Bryllupsbloggen

Jagten på drømmekjolen: Find din ideelle brudekjole

Jagten på drømmekjolen: Find din ideelle brudekjole

Du når lige at høre ordet “brudekjole”, og så er du allerede i vildrede. Hvilken stil du skal vælge? Hvor du skal lede? Og hvad den må koste? Spørgsmålene giver ekko i dine tanker, og det hele virker totalt uoverskueligt. Tag en dyb indånding og læs med her. Jeg giver dig gode råd til, hvordan du finder den helt rigtige kjole og samtidig får nydt brudekjoledagen med dine nærmeste.

Sonnerupgaard Gods

På Bryllupsbloggen deler vi vores erfaringer med at skabe bryllup på Sonnerupgaard Gods. Her finder I inspiration, guides og gode råd til bryllupsplanlægning med et personligt præg, i historiske og naturskønne rammer midt på Sjælland, tæt på Roskilde. Bloggen er skrevet til jer, der drømmer om et personligt bryllup på Sonnerupgaard Gods – med fokus på stemning, detaljer og den røde tråd fra vielse til fest.

Udbuddet af brudekjoler af enormt. Der findes et væld af forskellige stilarter, når det drejer sig om den hvide kjole. Nogle kjoler har endda tilpasset sig tiderne så meget, at man kan bestille dem i alverdens farver. Der er altså rigtig, rigtig meget at vælge mellem.

Se bare denne smukke brud, der bærer en noget utraditionel kjole i rosa.

shutterstock 618265841
Foto fra Shutterstock

De mange muligheder gør det absolut ikke nemmere at bestemme sig. Og det kan let virke overvældende for en i forvejen spændt og måske stresset brud. Jeg forstår i hvert fald godt, hvis du er smule stilforvirret over de mange valgmuligheder.

Jeg er selv en ung pige på 24 år uden gifteplaner inden for den nærmeste fremtid. Men som Marias praktikant har jeg været i løbende dialog med en række brude. De har delt ud af deres erfaringer om deres brudekjoler, og det har gjort mig nysgerrig og afklaret på samme tid.

Så jeg er allerede helt sikker på, hvilken kjole jeg ender med at vælge, når min store dag nærmer sig – det bliver den klassiske hvide askepotkjole.

shutterstock 570986692
Foto fra Shutterstock

Men hvordan finder vi din drømmekjole? Her er mine bedste råd.

Forberedelse er nøglen til succes

Det første skridt på vejen til den rette brudekjole er uden tvivl forberedelsen. Undersøg de mange muligheder forinden.

  • Hvilke butikker er tilgængelige for dig?
  • Skal du booke tid i butikken i forvejen?
  • Hvordan tænker du, din kjole skal se ud?
  • Og hvad ligger dit budget på?
shutterstock 795148150
Foto fra Shutterstock

Vær åben for nye idéer undervejs i din søgen. Følg din mavefornemmelse, men lad være med at låse dig fast på én bestemt stil, inden I tager ud og prøver kjoler.

Gør du det, kan du komme til at fravælge drømmekjolen, fordi den ikke lignede alle de andre, du havde liket på Instagram. Nogle brudekjoler skal bare prøves på, inden de kommer til deres ret. Prøv så vidt muligt at bevare et åbent sind, når det kommer til at prøve brudekjoler.

Nogle brudekjoler skal bare prøves på, inden de kommer til deres ret.

De ansatte i butikkerne er der for at hjælpe dig. De er eksperterne, og de kan virkelig deres stof. Brug deres input. Jeg vil lige indskyde, at jeg gennem dialog med en række brude har erfaret, at ansatte i visse brudekjolebutikker bliver aflønnet efter prisen på den kjole, de sælger dig. Så sørg for at holde fast i dit budget. Mærk endelig efter en ekstra gang, inden du afgiver dit ”say yes to the dress”.

shutterstock 716168560
Foto fra Shutterstock

Gør brug af dine nærmeste

Din mor, svigermor og flere af dine andre familiemedlemmer har med garanti stået i samme situation, som du gør lige nu – ellevild efter at finde den perfekte kjole, men samtidig hamrende nervøs for at træffe det forkerte valg.

Del dine frustrationer med dem du stoler allermest på, og lad dem lytte til dig. De skal nok stå klar med et godt råd og en hjælpende hånd (eller en grædende skulder, hvis det hele bliver for meget).

Du vil garanteret også erfare, at du langt fra er den første brud i verdenshistorien, der gennemgår et væld af modstridende følelser. Så sørg for, at gør brug af dem, du stoler på – så er du i de bedste hænder

shutterstock 1027736869
Foto fra Shutterstock

Allier dig med et stærkt squad

Når du er kommet så langt i processen, at du skal ud og prøve kjoler, er det altafgørende, at du vælger dit squad med omhu. Husk, at det er DIG, det drejer sig om. Det er derfor helt og aldeles op til dig, hvem du ønsker skal med ud og prøve kjoler.

For de fleste vil det nok være naturligt at tage sin mor med. Rigtig fint! Inviter også et par veninder/brudepiger, som du måske deler samme smag med. Så får I en hyggelig tøsedag samtidig med, at mor får lov at opleve et stort øjeblik med sin lille pige, der efterhånden ikke er så lille mere.

shutterstock 743447623
Foto fra Shutterstock

Det var alt for mig – jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd, og at du føler dig lidt bedre klædt på i jagten på din drømmekjole.

Hvis jeg har vakt din interesse for brudekjoler, så kan du godt glæde dig til mit næste blogindlæg, hvor jeg fortsætter snakken om den hvide kjole.

Love, Stine.

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Bryllupsplanlægning og huskeliste til brylluppet

Kender du det med at jo mere du tænker over, hvor meget der skal planlægges til brylluppet, jo mere uoverskueligt bliver det? Du er ikke alene. Her får du en huskeliste og planlægningsguide step by step, der tager dig igennem hele forløbet fra forlovelse til bryllup.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Bryllupsarrangør til jeres bryllup

Nu har min blog kørt for fuld skrue i over 4 år. Jeg har altid delt ud af mine gode råd, men jeg har ikke fortalt så meget om mig selv, og hvorfor jeg egentlig er bryllupsarrangør. Så det fortæller jeg lidt om i indlægget her.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Gabriella Olesen

Sådan skaber du en fest gæsterne ikke vil hjem fra

Vil du skabe en uforglemmelig fest, som gæsterne taler om længe efter? I blogindlægget giver jeg dig de vigtigste råd til at skabe netop den stemning, der får folk til at ønske, at festen aldrig slutter. Læs med og lad dig inspirere til at planlægge den ultimative fejring!

Læs indlæg »

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.