Bryllupsbloggen

6 grunde til, at du skal holde et julebryllup

6 grunde til, at du skal holde et julebryllup

Julen er en helt særlig tid, hvor vi samles med vores nærmeste og fejrer familie og kærlighed. Den bringer en særlig stemning med sig – en blanding af nostalgi og en følelse af sammenhold og nærvær. Så hvorfor ikke også fejre jeres kærlighed og foreningen af jeres familier? Her får du mine 6 grunde til at et julebryllup er så magisk!

Gabriella Olesen

Gabriella har under sit studie ‘’Handel og Markedsføring’’ bidraget til Sonnerupgaard Gods’ digitale univers. Med interesse for bryllupper og markedsføring har hun været med til at skabe indhold og inspiration, som fortsat er en del af Bryllupsbloggens samlede fortælling.

Vi har allerede ramt 1. december, og det betyder, at vi officielt er trådt ind i julemåneden – tiden for hygge, glimmer og masser af varm kakao. Og derfor har jeg noget særligt til jer i dagens blogindlæg!

Jeg vil gerne dykke ned i noget virkelig hyggeligt og hjertevarmt – nemlig idéen om et julebryllup. Nu tænker du måske, ‘Et bryllup om vinteren? I kulden og måske endda sneen?

Men et julebryllup kan være en af de mest magiske og mindeværdige måder at fejre jeres kærlighed på.

Forestil dig gløden af stearinlys, en verden dækket i sne og iskrystaller, og en stemning fyldt med varme og glæde.

Julen er allerede en tid for kærlighed og familie. Så hvorfor ikke gøre den endnu mere speciel ved at sige jeres ‘ja’ omgivet af al den magi?

Er du stadig ikke overbevist?

Så lad mig dele mine ‘6 grunde til, at du skal holde et julebryllup‘ med dig

luna joachim 3 615x768 1
Foto: Jonas Schmidt, Schmidt Photo

Julelys & vinterstemning

Når det kommer til et julebryllup, er dekorationerne virkelig noget særligt. Du kan vælge klassisk med røde og grønne nuancer eller en mere minimalistisk stil med hvid og sølv.

Forestil dig et lokale, hvor der hænger elegante lyskæder ned fra loftet, og hvor hvert bord er dekoreret med små granranker. Og måske et juletræ i hjørnet, pyntet med lys og farverige julekugler?

Det er som en scene lige ud af en julefilm, og det vil helt sikkert sætte en uforglemmelig stemning for din store dag.

luna joachim 47 768x512 1
Foto: Jonas Schmidt, Schmidt Photo

Få dit drømmevenue

Lad os tale lidt om bryllupsbudgettet, fordi det er her, et vinterbryllup virkelig kan være smart! Vinteren er off-season for bryllupper, hvilket ofte betyder, at du kan få en bedre pris på alt fra lokalet til blomster og catering.

Forestil jer, at I får det samme smukke sted og den samme fantastiske mad, men til en brøkdel af prisen, I ville betale om sommeren.

Det giver jer mulighed for at bruge lidt ekstra på drømmekjolen eller få en ekstra uge på bryllupsrejsen!

mathilde kasper 3 768x512 1
Foto: Jonas Schmidt, Schmidt Photo

Julen er hjerternes fest

Det er ingen hemmelighed, at julen bringer folk sammen.
Når jeres bryllup falder i denne særlige tid, kan I nyde godt af den glæde og kærlighed, som julen naturligt bringer med sig.

Forestil jer, hvor fantastisk det er at samle jeres venner og familie, når alle allerede er fyldt med julestemning. Det løfter helt sikkert atmosfæren og gør jeres store dag endnu mere mindeværdig.

Julen er en tid fuld af varme og kærlighed, perfekt til at fejre jeres kærlighedsfest!

maria morten ny82 768x549 1
Fotograf: UnniFoto

Sæsonens lækkerier

Nu til det allervigtigste – maden!

Er der noget bedre end den lækre julemad, som man ser frem til hele året?

Der er så mange forskellige juleretter, I kan eksperimentere med til jeres bryllup.

Jeres bryllupsmenu kan være en helt klassisk julemenu med and, flæskesteg, brunkartofler og risalamande. Eller I kan tænke kreativt og tilføje et twist til de traditionelle retter.

Hvad med at få en dygtig kok til at nytænke julemenuen, så jeres gæster får en helt særlig oplevelse?

En bryllupskage med smag af pebernødder og risalamande er i hvert fald noget, gæsterne vil huske og tale om længe efter!

julie matthias 125 scaled e1764930247699 768x627 1
Foto: Jonas Schmidt, Schmidt Photo

Winter Wonderland

Et julebryllup kan sætte den perfekte ramme for jeres bryllupsbilleder! Uanset om det er et romantisk kys under misteltenen, et øjeblik fanget blandt funklende julelys, eller et portræt i et vinterlandskab.

