Sonnerupgaard Gods logo
Hotelophold
Download katalog
MENU

Lone <3 Azrin – Kærlighed på tværs af kontinenter: Det dansk-malaysiske sommerbryllup på godset

På en varm augustdag i 2016, blev danske Lone og malaysiske Azrin gift ved et meget traditionelt dansk sommerbryllup på Sonnerupgaard Gods. Et dansk bryllup med alle dets traditioner, ligesom Lone havde ønsket. En måned forinden var de blevet gift ved et enormt muslimsk bryllup i Malaysia, hvor de begge bor. Til brylluppet havde de […]


9. maj 2017

På en varm augustdag i 2016, blev danske Lone og malaysiske Azrin gift ved et meget traditionelt dansk sommerbryllup på Sonnerupgaard Gods. Et dansk bryllup med alle dets traditioner, ligesom Lone havde ønsket.

En måned forinden var de blevet gift ved et enormt muslimsk bryllup i Malaysia, hvor de begge bor.

Til brylluppet havde de tusind gæster, og festen varede i 3 dage!

Sådan en bryllupsfest ligger meget langt fra det danske bryllup, som vi kender det, og det betød meget for Lone.

Lone havde efter Azrins frieri haft mange tanker omkring deres bryllup. Hun bor i Malaysia og elsker landet, men nu hvor hun skulle giftes, gik op for hende, hvor meget de danske traditioner egentlig betød.

Derfor besluttedes de sig for at holde to fester! En fest i Malaysia for alle venner, familie, bekendte og forretningsforbindelser, og en fest i Danmark for de nærmeste 90 familiemedlemmer og venner.

Brud
Foto: Carolina Segre

Det danske bryllup

Det danske bryllup skulle stå på Sonnerupgaard Gods. Lone kontaktede Sonnerupgaard og lokalevalget faldt på den fantastiske Lade, for her kunne Lone få indfriet alle hendes ønsker for det helt perfekte danske bryllup.

Der var nogle særlige danske ting som betød meget for Lone.

Allerførst var det vigtig for hende, at hendes far skulle føre hende til alter og ”give hende væk”. Lone ønskede en dansk form for vielse – en vielse ved en giftefoged med løfter og smuk musik.

Dernæst var omgivelserne vigtige for hende. En dansk sommerdag var at foretrække, i Sonnerupgaards smukke omgivelser, hvor vielsen i parken skulle foregå.

Solsikken er i den grad en dansk blomst, og det var meget vigtigt, at solsikker indgik blandt hovedblomsterne i udsmykningen. Derudover skulle udsmykningen være meget grøn, og bære præg af den danske skov og natur. Den smukke lade på Sonnerupgaard skulle fremstå så original som mulig.

Solsikker
Foto: Carolina Segre

Det vigtigste? Nærvær og hygge skulle være i centrum.

En lille og intim bryllupsfest med gamle venner og familien, og en dag i brudeparrets tegn. Modsat det storslåede malaysiske bryllup, hvor de var meget mere i rampelyset.

Bryllupskage
Foto: Carolina Segre

For rigtigt at give den fuld gas på de danske traditioner, så havde Lone et ønske om at arrangere et dansk indslag med traditionel folkemusik og kædedans.

Når alle tråde skal samles kan det være svært at overskue

Så her blev jeg Lone & Azrins bryllupsarrangør. Sammen med bruden og hendes far, som var en god støtte for bruden, planlagde jeg i mange timer de ekstremt mange små detaljer, behov og logistiske udfordringer.

Vi havde eksempelvis den udfordring, at vi først kunne få festlokalet på bryllupsdagen kl. 14.00, og med 90 gæster og en middag som skulle starte kl. 17.30, så var her en del at planlægge.

Der bruges mange tjenere til at dække bord, kreative folk til udsmykningen og en udførlig plan for det hele.

Og så var der en uventet udfordring.

De kolde drikkevarer skulle være klar til kl. 17.30 og hvordan gør man det, når man først får adgang til et køkken og køleskab kl. 14.00?

Lone ønskede, at gæsterne allerede skulle ankomme kl. 11.00, og at vielsen skulle begynde kl. 12.00. Men hvor skulle vi gøre det?

Vi lejede endnu et lokale, ”Kavalerfløjen”, som er en hyggelig og intim afdeling på Sonnerupgaard Gods med nogle rigtig hyggelige herskabelige stuer, og som har adgang til smukke park foran.

Her kunne vi afholde vielsen ved søen og servere en let frokost inde og ude på terrassen.

Udendørs vielse
Foto: Carolina Segre

På bryllupsdagen viste vejret sig fra sin allerbedste side

27 grader og høj sol! Det var helt fantastisk til en udendørs vielse. Jeg var i hvert fald meget taknemmelig. Og med tilrejsende gæster fra den anden side af jordkloden, så passede det perfekt med det gode vejr.

Halmballer til bryllup
Foto: Carolina Segre

Mit arbejde startede meget tidligt den morgen med at gøre haven klar til udendørs vielse. Da vielsen stod klar ankom gæsterne kl. 11.00 – glade og muntre.

Der var en rigtig god stemning i haven, mens gæsterne hilste på hinanden. Nogle familiemedlemmer skulle først nu lære hinanden at kende.

Kl. 12.00 kom bruden med sin far og en følge af søde brudebørn.

Det var så fint, den lange vej, de skulle gå gennem den smukke park, før de nåede ceremonien.

Vielsen var stillet op ved søen med siddepladser på halmballer og en fin vielsesportal med blondestof og blomster. Det var rigtig dansk sommerstemning i danske omgivelser – perfekt til Lones ønsker. Giftefogeden gjorde vielsen personlig og et familiemedlem spillede musik.

