Bryllupsbloggen

De bedste bryllupsidéer fra 2019: Min nytårskavalkade

De bedste bryllupsidéer fra 2019: Min nytårskavalkade

Del indlægget, eller gem det til din bryllupsplanlægning, herunder.

Godt nytår! Det er den tid på året, hvor alle kigger tilbage på året der gik, gør status og lægger nye planer Det gør jeg også! Det største, det bedste og det smukkeste – her får du højdepunkterne fra 2019!

Maria Lyng

Jeg hedder Maria, og jeg er tidligere fest- og bryllupsarrangør på Sonnerupgaard Gods. Jeg har delt ud af mine erfaringer her på bryllupsbloggen siden 2015!

Det største øjeblik: Godsejerparrets James Bond-ankomst

Lad os starte med det største øjeblik.

Det må have været, da helikopteren fløj hen over godset d. 25. maj 2019, og det nygifte godsejerpar Amalie & Anders elegant steg ud af helikopteren med deres to børn.

På plænen stod jeg og omtrent 120 festglade gæster og var noget beundrede over den flotte entre.

Alle troede, at brudeparret ville komme til godset i den seje amerikaner truck, som de havde kørt i på vej fra kirken, og som vi alle havde stået og vinket efter.

Selv gommen blev overrasket! Han havde ingen anelse om, at han skulle have endnu en drøm opfyldt dén dag.

Den hemlighedsfulde brud, havde booket en helikopter. De skiftede fra truck til helikopter et sted på vejen mellem kirken og godset .

Det blev til en flot flyvetur over godsets marker og skov med en smuk udsigt over forårets gule rapsmarker.

Deres knægt var vist også i hopla!

AA 71
Foto: Unni Foto

Alt ved det her bryllup var outstanding!

Hvis du skal finde inspiration i et bryllup, så kan du læse det hele i detaljer i min reportage her.

Den bedste idé! En livshistorie på lærred

Til det selvsamme bryllup gav min mand og jeg (sammen med nogle andre) en noget anderledes gave.

Min mand var toastmaster til brylluppet. Og inspireret af den opgave fik jeg tilfældigvis fortalt af min praktikant Stine om denne fede idé.

Gaven var en professionel tegner.

Jeg havde booket ham til at tegne under hele bryllupsmiddagen (6 timer i alt!).

Ud fra taler og indslag om de mange sjove anekdoter fra brudeparrets liv og en masse glimt fra bryllupsdagen formede lærredet sig til en hel livshistorie i små tegninger.

Tegneren stod, så alle kunne se ham fra bordene af. Det skabte spændning!

Jeg oplevede, at gæsterne under middagen gik hen for at nærstudere tegningerne. Det blev til mange grin og stor beundring.

Resultatet blev rigtig flot!

Og jeg synes personligt, at det er et fantastisk minde, som brudeparret kan hænge op.

Rigtig mange har spurgt ind til tegneren og prisen. Jeg kan lige genopfriske: En 6-timers tegner fås i flere prisklasser afhængigt af opgaven.

Det koster mellem 4.500-10.000 kr., og tegneren Sune finder du lige her.

AA 173 e1560331298314
Foto: Unni Foto

Det smukkeste setup: Da trucken blev kørt i stilling

Min makker Gitte ejer den fedeste amerikaner pick-up truck – en cremefarvet Dodge.

Sommeren 2019 blev tidspunktet, hvor trucken virkelig fik lov at shine i sommersolen i Sonnerupgaards idylliske omgivelser.

Vores kreative sider elsker, når omgivelser og pynt går hånd i hånd. Dét her var uden tvivl vores smukkeste setup i 2019!

2 6
Foto: Unni Foto
2 4 2
Foto: Unni Foto
2 3
Foto: Unni Foto
2 5
Foto: Unni Foto

Nysgerrig på flere billeder af trucken?

Du kan finde rigtig mange flotte billeder her.

Du kan leje Trucken til dit bryllup som pynt, serveringsvogn eller som rekvisit på bryllupsbillederne.

