Endnu et år er gået, og sikke mange fantastiske bryllupper jeg har været en del af. I 2022 var jeg arrangør til 80 bryllupper, som alle har været unikke på hver deres måde.
Jeg vil gerne fremhæve 3 fester i det her blogindlæg.
Så læs med og lad dig inspirere ♥
Det mest likede bryllup på Instagram
Jeg elsker at dele ud af de bryllupper, som jeg er inde over. Og jeg elsker at kunne inspirere jer, og at jeres bryllupper kan inspirere hinanden.
Der er ingen tvivl om, hvilket bryllup I har taget bedst imod på de sociale medier i år.
Derfor vil jeg her fremhæve netop dét bryllup.
Tip: Følg godset og jeg på Instagram for meget mere bryllupsinspiration!
Sabrina og Victor blev gift d. 10.09.22.
De valgte en kirkelig vielse og afholdt deres bryllupsfest i Hestestalden. Det var det smukkeste bryllup i naturens farver fyldt med grønne nuancer.
Når mine idéer bliver til virkelighed
Under mit andet møde med parret var vi en tur i Hestestalden sammen. Her gennemgik vi de sidste detaljer.
Jeg havde leget med tanken om en helt ny opsætning med lyskæder. Parret havde allerede valgt en loftopsætning, men jeg tog chancen og introducerede min nye idé for dem.
Sabrina og Victor var med det samme med på idéen!
De havde fuld tiltro til mig og mit arbejde. Det er noget af det, der betyder allermest for mig, når tilliden virkelig er der.
Så planerne blev ændret, og de fik en helt ny loftopsætning, som jeg aldrig havde prøvet før. Men wow hvor blev det smukt!
I begge lokaler hang jeg lyskæder i loftet.
Spisesalens loft blev dækket med lyskæder. I festsalens loft satte jeg lyskæder i loftet, og de fortsatte ned langs bagvæggen, så der kom en smuk lysvæg.
Lyskæder kan virkelig noget særligt. De skaber de smukkeste rum.
Vigtigheden bag dygtige leverandører
Sabrina og Victor har i den grad taget nogle gode valg i forhold til leverandører. De gik all in, og det skabte det skønneste resultat, hvor der virkelig var kredset for detaljerne.
Bryllupskagen blev serveret til receptionen.
Kagen var i 4 lag med hvid smørcreme, og var pyntet med blomster som roser, mandstro og eukalyptusgrene.
Er den ikke bare smuk?
Parret lejede rustikke træstole fra Tablesetting, som virkelig går godt til Hestestaldens bjælker og kampesten. Parret lejede både tallerkener og de flotteste krystalglas fra samme leverandør.
Farvede krystalglas kan bryde looket og give en helt særlig stemning.
Sabrina & Victor brugte dygtige Diana Rose som blomsterdekoratør. Hun leverer altid blomster i den bedste kvalitet, og her var der igen ikke sparet på noget.
Få Diana Roses bedste råd til bryllupsblomster.
Unni Foto var booket som bryllupsfotograf til den store dag. Jeg kan varmt anbefale Anette fra Unni Foto til jer, der ikke har fundet en fotograf endnu.
Hun tog parret med ud på badebroen til parbillederne. Det har virkelig været et populært fotospot i 2022 – og det kan jeg godt forstå.
Der er så idyllisk!
Sådan får du smukke, naturlige bryllupsbilleder.
Når bruden overrasker
Jeg elsker, når mine par ønsker at overraske hinanden på deres store dag.
Det er så sødt og romantisk.
Sabrina overraskede sin gom med live musik til deres udendørs reception. Victor anede intet om det. Han blev selvfølgelig super overrasket og glad.
Det er virkelig magisk, hvad live musik kan gøre for festen. Musik i sig selv kan skabe en god stemning, men det bliver meget mere intimt, når det er live.
Et strejf af Asien
En fusion af Asien og det nordiske dannede rammerne for Houng og Hongs smukke bryllup i Laden d. 02.09.22. Ønsket var at kombinere deres fædreland med den rustikke og nordiske stil, som Laden inviterer til.
70 pompoms i Laden
Til brylluppet fik jeg virkelig lov til at udleve mine kreative idéer i samarbejde med parret. De ønskede nemlig et helt andet setup end det, jeg normalt laver.
Målet var at inddrage elementer fra Asien, og det må man sige, vi lykkedes med!
I loftet over spisesalen hang vi intet mindre end 70 pompoms i forskellige sarte nuancer. Det gav en helt magisk stemning.
Temaet var utrolig gennemført til festen.
