Bryllupsbloggen

Bryllup i regnbuens farver

Bryllup i regnbuens farver

Del indlægget, eller gem det til din bryllupsplanlægning, herunder.

Et bryllupsbord kan styles på utallige måder. Hvordan sætter du et personligt præg på bordet? Jeg viser dig, hvordan du kan bruge din yndlingsfarve til at skabe et unikt og gennemført udtryk.

Johanne Appel

Johanne har gennem flere år været en vigtig del af fortællingen om Sonnerupgaard Gods. Med sin passion for bryllupper og sans for æstetik har hun skabt inspirerende indhold til både Instagram og Bryllupsbloggen.

Jeg elsker, når der er knald på farverne til et bryllup. Det er smukt, og farver tilføjer så meget liv til et festlokale!

Har du det ligesom mig?

Så er du kommet til det rette sted. Læs med og lad dig inspirere til, hvordan du stilfuldt dækker et bryllupsbord med farverige detaljer.

FN0A6487 768x512 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Naturens grønne grene

Lad os starte med en farve, der er virkelig populær for tiden. Nemlig grøn!

Du kan let tilføje den friske farve til din borddækning med blomster og grene i et mix af nuancer. På bordets midte kan du placere et flot centerpiece med grønt i forskellige højder for et livligt udtryk.

Fuldfør din styling med matchende service.

På billedet kan du se, hvordan brudeparret Sabrina & Victor skabte et gennemført bryllupsbord. De tilføjede grønne krystalglas og stearinlys sammen med eukalyptusgrene på hvert bord.

Læs mere om brudeparrets sensommerbryllup her.

BBL0222 768x512 1
Fotograf: Unni Foto

Grøn er flot i alle udgaver.

Alt fra pastelgrøn til en dyb grøn kan se godt ud til et bryllup. Pastelgrønne detaljer er perfekte til et forårsbryllup. Og en mørk grøn passer til et hyggeligt efterårsbryllup.

Se bare hvor eksklusivt bordet så ud til Louise & Frodes bryllup i 1877-Laden. Parrets centerpieces bestod af en krans med eukalyptusgrene og mørkegrønne stearinlys.

FN0A2436 768x512 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Fifty shades of beige

De seneste år har beige og brun været et kæmpe hit!

Den lysebrune farve matcher vores rustikke lokaler Hestestalden og 1877-Laden. Farven går nemlig godt sammen med træbjælker og kampesten.

Skab stilen med farvede krystalglas, brunlige stearinlys og servietter. Tilføj bordkort og menukort i træ for ekstra landlig idyl.

Er du ikke glad for farverige blomster?

Brug i stedet brunlige grene, træblokke og grankogler til dit centerpiece. Træ er et organisk materiale, der tilføjer varme og liv til lokalet.

image00015 525x768 1
Fotograf: Storybook Studio

Med rustikke træborde kan du skabe et gennemført udtryk, der passer perfekt til Hestestalden og 1877-Laden.

Og du behøver ikke en dug, for bordene er en del af pynten. Win, win!

Tip: Gå all in på den brune stil med gamle vintønder og æblekasser. De tilføjer dybde til lokalet og kan styles med alt fra stearinlys, blomster, vinglas og polaroid kameraer.

Sonnerupgaard gods Instagram Asger 21 768x512 1
Foto: Asger Møllsøe

Herskabeligt og blåt

Den kongeblå farve er et perfekt match til Hovedbygningen.

Både vægge og stole i den gamle bygning er holdt i blå nuancer. Det skaber et eksklusivt og gennemført udtryk i lokalet.

Sådan får du et storslået herregårdsbryllup.

Blå er også oplagt til dig, der planlægger et strandbryllup.

Havets vilde bølger, og det bløde sand er i perfekt harmoni. Du kan fuldende din styling med muslingeskaller, strand-siv og en maritim inspireret borddækning.

FN0A8741 614x768 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Jeg har ledt vores billedarkiv igennem og opdaget en ting.

Bryllupper med blå detaljer er et sjældent syn. Så hvis du elsker havets farve og gerne vil skabe et unikt bryllup, så er blå den rette farve for dig.

Måske kan du blive trendsætter? 😉

CR1A3875 2 768x512 1
Fotograf: Merethe Nisted

Minimalistisk og hvidt

Hvid går både godt til sommer- og vinterbryllupper.

Om sommeren har gæsterne tit farverigt tøj på, så en hvid borddækning er et godt valg. På den måde undgår du bryllupsbilleder, der er fyldt med en masse farver.