Bryllup
Foto: Carolina Segre
Brudepar
Foto: Carolina Segre

Så snart vielsen var godt i gang, sneg jeg og mine hjælpere os ud og fortsatte med dagens opgaver, for kun det halve arbejde var gjort. Vi gik i gang i Laden med opsætning af borde, borddækning, udsmykning af lokalet og klargøring af køkkenet.

Festen fortsatte med lækker frokost og et stort udvalg af drikkevarer. Der skulle ikke gøres synlig forskel på velkomstdrinken, så både den med alkohol og den uden alkohol var rød. Det var vigtigt for Lone, at alle følte sig ens trods de mange forskelligheder.

Velkomstdrink
Foto: Carolina Segre
Festlokale med park
Foto: Carolina Segre

Det var en rigtig hyggelig eftermiddag i parken, hvor gæsterne både kunne sidde i skyggen på terrassen eller nyde solen på tæpper i græsset.

Midt på dagen kl. 15.00 fik gæsterne et break. De indlogerede sig på Sonnerupgaards Gods’ værelser. Nogle for at hvile, andre for at skifte til aftendress. Brudeparret gik på opdagelse i godsets smukke omgivelser med den kreative bryllupsfotograf, Carolina Segre.

Brudepar
Foto: Carolina Segre

Imens skulle Kavalerfløjen ryddes op og afleveres, og det tog det dygtige tjenerteam sig af.

I Laden var jeg og flere dygtige tjenere og hjælpere i fuld sving.

Ind ad ladens port ankom 10 træer!

Dem havde vi lejet fra en planteskole. Træerne skulle skabe stemning, og de gik godt i hånd med den flotte udsmykning og den rustikke lade.

Træer til bryllupspynt
Foto: Carolina Segre
Borddækning til bryllup
Foto: Carolina Segre
Rustikt bryllupspynt
Foto: Carolina Segre
Bryllupspynt
Foto: Carolina Segre

Der var mange detaljer i forberedelser til bryllupsmiddagen, som forløb afslappende og i brudeparrets ånd. Latter og god stemning spredte sig, trods mange sprog.

Da middagen var ovre, slog alle sig løs på dansegulvet.

”Baggårdens bolcher” er en gammel dansk tradition. Det er et indslag af folkeviser og kædedans, og det underholdt alle gæsterne. Det var til stor morskab for alle at skulle danse i flok. Brudebuketten blev kastet og festen fortsatte til den lyse morgen.

Brudebuketten kastes
Foto: Carolina Segre

Dagen derpå

Træthed og tømmermænd var at spore, men hvad gør det, når det har været en helt fantastisk og vellykket fest?

En dejlig morgenmad blev serveret og her var mulighed for at åbne bryllupsgaver, takke af og sige farvel til gæsterne.

De malaysiske gæster fortsatte til København, hvor brudeparret havde arrangeret en guidet tur.

Fashionable Lone

Lone ejer en fin vintagebutik i Malaysia, og hun er simpelthen indbegrebet af at være modebevidst. Hendes smukke brudekjole var fra 1930, og hendes look var fuldstændig gennemført!

Brudekjole
Foto: Carolina Segre
Brudesko
Foto: Carolina Segre
Brudekjole fra 1930
Foto: Carolina Segre
Vintage brudekjole
Foto: Carolina Segre

Azrin var super cool med seler, butterfly, sixpence og lækre accessories. Jeg elsker det look hende og Azrin havde.

Mens wedding fashion
Foto: Carolina Segre
Brudepar
Foto: Carolina Segre
Men's accessories
Foto: Carolina Segre

Det danske bryllup var en helt fantastisk måde at samle to familier og to kulturer, og jeg håber at få mulighed for at arrangere sådan et bryllup igen snart!

Billeder af brudepar i solnedgang
Foto: Carolina Segre

Til sidst må jeg lige give Carolina Segre noget ekstra ros. Hun er en fantastisk bryllupsfotograf, og jeg kan virkelig ikke udtrykke nok, hvor stolt jeg er over at arbejde sammen med hende.

Love, Maria.

 

One thought on “Lone <3 Azrin – Kærlighed på tværs af kontinenter: Det dansk-malaysiske sommerbryllup på godset

Comments are closed.

Relaterede indlæg

Download vores Bryllup&Fest-katalog

Download katalog

Signe Månsson

Selskabskoordinator

Telefon: 46 40 95 31
E-mail: sbm@sonnerupgaard.dk

Signe er vores selskabskoordinator, og står for alt der har med Bryllup&Fest at gøre. Ring eller skriv til Signe, hvis du har nogle spørgsmål til festlokaleudlejning, og hvis du gerne vil ud på en rundvisning.

”Jeg har en bachelor i Leisure Management og har været bryllupsplanlæger i 2 år, så jeg er sikker på at jeg kan hjælpe jer godt på vej med jeres festafholdelse. Giv et kald!”

Læs mere om festlokalerne her

Få overblikket med det samme

Download vores katalog og få overblik over vores udlejningsmuligheder, samt priser på lokaleleje og værelsespakker.

Download Bryllup&Fest-katalog
Download Bryllup&Fest-katalog

Kan du lide hvad du læser?

Få bryllupsreportager, gode tips og tricks til DIY og meget mere. Vi sender ca. 1 gang om ugen.

Abonnér på Bryllupsbloggen

Kan du lide hvad du læser?

Få gode tips til afholdelse af møder, planlægning, teambuilding og en masse inspiration. Vi sender ca. 2 gange om måneden.

Abonnér på Kursusbloggen