Bryllupsbloggen

Nytårskavalkade: De 3 bedste bryllupper fra 2021

Nytårskavalkade: De 3 bedste bryllupper fra 2021

Del indlægget, eller gem det til din bryllupsplanlægning, herunder.

Godt nytår! Det er blevet tid til at se tilbage på året, der gik. Jeg hylder de smukke bryllupper, som jeg har været en del af. Læs med og lad dig inspirere. Her får du højdepunkterne fra 2021!

Gitte Andersen

Gitte er bryllupsarrangør på Sonnerupgaard Gods. Hun brænder for at skabe en bryllupsdag, der føles helt rigtig for hvert brudepar. Bag ADay2Remember.dk udlejer hun smuk, stemningsfuld pynt - der gør dagen uforglemmelig.

Sikke et år vi nu kan se tilbage på!

Starten af året var fyldt med bekymringer. Jeg havde mange søvnløse nætter med bekymringer både for mig selv og mine brudepar.

Jeg har spurgt mig selv mange gange om hvornår, at vi mon kunne vi samles igen og holde bryllupper?

I maj åbnede Danmark op igen.

Det betød, at vi kunne samles og holde fester. Da jeg fik nyheden, var der en kæmpe sten, som faldt fra mit hjerte.

Når jeg ser tilbage på 2021, bliver jeg nødt til at fremhæve Rikke & Simons bryllup som noget helt særligt. Deres bryllup var nemlig årets første.

FN0A8299 1229x1536 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Det første bryllup efter genåbningen

I pinsen sagde brudeparret Rikke & Simon ja til hinanden. Det var fantastisk at mærke kærligheden og en stor lettelse at være i gang igen!

Men vejret var dog ikke helt med os.

Det blæste utrolig meget – og skyerne så truende ud. Jeg ringede bekymret til brudeparret for at høre, om vi ikke skulle gå med plan B og sætte op til en indendørs vielse.

Simon var en viljefast gom, som insisterede på en udendørs vielse 😉

Det var godt, at han stod ved. For regnen blev væk, og brudeparret fik deres ønske opfyldt med en udendørs vielse ved søen omgivet af dem, de holder af.

Gitte goer klar til vielse 1024x1536 1
Fotograf: Unni Foto

Til vielsen havde brudeparret lejet min vielsesportal med stof. Dekoratør Diana Rose stod for den smukke dekoration på portalen. Under vielsen sad brudeparret på metalstole fra Norbord.

Gæsterne sad på halmballer, som jeg betrak med stof.

Halmballer er en virkelig hyggelig løsning til et bryllup. Det emmer af landlig idyl og skaber en afslappet stemning.

Jeg satte mine hyrdestave op med små vaser til altergangen.

Vielse med live musik

Brudeparret valgte live musik til vielsen.

Det skaber en skøn stemning. Jeg anbefaler altid live musik til alle mine brudepar, der ønsker en vielse i det fri.

Brudeparret blev viet af Livsceremonier. De er et godt alternativ til jer, der ikke ønsker en kirkelig vielse. Bliv klogere på vielser uden for kirken.

Gitte 10 1536x1024 1
Fotograf: Unni Foto

Middagen foregik i godsets telt, som jeg havde pyntet smukt op.

Teltet er en rigtig god løsning til Kavalerfløjen, som er godsets mindste lokale. Med teltet får I mere plads og den smukkeste udsigt til parken.

Her er godsets fire, unikke lokaler.

Brudeparret havde lejet rustikke træborde og bænke fra Norbord. Det passede perfekt til omgivelserne. Bordene var pyntet med blomster fra Diana Rose.

Jeg havde booket Drømmetyl til at pynte teltets indgang.

Lyskæderne i teltet er en del af pakken, når du lejer teltet. Diana Rose pyntede indgangen og teltet med grønne guirlander, som hang langs lyskæderne.

Jeg elsker, når naturen kommer helt tæt på!

Lyskaedestaenger 1536x1024 1
Fotograf: Unni Foto

Efter middagen fortsatte festen til den lyse morgen i Kavalerfløjen.

Mine lyskædestænger satte jeg op på terrassen for at indramme den. De skaber sådan en varm og hyggelig atmosfære udenfor.

AnneMette Niclas Bryllupsbilleder 2021 06 26 78 1536x1024 1
Fotograf: Wedding Day Films
Vielsesportal 1536x1024 1
Fotograf: Wedding Day Films

Vielse fyldt med nye idéer

Annemette & Niclas fejrede kærligheden en smuk sommerdag.

Brudeparret blev viet på deres oprindelige bryllupsdato. Selvom de allerede havde sagt ja til hinanden, skulle der selvfølgelig stadig være en storslået bryllupsfest.

Dagen startede med en ceremoniel vielse på søterrassen.

En god ven stod for ceremonien. Han holdt en fin tale og lavede en lille spøg for brudeparret. Så her var festen allerede godt i gang!