Om vinteren har vi brug for lys. Her er den hvide farve perfekt til at skabe et ægte Winter Wonderland bryllup.

Find stilen til dit vinterbryllup.

Vælg hvide duge, tallerkener og blomster for et smukt look.

Du kan gå all in med A Day 2 Remembers tylopsætning. Her binder Gitte sit tyl fast til de gamle bjælker og indrammer middagsbordene.

Det er så flot!

674A1474 768x512 1
Fotograf: Jonas Schmidt

En lyserød drøm

Forårs- og sommerbryllupper går hånd i hånd med lyserød. Og det samme gør lyserød og den lyseblå farve i Hovedbygningen.

Se bare Pernille & Kaspers smukke borddækning ovenfor.

De valgte en lys nuance til servietter og stearinlys. I midten af bordene lå lyserøde rosenblade, og i små vaser stod matchende blomster.

DDAAAFB2 E0A5 472B 89BA 97468AA8D2D3 512x768 1
Fotograf: Josedenphine Photography

Lyserød kommer i mange versioner. Alt fra sart rosa til oplysende pink. Du kan derfor finde en tone, der passer lige til din smag.

Brudeparret Louise & Nicolai skabte en eksklusiv, lyserød borddækning.

Under blomsterbuketten lå rosafarvet chiffon stof, der gav struktur til bordet. Ved hver kuvert lå rosa stofservietter, som matchede borddækningen.

Tip: Skab stilen med blomster og stearinlys i forskellige nuancer. Guld vaser og lysestager er et smukt match til den feminine borddækning.

FN0A4379 768x512 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Stilfuldt og sort

Går du efter et tidløst look, så går du aldrig galt med sort.

Til Mettes 50-års fødselsdag i Hovedbygningen var temaet Great Gatsby. Bordene var dækket med en løber i guld, hvide tallerkener, sorte servietter og pynt i sort og guld. Rundt i lokalet hang balloner i matchende farver.

Det er et godt bud på, hvordan du kan tilføje sorte elementer til din borddækning uden, at det bliver for dystert.

DSC 9333 768x512 1
Fotograf: Pernille Gotfredsen

Solskinsgul

Gul forbindes med forårets spirende blomster og hyggelige stunder. Solens farve tilføjer varme og en følelse af nærvær.

Du kan sagtens dække et gult bord uden, at det leder dine gæsters tanker hen til den årlige påskefrokost med lidt for meget snaps.

Få 5 tips til dit forårsbryllup.

IMG 0279 768x512 1
Fotograf: Karoline Krog Larsen

Jeg har nævnt det et par gange – og jeg gør det igen 😉

Med farvede vand- og krystalglas kan du let og stilfuldt tilføje farver til dit bord. Se bare de fine billeder, hvor brudeparrene mixede traditionelle gennemsigtige glas med et farverigt.

Guld bestik og lysestager er flot sammen med gul.

Gå all in med en gul vase eller gule blomster. Solsikke, tulipan, ranunkel, pæon, valmue, lupin og mimosa er alle flotte bud.

Her er alt, du skal vide om bryllupsblomster.

FN0A9356 768x512 1
Fotograf: Jonas Schmidt

En lilla farvepalette

Har du en svaghed for lilla?

Lad dig inspirere af de franske lavendelmarker og tilføj lilla til dit bryllupsbord. Om sommeren er lilla og hvid en god kombination. Til et efterårsbryllup er brun et godt match.

Bruden Pernille elsker lilla, så hun gik all in på farven.

Sådan fik Pernille & Kjeld et stilfuldt bryllup med farvetema.

674A1801 768x512 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Tip: Du kan vælge én farve, der går igen på alt fra invitationer til stearinlys eller mikse mellem forskellige.

På billedet kan du se, hvordan brudeparret Stine og Asger skabte en smuk buket med orange toner og mørklilla blomster.

FN0A1444 768x512 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Grå elementer

Når du hører ordet grå, så tænker du måske ikke på et bryllup som det første. Men det betyder ikke, at du skal udelukke farven. For du kan sagtens lave et smukt bryllupsbord med grå detaljer.

Jeg har fundet to smukke eksempler til dig.

Brudeparret Sissela & Jonas fejrede kærligheden i Laden. De pyntede deres borde med krystalglas og snoede lys i støvet grå. Ser det ikke flot ud?

