dine bryllupsplanlæggere

Vi har samlet de bedste tips, fif og guides til dig, og vi deler ud af dem her på Bryllupsbloggen. Vi fortæller om rigtige bryllupper og samler inspiration til din store dag.

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.