Udendørs vielse på søen

Mit team og jeg fik skabt de smukkeste rammer for vielsen.

Jeg fik prøvet flere af mine nye idéer af – og resultatet blev simpelthen så godt!

Jeg satte min nye opsætning med tyl op langs hegnet for at indramme terrassen. Jeg elsker den opsætning, da tyl tilføjer et romantisk touch.

Brudeparret havde også lejet min nye vielsesportal.

De dobbelte brædder på vielsesportalen skabte en fed effekt. Jeg pyntede den med blomster og levende lys i glas. Det var et sandt sommerbryllup!

HB 2 1536x1024 1
Fotograf: Wedding Day Films

Foran terrassen stod sæbebobler og lommetørklæder klar, hvis tårerne skulle presse på. Jeg havde samlet det på et lille bord.

Bordet har jeg lavet af en gammel skuffe, som jeg fandt på et loppemarked.

Jeg elsker de små DIY-projekter!

HB 1 1 1536x1024 1
Fotograf: Wedding Day Films

Middagen foregik i Hovedbygningen.

Bordene var dækket med farverige lys, centerpieces med markblomster fra Diana Rose, rosa stofservietter, guld bestik og glas fra Tablesetting.

Menuen stod på alt fra hvide asparges, stenbiderrogn, brasseriet øko gris til trøffel og vaniljeis. Det må man sige er en sand sommermenu!

HB 6 1024x1536 1
Fotograf: Wedding Day Films

Vejret var helt fantastisk, så receptionen foregik selvfølgelig udenfor.

Bordene i teltet var dækket med hvide duge, små buketter med sommerblomster og med træstole dertil.

Tip: Gør som brudeparret og genbrug stolene fra vielsen til receptionen. De fine træstole kan lejes hos Tablesetting.

Jordbærtærte til receptionen

Den klassiske jordbærtærte har været et hit i 2021. Mange af mine brudepar har serveret den lækre sommertærte til deres bryllup.

Jeg er bestemt ikke overrasket.

Det smager jo så godt. Den skarpe læser kan nok huske, at vi også serverede jordbærtærte til mit og Steens bryllup.

Her er historien om vores bryllup.

HB 8 1024x1536 1
Fotograf: Wedding Day Films

Jeg pynter altid indgangen til teltet, når jeg skal hjælpe brudepar. Det gør en stor forskel, når gæsterne bliver budt varmt velkommen.

Her havde jeg igen booket Drømmetyl til at stå for al tyl. De satte tyl op i teltets indgang og i loftet. Det blev så smukt og magisk!

Mine lanterner, trækasser og vintønder pyntede også ved indgangen.

Diana Rose stod for de smukke buketter. Blomsternes mange farver afspejlede brudens genbrugsbutik, der emmer af fest og farver.

HB 4 1024x1536 1
Fotograf: Wedding Day Films
HB 3 1024x1536 1
Fotograf: Wedding Day Films

Det var et fantastisk sommerbryllup.

Brudeparret havde tænkt over hver en detalje. Der var en skøn stemning med østers, lyden af saxofon og lækre cocktails senere på aften.

Selv gommens forlovere matchede med ens sko, slips og jakkesæt. Så bliver det altså ikke mere gennemført!

IMG 0004 1536x1024 1
Fotograf: Unni Foto

Kobberbryllup med et strejf af jul

Maria & Mortens kobberbryllup er den sidste fest, jeg vil fremhæve i min nytårskavalkade. Det var den smukkeste vinterfest i Hestestalden.

Maria elsker jul, så festens tema skulle selvfølgelig være jul!

Jeg gik i gang med at brainstorme idéer. Efter vores første møde sendte jeg værtsparret et moodboard fyldt med forslag til hvordan, vi kunne gøre lokalerne fine.

IMG 0059 1024x1536 1
Fotograf: Unni Foto

De ønskede, at borddækningen skulle emme af jul.

Vi talte frem og tilbage – hvordan kunne vi bedst pynte op, så det ikke ville ligne et julefrokostbord? Det var jo et kobberbryllup, så det måtte gerne være lidt eksklusivt.

Maria & Morten valgte runde borde dækket med hvide duge.

Bordenes centerpieces bestod af et miks mellem gran, eukalyptus og andre grønne grene. I midten stod tre bloklys i cylinderglas. Det var selvfølgelig min faste dekoratør Diana Rose, der stod for de fine centerpieces.

MM 3 1536x1024 1
Fotograf: Unni Foto
MM 1 1536x1024 1
Fotograf: Unni Foto

Borddækningen var julet, eksklusiv og klassisk.

Ved hver kuvert lå en hvid stofserviet, som jeg bandt et rødt og hvidt bånd omkring sammen med bordkortene. De var lavet i rødt karton og klippet som små hjerter.

I spisesalens loft hang min opsætning Tunnel of Light.

Lyskæderne skaber en fuldstændig magisk stemning i den gamle hestestald. Lokalet bliver indrammet og det føles helt som om, at man sidder under en stjernehimmel.

