CORONA

Vi følger nøje udviklingen med COVID-19. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer om et kommende arrangement hos os, kan du altid skrive på info@sonnerupgaard.dk eller ringe til os på 46 40 95 31. Telefonen er åben fra kl. 8-18 mandag-torsdag, fredag 8-16.

ADay2Remember: Få skræddersyet landidyl til dit bryllup

Gitte Andersen er virkelig sej. Hun står bag A Day 2 Remember, og så kender jeg hende særlig godt, for hun er en del af mit bryllupsteam på Sonnerupgaard Gods. Gitte er guld værd, når det kommer til kreative bryllupper. Se bare hendes vilde bryllupsrekvisitter! Find inspiration her, der vil få dine gæster til at måbe.


9. august 2019
Ladvogn med lækkerier til brylluppet
Foto: Majken Soelberg Photography

Fra hobbyprojekt til virksomhed 

Gitte lever og ånder for håndværk, og hun har altid haft en vis forkærlighed for det rustikke. Selvfølgelig skulle hendes eget bryllup foregå i en hyggelig, gammel, rustik lade. Her fik hun sin idé.

Efter at have planlagt bryllup i flere måneder, git det op for Gitte, at hun manglede noget.

Kasser – rustikke trækasser. Da de ikke var andre steder at finde, trak hun i arbejdstøjet og lavede sine egne.

Sådan begyndte Gittes karriere som iværksætter. Og dét, der begyndte som et lille hobbyprojekt, er i dag blevet en levevej. Sådan gik det altså til, at Gitte blev skiltemager og freelance bryllupsarrangør. 

Centerpiece bryllup
Foto: Majken Soelberg Photography

Firmaet voksede som årene gik. I dag laver A Day 2 Remember alt fra skilte til bordkort, menukort, bordnumre og meget andet. Trækasserne er naturligvis stadig en stor del af sortimentet.  

Her kan du se et udpluk af Gittes bryllupsrekvisitter.

Skilte til bryllup
Foto: Majken Soelberg Photography
Servietter til bryllup Sonnerupgaard
Fotograf Kim K Sørensen
Bordkort i akryl, som er det helt nye inden for bryllupspynt. Her kan du også vælge lige den skrifttype og farve, som du ønsker. 
Bordnummer
Stephanie Swann Photography
Et enkelt og elegant bordkort i akryl med hvid skrift.

En anderledes og stemningsfyldt bryllupsrekvisit 

Som noget helt nyt kan du nu også leje en charmerende amerikansk pick-up truck hos A Day 2 Remember. Den kommer helt sikker til at fange noget opmærksomhed hos dine gæster! Og truckens rustikke look passer jo perfekt ind i godsets grønne omgivelser. Du kan også leje trucken til fester på andre venues. 

Tidligere på året var jeg selv med til at opleve trucken ”in action”. Her blev den brugt som serveringsvogn under det store træ ved Laden. Du kan bruge den til lidt af hvert.

Ladvogn og velkomstskilt til bryllupsreception
Foto: Majken Soelberg Photography
Bryllupsreception på hjul
Foto: Majken Soelberg Photography
Drink dispenser til brylluppet
Foto: Majken Soelberg Photography
Drinks til bryllup på hjul
Foto: Majken Soelberg Photography

Jeg kan tydligt huske første gang, jeg så trucken. Den kom kørende ind på godset en varm sommerdag. Gittes mand Steen sad bag det store, læderbetrukkede rat. Hans ene arm hang nonchalant ud ad vinduet, og så var han selvfølgelig iført en vaskeægte cowboyhat. Genialt!

Du kan leje Gittes truck til brylluppet, receptionen og/eller jeres bryllupsbilleder. Så drømmer du og din udkårne om at få jeres gæster til at måbe, bør I overveje at leje den.

Kreative bryllupsbilleder
Foto: Majken Soelberg Photography
Brudgom i ladvogn rustik halm
Foto: Majken Soelberg Photography
Ladvogn til bryllup med Love
Foto: Majken Soelberg Photography

Mit samarbejde med Gitte & A Day 2 Remember

Hvis du har fulgt med på bloggen her, så ved du nok, at Gitte også er freelance bryllupsarrangør. Hun er en fast del af mit bryllupteam på Sonnerupgaard Gods. Sammen skaber vi nogle helt unikke og kreative bryllupsfester på godset. 

Gitte er om nogen en ildsjæl, der brænder for det hun laver. Alle os, der kender hende, kan mærke, at hun sætter en ære i at opfylde brudeparrenes drømme. Hver detalje bliver nøje planlagt, og du kan altid regne med hendes fulde overblik.

På billedet her er vi i fuld gang med at dække det flotteste bord.  

Bryllup Sonnerupgaard
Fotograf Kim K Sørensen
(mig tv. og Gitte th.)

Gitte er min partner in crime. Vi matcher hinanden så godt, og jeg misunder hendes evne til at se muligheder frem for begrænsninger. Som brud kan du stole på, at Gitte vil gøre alt for at realisere dine drømme – en egenskab, der er guld værd som bryllupsarrangør!

Tak til dig, der er ny her på bryllupsbloggen for at læse med. Tak til dig, der læser med herinde fast. Jeg elsker, at du følger med, og jeg håber,kan inspirere dig. Og sidst, men ikke mindst – tak til dig, Gitte!

Det har været mig en ære at få lov til at præsentere en kvinde, som brænder så meget for bryllupsfaget. Din kreativitet, din sans for detaljer og din dedikation. Det er ikke uden grund, at jeg varmt anbefaler A Day 2 Remember til alle, der leder efter flotte bryllupsrekvisitter.

Se mere på aday2remember.dk og lad dig inspirere af hendes kreativitet. Nåja og så er du da også velkommen til at kigge forbi marialyng.dk, nu du er igang 😉

Love,
Maria

Bryllup&Fest-katalog
Prisblad

Katalog/Kontakt

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Download Bryllup&Fest-katalog
Download Bryllup&Fest-katalog

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Andet fra bloggen

Godsejerne skal giftes!

af Maria Lyng
Den 25. maj bliver en STOR festdag på Sonnerupgaard Gods, for godsejerparret Amalie & Anders skal giftes, og jeg er arrangør på brylluppet! Her er... Læs mere