Mulighederne er mange!

Det helt store spørgsmål i 2019

Gennem årene har jeg haft rigtig mange gode snakke med brudepar. Jeg elsker at dele ud af mine erfaringer og ekspertise.

Derfor er bryllupsbloggen netop også et sted, hvor I kan finde mere dybdegående svar og hjælp til planlægningen. Det er her I får al min erfaring kogt ned til guldkorn serveret på et sølvfad – ganske enkelt.

I er mange, som læser med her på bloggen, og det bliver jeg virkelig glad og taknemlig over.

Mit absolut mest populære blogindlæg fra 2019 var:

Skal I invitere børn med til brylluppet?

Spørgsmålet presser sig på hos mange. Har du ikke læst det, så kan du få mit bud lige her.

År 2020 – lidt om fremtiden

For mit bryllupsteam og jeg bliver 2020 et fabelagtigt år. Vi får mere travlt end nogensinde – og vi glæder os!

Til marts får vi to super skarpe praktikanter, som vi skal have fornøjelsen af i hele 6 måneder.

Jeg glæder mig helt vildt til at få dem under vores vinger. Jeg elsker at lære fra mig, og jeg er sikker på, de vil synes det bliver enormt lærerigt.

Gitteogjeg
Fotograf Kim K Sørensen

Jeg er super stolt over, at jeg har så godt og stærkt et team omkring mig. Jeg elsker bryllupper og alt den glæde og kreativitet, som ligger i det.

Men på hjemmefronten er jeg også en stolt mor til tre, og det vil jeg gerne dyrke endnu mere, mens mine børn stadig er små.

Fremover vil de fleste af jer brudepar møde Gitte frem for mig, da Gitte kommer til at afvikler de fleste at vores bryllupper.

Min rolle bliver primært at udvikle vores bryllupsunivers. gøre det endnu mere attraktivt at hyre os som bryllupsarrangører, mens Gitte yder sit ypperste for jer brudepar.

Det bliver et dejligt år!

Jeg ønsker dig et fantastisk 2020!

Love, Maria.

Få gratis, proffe bryllupstips direkte i indbakken!

Tilmeld dig Bryllupsbloggens nyhedsbrev. 

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Line & Lasses lovestory

Det her er en af de længere fortællinger om, hvordan vi i foråret forvandlede Sonnerupgaard Gods rustikke lade ud fra brudeparrets mange tusinde idéer. “Er det muligt at dække loftet til med blade? Altså lave en slags jungle feeling med grene og blade?”, lød det fra Lasse, da vi sad og snakkede om udsmykning til […]

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Johanne Appel

Få 10 gode råd til din bryllupstale

Et bryllup er ofte fyldt med taler, der enten er sjove, rørende eller romantiske. Men hvordan skriver du en god tale? Vi har samlet de bedste råd til dig, så du med ro i maven kan holde din tale.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Skal I invitere børn med til brylluppet? Få svar på dilemmaet her

Det er ikke lutter lagkage at planlægge sit bryllup. Der er også nogle “hovedpiner” undervejs, som du og din udkårne skal vende og dreje. Jeg får ofte det her tilbagevendende samvittighedsspørgsmål: Skal børnene med til brylluppet? Mit korte svar er nej, fordi det er en voksenfest. Men det kan selvfølgelig gradbøjes, og nu fortæller jeg dig hvordan.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Johanne Appel

Alt du skal vide om bryllupskager

Bryllupper er fyldt med traditioner – heriblandt bryllupskagen. Få styr på hvornår du skal servere kagen, hvem der skal lave den, og hvordan den skal se ud med vores bryllupskageguide.

Læs indlæg »

Teamet bag Bryllupsbloggen

Mød dine bryllupsplanlæggere

Vi har samlet de bedste tips, fif og guides til dig, og vi deler ud af dem her på Bryllupsbloggen. Vi fortæller om rigtige bryllupper og samler inspiration til din store dag.

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.