IMG 0039 1536x1024 1
Fotograf: Unni Foto

Der blev serveret lækre jule-cocktails, da gæsterne ankom. FaBar stod for den flotte drink, som stod klar til gæsterne på den gamle vogn i Hestestalden.

De smagte skønt!

Velkomstdrinken blev serveret i festsalen, hvor jeg også havde pyntet op. Jeg satte min tylvæg op og pyntede med tønder, bænke og trækasser.

Juletrae kobberbryllup 1024x1536 1
Fotograf: Unni Foto

Parret ønskede et stort juletræ i festsalen

Vi pyntede grantræet med lyskæder, stribede slikstokke, kræmmerhuse med sojamandler og chips. Under træet stod små poser med hangoverkits til gæsterne, som de kunne tage med op på værelset.

På træet hang små hjerter i karton, så alle gæsterne kunne skrive en lille hilsen til værtsparret. Er det ikke bare en sød idé til en anderledes gæstebog?

Kobberbrylluppet blev årets sidste fest. Sikke en god måde at slutte året af på!

Gitte goer klar til vielse 1536x1024 1
Fotograf: Unni Foto

Jeg fik jo min debut på bryllupsbloggen i 2021.

Det har været sjovt at dele mine erfaringer og tips med jer. Jeg glæder mig allerede til at dele detaljer fra de smukke bryllupper, som 2022 har i vente!

De bedste hilsner
Gitte

Bryllupsarrangør på Sonnerupgaard Gods

Få gratis, proffe bryllupstips direkte i indbakken!

Tilmeld dig Bryllupsbloggens nyhedsbrev. 

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Maria Lyng

DIY syltetøjsglas – sådan laver du nemt dit eget pynt!

De næste par gange på bloggen vil der være et tema om tips og tricks for, hvordan I kan holde jeres bryllupsbudget nede. Dette er et af dem, skrevet af eventdesigner Juliane, som har været i praktik hos mig. Genbrug er in Når I skal holde bryllup, er der mange ting, der skal hænge sammen. […]

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Sonnerupgaard Gods

Få styr på bryllupsbudgettet: De tunge poster til festen

Dit bryllup er ikke en hvilken som helst fest. Det er en helt speciel dag – en drøm, der bliver til virkelighed. Du skal træffe store beslutninger, og alt skal være planlagt ned til mindste detalje. Men hvad skal brylluppet koste?

Her får du indsigt i de største pengeposter, når du skal planlægge dit bryllup. Jeg har taget udgangspunkt i bryllupper på Sonnerupgaard Gods, men du kan bruge mine råd til at lægge budget for ethvert bryllup.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Gitte Andersen

Sissela & Jonas : Et bryllup, der skiller sig ud!

Det var en dag fyldt med kærlighed og unikke øjeblikke, da Sissela & Jonas fejrede deres bryllup i 1877-Laden. Sammen arrangerede vi et helt særligt bryllup med unikke twists, såsom et “first look” og en særlig farvesammensætning, som jeg ikke har set før ved andre bryllupper. Det var en spændende udfordring, og resultatet blev noget helt særligt!

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Traditioner til dit bryllup: Alt du skal vide

Der findes et utal af gamle skikke og traditioner. For nogle bliver overtroen for meget – andre elsker det og holder fast i hver en skik.

I vælger heldigvis selv, hvor meget I vil følge traditionerne.

Jeg har dykket ned i de typiske bryllupstraditioner, som jeg selv har oplevet mange brudepar være i tvivl om. Og så har jeg en masse råd til dig baseret på mine erfaringer som bryllupsarrangør.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Sonnerupgaard Gods

Jagten på drømmekjolen: Sådan finder du den (og prisen)

Du har sikkert prøvet det tusinde gange før… Du er inviteret til årets fest og du skal finde den rette kjole. Men hvor? Og hvad skal den koste? De spørgsmål kan vi piger ligge søvnløse over i flere nætter op til den store dag. Det er jo ikke bare en kjole som alle andre kjoler – nej, det er kjolen, der skal få de andre gæster til at måbe af misundelse.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Johanne Appel

Forlovelsesbilleder – do or don’t?

I en tid, hvor hvert øjeblik kan deles med et enkelt klik, er det sjældent, vi stopper op og virkelig værdsætter det særlige ved visse milepæle i vores liv. En vigtig milepæl er forlovelsen – et øjeblik af løfte og forventning. Nogle vælger at indfange øjeblikket i et billede.
Læs med, og find ud af, hvad forlovelsesbilleder er, og hvorfor jeg synes, de er fantastiske!

Læs indlæg »

Teamet bag Bryllupsbloggen

Mød dine bryllupsplanlæggere

Vi har samlet de bedste tips, fif og guides til dig, og vi deler ud af dem her på Bryllupsbloggen. Vi fortæller om rigtige bryllupper og samler inspiration til din store dag.

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.