Bryllupsbloggen

Sådan bliver årets brudekjole-trend 2017: Se de flotte billeder

Sådan bliver årets brudekjole-trend 2017: Se de flotte billeder

Del indlægget, eller gem det til din bryllupsplanlægning, herunder.

Blonder, bohemian vibes eller et skupturelt look? Der er mange muligheder for dig, som skal finde din brudekjole. Lad dig inspirere af ekspertens råd.

Maria Lyng

Jeg hedder Maria, og jeg er tidligere fest- og bryllupsarrangør på Sonnerupgaard Gods. Jeg har delt ud af mine erfaringer her på bryllupsbloggen siden 2015!

Yeeees – du skal giftes og det er kjole-tid. Enhver piges drøm – jagten på den smukkeste brudekjole. Glæd dig til en dag med din søster, et par gode veninder eller din mor, hvor der skal prøves brudekjoler i lange baner.

Der findes et væld af brudekjoler i mange forskellige designs. Her er noget for alle, men det kan være svært at finde frem til, hvad der netop passer dig. Mit bedste råd er at prøve sig frem. Prøv noget forskelligt – også den kjole som umiddelbart ikke er dig. Måske du bliver overrasket. Prøv også nogle forskellige brudekjolebutikker, og lad ekspedienterne vejlede dig.

Du må aldrig lade dig friste til at købe din brudekjole over nettet. Jeg har hørt så mange historier fra ulykkelige brude, som har forsøgt sig med kjoler købt over nettet. Don’t do it.

Valget af slør eller accessories til håret er super vigtigt, når du vælger dit look. Overvej din stil, når du beslutter dig for brudekjolen. Ønsker du det traditionelle fine brudelook med slør, eller er du mere vovet, og vælger et smukt hårsmykke eller en lille hat? Der er så mange flotte muligheder for at gøre dit look personligt og detaljeret. Jeg elsker disse slags detaljer. En ny detalje som er blevet super hot, er blomsterkranse og blomster i håret. Her er boho-stilen vældig populær.

AL WeddingPhotos Copenhagen CarolinaSegrePhotography37of91 1
Bryllup på Sonnerupgaard Gods – Foto: Caroline Segre

Gudnitz Couture by Rikke Gudnitz

Hvis du gerne vil være lidt forberedt på brudekjoletrenden, så har jeg spurgt den hotte brudekjoledesigner, Rikke Gudnitz, til råds. Gudnitz Couture by Rikke Gudnitz er overdrevet smukke brudekjoler – jeg bliver blæst helt bagover, når jeg ser Rikkes design – det er virkelig kvalitet og luksus.

Hos Rikke Gudnitz kan du få skræddersyede brudekjoler, eller du kan se hendes kollektion hos forhandlerne; Casa Lezar i København og Askepot & Valentino i Tønder.

Rikke fortæller:

Mulighederne er mange når man skal vælge sin drømmekjole. Jeg vil give 5 bud på hvilke brudekjoletrends vi kommer til at se i 2017.

1. De smukke feminine franske blonder ses stadig meget i brudebilledet. I år ses blonden mest på topstykket af kjolerne, gerne i form af ærmer eller i ryggen, hvor rygudskæringen i selve kjolen er dyb. Bunden af kjolen er ofte i et let og rent materiale, som for eksempel chiffon, hvilket skaber ro til kjolen.

2. Det rene skulpturelle look er begyndt at vise sig mere. Det vil sige helt rene materialer, så som chiffon og silke crepe. Det er selve konstruktionen i kjolen der kommer til udtryk, og den fremhæver brudens figur på den fineste og smukkeste måde. Dette look kræver ingen pynt på kjolen – det er enkelheden i sig selv der udgør looket.

3. Hele Boho-stilen er meget populær i øjeblikket. Bruden virker mere afslappet og vælger tit en løs og blød håropsætning, samt et buket af markblomster. Brudekjolen er ofte lidt løs siddende, gerne med blonde og har den skønne boheme-vibe af at være afslappet.

IMG 8226
Foto: Gudnitz Couture

4. Den store prinsessetyldrøm ses også i brudebilledet. Dog igen mere ren i linjerne og uden for meget pynt, især på corsagestykket. Det er super smukt at bryde det rene look med et enkelt bælte eller bånd i taljen. Det giver kant til kjolen og giver den mere personlighed.

IMG 6024
Foto: Gudnitz Couture

5. Som noget nyt kommer vi til at se flere 2-delte kjoler. Hvor vi for 5 år siden så mange corsager og nederdele, er vi nu mere til kjoler der følger vores figur, men uden at vi ikke kan spise noget hele dagen. Derfor ser vi nu body-stockings og forskellige nederdele de kan kombineres med. Ideen er at bruden selv vælger imellem en body, enten med langt eller kort ærme, ren i materialet eller med blonde, og så derefter vælger bunden, enten i form af en let nederdel i chiffon eller et balskørt i silketaft. Det er en super måde at være med til at skabe sit helt eget personlige look på.

IMG 8225
Foto: Gudnitz Couture

Jeg håber du er blevet inspireret, og er klar på jagten af brudekjolen.
Held og lykke, Maria.

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Føljeton: Bryllupsarrangøren planlægger sin datters barnedåb

Skønne skønne Laura blev født 10.10.2017. Dagen hvor mit liv blev beriget med endnu en guldklump. Dagen, hvor jeg blev mor til tre. Dette er et af de mere personlige blogindlæg fra mig, hvor jeg vil fortælle om min lille familie og den kommende barnedåb, som jeg er i gang med at planlægge. Min familie […]

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Sonnerupgaard Gods

Jagten på drømmekjolen: Find din ideelle brudekjole

Du når lige at høre ordet “brudekjole”, og så er du allerede i vildrede. Hvilken stil du skal vælge? Hvor du skal lede? Og hvad den må koste? Spørgsmålene giver ekko i dine tanker, og det hele virker totalt uoverskueligt. Tag en dyb indånding og læs med her. Jeg giver dig gode råd til, hvordan du finder den helt rigtige kjole og samtidig får nydt brudekjoledagen med dine nærmeste.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Line & Lasses lovestory

Det her er en af de længere fortællinger om, hvordan vi i foråret forvandlede Sonnerupgaard Gods rustikke lade ud fra brudeparrets mange tusinde idéer. “Er det muligt at dække loftet til med blade? Altså lave en slags jungle feeling med grene og blade?”, lød det fra Lasse, da vi sad og snakkede om udsmykning til […]

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Et rustikt sommerbryllup: Ladebryllup i højsommeren

30. juli 2016 dannede Laden ramme for Line og Davids rustikke sommerbryllup. Med et ønske om en afslappet atmosfære, tilfældige markblomster, pastelfarver, romantiske detaljer og et rustikt look, blev dette nøgleordene for Ladens udsmykning. Det var mig en stor ære at udsmykke dette smukke bryllup, hvor den rustikke tråd var gennemført til mindste detalje. Det […]

Læs indlæg »

Teamet bag Bryllupsbloggen

Mød dine bryllupsplanlæggere

Vi har samlet de bedste tips, fif og guides til dig, og vi deler ud af dem her på Bryllupsbloggen. Vi fortæller om rigtige bryllupper og samler inspiration til din store dag.

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.