IMG 0368 768x512 1
Fotograf: Karoline Krog Larsen

Det er ikke kun glas, lys og servietter i grå, som du kan bruge. Tilføj lækkert stentøj og sølvbestik til din borddækning for et gennemført udtryk.

Tip: Har de kun hvide tallerkener i festlokalet? Lej unikke stel hos Tablesetting og A Table Story.

FN0A6351 768x512 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Rødt og romantisk

Den røde farve kan du bruge på mange måder i din borddækning.

Skal du holde et julebryllup? Tilføj få, røde detaljer for at skabe en hyggelig julestemning i festlokalet.

Se hvordan Gitte stylede et eksklusivt kobberbryllup med et strejf af jul.

Du kan også gøre Huong og Hong stilen efter. De blev inspireret af Asien til deres bryllup og tilføjede spisepinde, æsker og pompoms i rød.

Her er alt om ladebrylluppet med et strejf af Asien.

IMG 9846 768x512 1
Fotograf: Karoline Krog Larsen

Skab et romantisk udtryk med røde roser i dit centerpiece.

Se bare det fine mix med røde blomster og beige detaljer, som Naheen & Arun valgte til deres ladebryllup. De røde blomster emmer af kærlighed, og de neutrale farver i borddækning skaber en følelse af landlig idyl.

FN0A1173 768x512 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Jeg håber, du blev inspireret til at bruge en masse farver til dit bryllup. Husk, at du kan gå all in med et farvemix eller holde dig til én farve.

Uanset hvad du ender med, så jeg sikker på, det bliver smukt!

Farver bringer så meget glæde og liv til et lokale ♥

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Hvis du – ligesom mig – elsker ild i pejsen, festlige outfits med pailletter og pynt så langt øjet rækker, så er et vinterbryllup måske lige dig! Jeg kan se flere fordele ved at trække festen indenfor i tørvejr og varme. Mine samtaler med brudepar, vores billedarkiv og vores gamle blogindlæg taler deres tydelige sprog. Jeg har samlet guldkornene fra arkivet og giver her 5 gode grunde til at vælge et bryllup uden for den eftertragtede sommersæson.
Bryllupsbloggen
Suzanne Crooy Kristensen

💍 Vinterbryllup på godset – hvorfor det er det nye sommerhit

Hvis du – ligesom mig – elsker ild i pejsen, festlige outfits med pailletter og pynt så langt øjet rækker, så er et vinterbryllup måske lige dig!
Jeg kan se flere fordele ved at trække festen indenfor i tørvejr og varme. Mine samtaler med brudepar, vores billedarkiv og vores gamle blogindlæg taler deres tydelige sprog.

Jeg har samlet guldkornene fra arkivet og giver her 5 gode grunde til at vælge et bryllup uden for den eftertragtede sommersæson.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Vision for bloggen

Så er bryllupsbloggen i gang. Det bliver en festlig omgang fyldt med gode råd. Hvordan skal du pynte op? Er der et godt tilbud, du skal kende? Jeg glæder mig til at dele mine erfaringer med dig.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Sophie & Emil: Gennemført, rustikt ladebryllup

Som bryllupsarrangør på Sonnerupgaard Gods er jeg meget priviligeret – jeg omgiver mig med så mange smukke bryllupper. De er simpelthen så flotte, at jeg bliver nødt til at dele dem med jer. Her kommer Sophie & Emils vidunderlige kærlighedshistorie. Fotografen, Majken Soelberg, har taget disse smukke billeder, og jeg må sige, jeg er solgt! […]

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Suzanne Crooy Kristensen

Cloud Celebration x Bryllupsbloggen: Bryllupsinvitationer 2025

Trends for bryllupsinvitationer i 2025 – det skal I holde øje med 💌 Datoen er sat – bryllupslokale og kirke booket. Nu skal gæsterne inviteres. Bryllupsinvitationen er ikke bare et stykke pap – men jeres gæsters første glimt af den store dag. Her har I chancen for at sætte tonen, vække forventningsglæde og til at […]

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Elsker denne brudebuket!

Brudebuketten er en vigtig del af dit brudelook. Mangler du inspiration? Bare rolig. Jeg har fundet en smuk buket til dig, der drømmer om et vinterbryllup.

Læs indlæg »

Teamet bag Bryllupsbloggen

Mød dine bryllupsplanlæggere

Vi har samlet de bedste tips, fif og guides til dig, og vi deler ud af dem her på Bryllupsbloggen. Vi fortæller om rigtige bryllupper og samler inspiration til din store dag.

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.