Bryllupsbloggen

Pernille & Kjeld: Bryllup med farvetema

Pernille & Kjeld: Bryllup med farvetema

Del indlægget, eller gem det til din bryllupsplanlægning, herunder.

Sommerbryllup med udendørs reception, middag med udsigt til naturen og fest på dansegulvet til den lyse morgen. Pernille & Kjelds magiske bryllup i Hovedbygningen med et strejf af lilla var fint og gennemført.

Gitte Andersen

Gitte er bryllupsarrangør på Sonnerupgaard Gods. Hun brænder for at skabe en bryllupsdag, der føles helt rigtig for hvert brudepar. Bag ADay2Remember.dk udlejer hun smuk, stemningsfuld pynt - der gør dagen uforglemmelig.

Har du en yndlingsfarve, som du ikke kan få nok af?

Sådan havde bruden Pernille det.

Pernille elsker lilla, så farven skulle selvfølgelig inddrages i brylluppet. Et farvetema skaber en gennemført æstetik fra start til slut. Især hvis du både bruger farven i invitationerne og på bryllupsdagen.

Læs med og lad dig inspirere til, hvordan du kan skabe et eksklusivt bryllup uden at gå på kompromis med farverne.

FN0A9563 614x768 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Brudekørsel i limousine

Brudeparret ankom med stil.

De havde lejet en limousine, der kørte dem fra kirken til godset. Det var desværre ikke muligt at leje en lilla limousine, men lyserød er jo tæt på 😉

Vær ikke bange for at gå all in, når du skal giftes.

På den store dag kan du få det, du drømmer om. Hvis en tur i limousine er lige dig, så er det med at gribe chancen. Det er jo ikke hver dag, at den mulighed byder sig – i hvert fald ikke for de flestes tilfælde.

Limousinen var lejet hos Dansk Limousine Center.

FN0A9517 614x768 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Reception i naturen

Brudeparret blev viet en skøn sommerdag i juni.

Vielsen foregik i Solrød, så efter vielsen kørte brudeparret og alle gæsterne til Sonnerupgaard Gods. Her havde jeg gjort søterrassen klar med min stofopsætning og dækket bordene med hvide duge.

Bordene og stolene står altid på søterrassen, så det er en del af lokalelejen. Du behøver derfor ikke leje det, når du holder fest i Hovedbygningen.

FN0A9545 614x768 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Gæsterne nød bryllupskage og bobler i solskinsvejret.

Der blev serveret Verdi, kaffe, the, sodavand og saltstænger – mums! Det hele stod klar på et langbord, der også var dækket med hvid dug.

På søterrassens trappe pyntede to zinkspande med lilla brudeslør og bloklys i glaslanterner. Min faste blomsterleverandør Diana Rose stod selvfølgelig for alle blomsterne til brylluppet.

FN0A9482 614x768 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Klokken 16 tjekkede gæsterne ind på deres værelser.

Imens listede brudeparret væk sammen med fotografen, så de kunne tage bryllupsbilleder i ro og mag. Der er mange fine spots til fotografering her på godset. Særligt ved Hovedbygningen!

Få vores liste over gode steder til fotografering her.

FN0A9363 614x768 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Minimalistisk og lilla borddækning

I spisesalen stod 8 runde borde klar til middagen.

Der var inviteret 55 gæster til skøn mad fra Bækkels Gastronomi. Maden var tallerkenanrettet og blev serveret af 5 tjenere.

Få styr på bryllupsmenuen med de bedste råd.

Bordene var dækket med lokalets service og glas. Ved hver kuvert lå rosafarvede stofservietter fra TableSetting. Bordkortene var fine sommerfugle i karton med håndskrevne navne på.

Husk: Tjek bordenes størrelse, når du planlægger borddækning. Du kan ikke have fadservering OG en masse bordpynt i Hovedbygningen. Bordene er ikke så store, så der er ikke plads til meget pynt.