Hvis I er heldige nok til at have en hvid jul, bliver det endnu bedre. Det naturlige lys fra sneen er en fotografs drøm.

FN0A8978 768x512 1
Foto: Jonas Schmidt, Schmidt Photo

Et tema der skiller sig ud

Et julebryllup giver jer så mange sjove muligheder for at pynte op og vælge tema.

I kan gå klassisk med hvidt og sølv, eller måske mere hyggeligt med træ og naturting. Julen har masser af farver og dekorationer at vælge imellem.

Det betyder, at I kan mixe og matche lige som I vil, for at få jeres bryllup til at passe lige til jer.

Her er 3 temaforslag til jeres julebryllup:

Nøddeknækkeren

Inspireret af den klassiske julefortælling, kan et Nøddeknækker-tema forvandle jeres bryllup til en fortryllende balletverden.

Bordende kan pyntes med små soldaterfigurer, balletinspirerede dekorationer, og måske endda en dessertbuffet, med tema fra fra sukkerfeens rige.

FN0A7688 768x512 1
Foto: Jonas Schmidt, Schmidt Photo

Winter Wonderland

Forestil jer jeres bryllup, hvor alt er pyntet op i hvidt og sølv, og det minder om et smukt vinterlandskab.

I kunne sprede lidt kunstig sne rundt omkring, hænge skinnende krystallignende dekorationer op, og sætte glitrende lys overalt.

Det ville skabe en magisk stemning, næsten som at være i en fortryllet skov i vintertiden. Med enkle detaljer kan I forvandle jeres bryllupssted til et eventyrligt vinterparadis, jeres gæster vil elske!

Klassisk Julehygge

Hvis I er til det traditionelle, ville et klassisk juletema være fantastisk. Brug rød, grøn og guld som jeres farvetema, og pynt op med granranker.

Peberkager kan være en sød detalje, og en varm kakao-station vil helt sikkert være et hit!

Forestil jer et lille hyggehjørne, hvor gæsterne kan lave deres egen varme kakao med masser af tilbehør.

Personligt er julen min yndlingstid, og jeg synes, det er en god mulighed for at skabe et helt unikt bryllup med fokus på familie, sammenhold og kærlighed.

Jeg håber, du er blevet inspireret til at planlægge dit eget vinterbryllup og kunne bruge mine tips ❤

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Hvis du – ligesom mig – elsker ild i pejsen, festlige outfits med pailletter og pynt så langt øjet rækker, så er et vinterbryllup måske lige dig! Jeg kan se flere fordele ved at trække festen indenfor i tørvejr og varme. Mine samtaler med brudepar, vores billedarkiv og vores gamle blogindlæg taler deres tydelige sprog. Jeg har samlet guldkornene fra arkivet og giver her 5 gode grunde til at vælge et bryllup uden for den eftertragtede sommersæson.
Bryllupsbloggen
Suzanne Crooy Kristensen

💍 Vinterbryllup på godset – hvorfor det er det nye sommerhit

Hvis du – ligesom mig – elsker ild i pejsen, festlige outfits med pailletter og pynt så langt øjet rækker, så er et vinterbryllup måske lige dig!
Jeg kan se flere fordele ved at trække festen indenfor i tørvejr og varme. Mine samtaler med brudepar, vores billedarkiv og vores gamle blogindlæg taler deres tydelige sprog.

Jeg har samlet guldkornene fra arkivet og giver her 5 gode grunde til at vælge et bryllup uden for den eftertragtede sommersæson.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Føljeton: Bryllupsarrangøren planlægger sin datters barnedåb

Skønne skønne Laura blev født 10.10.2017. Dagen hvor mit liv blev beriget med endnu en guldklump. Dagen, hvor jeg blev mor til tre. Dette er et af de mere personlige blogindlæg fra mig, hvor jeg vil fortælle om min lille familie og den kommende barnedåb, som jeg er i gang med at planlægge. Min familie […]

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Johanne Appel

Få 10 gode råd til din bryllupstale

Et bryllup er ofte fyldt med taler, der enten er sjove, rørende eller romantiske. Men hvordan skriver du en god tale? Vi har samlet de bedste råd til dig, så du med ro i maven kan holde din tale.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Gitte Andersen

Annika & Victors amerikanske barnwedding

Annika & Victor drømte om en kærlighedsfest inspireret af de amerikanske bryllupper. Præcis som de storslåede bryllupper på Pinterest med lyskæder, lækre tærter og neonlys. Læs her, hvordan jeg opfyldte parrets drømme i 1877-Laden.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Johanne Appel

Bryllup i en coronatid

Det er en ganske særlig tid, som vi lever i. Virussen COVID-19 har påvirket os alle. Det har ikke været nemt. Men heldigvis går vi bedre tider i møde, og vi kan nu afholde bryllupper igen. Så vi har samlet vores bedste tips til dig, som snart skal fejre kærligheden.

Læs indlæg »

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.