Parret serverede en lækker asiatisk inspireret 3-retters menu. De spiste bl.a. forårsruller og krabbekløer. Der lå spisepinde klar til gæsterne – en sjov og autentisk detalje.
Du kan se menuen her på billedet.
Brudeparrets farvevalg til borddækningen var lyserød og rød. Farverne gik igen på alt fra menukort til stearinlys og blomster.
Ved hver kuvert stod en lille æske med et asiatisk udtryk, hvor der lå M&M’s i.
Mums!
Blomster i asiatisk stil
Parret fik leveret borddekorationer fra A Table Story. Blomsterne havde et asiatisk twist og toner med klare referencer til de lyserøde, japanske kirsebærtræer.
Det var simpelthen så gennemført og unikt!
Ved Ladens store port skabte en træportal en storslået indgang. Portalen blev dekoreret med vifter og blomster, der matchede borddekorationerne.
Der var virkelig ikke sparet på blomsterne.
Jeg synes personligt selv, at blomster er et enormt vigtigt element i selve udsmykningen. De giver liv til lokalet!
Unikke indslag
For at skabe uforglemmelige og unikke minder lå polaroid kameraer fremme. Med dem forevigede gæsterne festen med billeder af de små øjeblikke.
Det er en rigtig fin og sød idé.
Min erfaring siger, at det plejer at være en succes.
Om aftenen tændte gæsterne stearinlys i papirsposer med hjertemotiver på. Jeg er vild med idéen om at samles i mørket og tænde et lys for kærligheden.
1001 nats eventyr blev til virkelighed
Med over 1 kilometer lyskæde og en masse fantastiske, marokkanske møbler blev Laden i den grad forvandlet til et arabisk univers.
Du tænker måske, om det var rammerne til et bryllup? Nej, det var en 120 års fødselsdagsfest, som jeg havde fornøjelsen af at arrangere i september.
Christina & Holger fejrede fælles fødselsdag i 1877-Laden.
De bor til dagligt i Italien. Og de havde et brændende ønske om at samle deres familie og venner til et brag af en rund fødselsdag.
De ønskede at skabe en utraditionel, sjov og minderig fest. Temaet 1001 nats eventyr stod klart, og parret havde mange skønne idéer og tanker.
Parrets helt store ønske var, at festens tema skulle være en overraskelse for deres gæster. Så de havde bedt alle gæster om at dukke op i hverdagstøj.
Christina & Holger havde købt 64 kostumer til deres gæster, som de fik udleveret ved ankomst til Sonnerupgaard Gods.
Gæsterne var så overraskede!
Der var en kamel løs i Laden
En fest med 1001 nats eventyr som tema er ikke fuldendt uden sheiker, prinsesser, røvere, Aladdin, den blå lampe eller kameler. Så alt det havde parret selvfølgelig sørget for.
Det var magisk at være vidne til det øjeblik, hvor gæsterne begyndte at troppe op i gangen omklædt og klar. Det blev til mange grin både på værelsesgangene, og da de så hinanden ved velkomstdrinken.
Aftenens tema var så gennemført, og der var tænkt over alle detaljer!
Parret valgte ”light dining” i form af en overdådig buffet fra det libanesiske køkken.
Temaet blev gennemført med lejede møbler. Der var både sofaer, lave borde, marokkanske puder og tæpper på gulvet.
Gæsterne sad, hvor de havde lyst og flyttede rundt i løbet af aftenen. Tanken var, at deres gæster skulle mærke den afslappede og glade stemning fra Mellemøsten og bare hygge sig!
En fest vi aldrig glemmer
Det er uden tvivl en fest, som hverken parret, mit team eller Sonnerupgaard Gods glemmer lige foreløbigt.
Jeg elsker at planlægge bryllupper af hele mit hjerte. Der er noget helt specielt ved den romantiske stemning.
Men når det så er sagt, så er jeg altid klar på en ny og spændende udfordring!
Det må man sige, den her fest var. Sonnerupgaard Gods har de smukkeste omgivelser og rammer. Og med få, men rigtige valg kan lokalerne forvandles til hvad som helst.
Festen blev præcis det eventyr, parret håbede på.
Tusind tak for endnu et fantastisk år!
Jeg er så beæret over, at jeg må være en del af jeres store dag. Det er en drøm, der gik i oplevelse, at jeg uge efter uge kan hjælpe jer med at skabe jeres kærlighedsfester.
Mit team og jeg er så klar på 2023.
Vi har et magisk år fyldt med fest og glade dage i vente ♥