FN0A9361 614x768 1
Fotograf: Jonas Schmidt
FN0A9384 614x768 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Efter middagen blev halvdelen af bordene pakket sammen.

Spisesalen blev forvandlet til et dansegulv med DJ, og bartenderen havde linet op med lækre drinks og øl i ankomstværelset. Baren var åben fra klokken 22 til 3 om natten.

Lyskædernes skær

Imens nød gæsterne aftensolen på terrassen, som der er direkte adgang til fra spisesalen. Mine lyskædestænger lyste terrassen op, da mørket faldt på.

Tip: Med lyskædestænger udendørs kan gæsterne nyde den friske luft i hyggelig belysning, når fødderne har brug for et hvil.

I mine store glas vaser pyntede lilla blomster. Det lilla farvevalg gik igen overalt, og fuldendte det smukke bryllup mellem Pernille og Kjeld.

Terrasse pyntet til bryllup 768x512 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Glem ikke natmaden, når du arrangerer en stor fest. Dine gæster har brug for energi efter en lang dag, hvor de har minglet, danset og lyttet til et væld af taler.

Pernille og Kjeld serverede natmad klokken 2.

De serverede slagterens hjemmelavede oksegriller med ost, brioche boller, BBQ sauce og æble chutney. Maden blev serveret som selvbetjeningsbuffet – nemt og lækkert!

FN0A9408 614x768 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Er du blevet vild med idéen om et herskabeligt bryllup i Hovedbygningen?

Få vores bedste tips til et storslået bryllup på godset.

Jeg håber, du blev inspireret til at bruge flere farver til din næste fest. Særligt sommerbryllupper egner sig godt til regnbuens farver.

Til sidst skal en stor tak lyde til Pernille og Kjeld. Det var en fornøjelse at hjælpe jer på den store dag! ♥

Få gratis, proffe bryllupstips direkte i indbakken!

Tilmeld dig Bryllupsbloggens nyhedsbrev. 

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Gabriella Olesen

Tæm din indre Bridezilla: Sådan undgår I bryllupsstress

Er I fanget i bryllupsplanlægningens labyrint, hvor hver beslutning synes mere udfordrende end den forrige? Kan du føle stressmonsteret lure lige rundt om hjørnet? Ingen grund til bekymring, for jeg er her for at hjælpe jer! Få hjælp til at navigere i bryllupsjunglen med ro og selvsikkerhed, og lad os sammen forvandle jeres bryllupsplanlægning til en glædelig og stressfri rejse.
Fordi det, der virkelig betyder noget, er jeres kærlighed og glæden ved at fejre den!

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Sådan får I styr på bryllupsinvitationerne

En god invitation skal kunne rumme det hele, men den skal heller ikke blive en meter lang. Og så vil man jo gerne ha’, at den ser flot ud. Det er altså lidt en kunst at gøre det godt. Få alle mine bedste råd her, før I går i gang.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Bryllupstrenden 2019 – del 2/3: Få mere “dig” i udsmykningen

Hvordan sætter man sit personlige præg på brylluppet? Vi kigger fortsat videre på det kommende års bryllupstrend. Denne gang handler det om, hvordan du får mere “dig” i udsmykningen. Til bryllupsgæsterne har jeg samlet mine bedste fif til, hvordan man gør bryllupsgaven mere personlig og mindeværdig. Blogindlægget her er del 2 ud af 3. Skulle […]

Læs indlæg »

Teamet bag Bryllupsbloggen

Mød dine bryllupsplanlæggere

Vi har samlet de bedste tips, fif og guides til dig, og vi deler ud af dem her på Bryllupsbloggen. Vi fortæller om rigtige bryllupper og samler inspiration til din store dag.

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.

Kom til Åbent Hus

på Sonnerupgaard Gods

Oplev vores bryllups- & festlokaler og få inspiration til jeres store dag.