Bryllupsbloggen

8 tips til et scandi-cool bryllup

8 tips til et scandi-cool bryllup

Del indlægget, eller gem det til din bryllupsplanlægning, herunder.

Drømmer du om et bryllup med nærvær, smukke detaljer og et tidløst udtryk? Så læs med her og lad dig inspirere af den nordiske bryllupsstil.

Johanne Appel

Johanne har gennem flere år været en vigtig del af fortællingen om Sonnerupgaard Gods. Med sin passion for bryllupper og sans for æstetik har hun skabt inspirerende indhold til både Instagram og Bryllupsbloggen.

Jeg har samlet en masse inspiration til dig, der er vild med den nordiske stil.

Men hvad kendetegner egentligt et nordisk bryllup?

Hvis du spørger Google, så er det primært bryllupper inspireret af vikinger. Alle bærer pels, vielsen foregår i en skov og pynten består af gevirer, træstammer og mange levende lys. Det lyder da meget sejt, ikke?

Hvis det er lige dig, så slå dig løs på Pinterest. Der kan du finde en masse billeder, som du kan lade dig inspirere af.

Det er dog ikke den stilart, som jeg vil præsentere for dig i dag.

Jeg vil i stedet give dig 8 tips til et minimalistisk og moderne, nordisk bryllup. Det er en virkelig smuk stilart, som vi tit ser her på godset. Med god grund. Den vil nemlig ikke gå af mode lige foreløbig.

Bryllup i 1877 Laden 1024x1536 1
Fotograf: Luna Worm

1) Naturinspireret farvepalette

Stilen til nordiske bryllupper er inspireret af den sæsonprægede natur. Det skaber en tidløs og afslappet stemning i lokalet.

Naturen indgår både i farve- og materialevalg.

Farver som grøn, brun og beige går ofte igen. De jordnære toner fremmer nemlig en varm fornemmelse, som får alle til at føle sig godt tilpas.

Brug materialer som træ, halm og sten for at bringe naturen helt tæt på.

Stolene er en vigtig del af det fuldendte look. Det er nemlig en af de ting, som dine gæster lægger mærke til først. Så overvej nøje hvilke stole du skal vælge.

Du kan gå med metalstole for et moderne, råt udtryk.

Hvis du drømmer om et mere romantisk look, så er rustikke træstole det helt rette. Den varme farve fra træet giver nemlig et hyggeligt touch til lokalet.

Sonnerupgaard raw 37 1367x2048 1
Fotograf: Kim K Sørensen

2) Tilføj et strejf af grønt

Den smukke natur er en stor del af landskabet i de nordiske lande. Rundt omkring i Norden kan du finde alt fra hav, skov og bjerge til gletsjere.

Det er ikke kun ved borddækningen, at naturen kan blive en del af pynten.

Tænk over hvordan du kan bruge hele rummet. Væggene, loftet og vindueskarmene kan også sagtens pyntes smukt.

Hæng grønne ranker op i loftet.

Du kan lade dig inspirere af billedet ovenfor og hænge humleranker op. Gerne sammen med lyskæder og levende lys. Det skaber så meget liv i et lokale, når du tilføjer lidt grønt.

Du kan selvfølgelig også bruge andre former for grene.

Forhør dig hos den lokale planteskole for at høre, hvad de kan tilbyde dig. Hvis ranker ikke lige er dig, så er træer langs væggene eller en krans i loftet måske mere din stil.

Se hvordan Maria pyntede 1877-Laden med træer.

Service til bryllup 1536x1025 1
Fotograf: Kim K Sørensen

3) Dæk bordet med få, udvalgte elementer

Modsat de amerikanske bryllupper er stilen i Norden mere minimalistisk. I USA går de tit all in på pynt, og det kan aldrig blive for stort. Vi foretrækker derimod at følge udtrykket less is more.

Tilføj et par elementer til din borddækning, som får lov til at være i fokus.

Det kan være en smuk tallerken i stentøj, lækkert bestik der ligger godt i hånden eller måske fine krystalglas til vin og vand.

Godt håndværk er essentielt.

Hold dig til få ting, som du så kan bruge lidt ekstra af budgettet på. Alt for mange detaljer kan skabe uro for øjet, så bordet virker rodet.

Lad dig inspirere af brudeparret Fanny & Joakims svenske bryllup.

4) Et traditionsrigt bryllup

Vi danskere holder varmt af traditioner.

Vi bor jo trods alt i traditionernes land. Eller det er i hvert fald det, som Mc Einar synger i juleklassikeren Jul Det’ Cool 😉

Så der er selvfølgelig også en masse traditioner til bryllupper.

En af traditionerne til danske bryllupper er, at brudeparret skal skære det første stykke af bryllupskagen sammen. Og den første mundfuld skal I så også give hinanden.

Få styr på alle traditionerne her.

Bryllupskage 1536x1024 2
Fotograf: Fleckners Fotografering

5) En minimalistisk bryllupskage

Vi bliver lidt ved bryllupskagen.

Den er nemlig en essentiel del af et bryllup. Så selvfølgelig er der også en stilart, som går igen særligt ved de skandinaviske bryllupper.

Hvide, simple bryllupskager hitter stort!

Gå efter en kage med bærsmag og en lækker, hvid smørcreme på ydersiden. Pynt med eukalyptus grene, hvide roser eller friske bær.

Pynt til bryllup 1024x1536 1
Fotograf: Pernille Gotfredsen

6) Skab hygge med pynt

Hvis der er noget vi holder af her i Skandinavien, så er det hygge.

Vi elsker at hygge med levende lys, lækker mad, et glas rødvin og godt selskab. Denne hjemlige, afslappede stemning kan du sagtens genskabe til dit bryllup.

Du skal blot pynte lokalet med hyggelige elementer.

Her er mine forslag:

  • Halmballer
  • Gamle æblekasser
  • Mælkejunger
  • Levende lys
  • Lyskæder
  • Guirlander
  • Årstidens blomster

Du kan også få den gode stemning frem i din borddækning.

Pynt med hørservietter, en hessian bordløber, håndlavede bordkort og selvfølgelig en masse levende lys.

Tænk gerne over bæredygtige løsninger, når du skal have styr på pynten.

Her er 10 råd til et drømmebryllup, der passer på planeten.

Speciallavet oel 1536x1024 1
Fotograf: Pernille Gotfredsen

7) Lav jeres egen øl

Elsker du og din kommende ægtefælle at drikke en kold øl?

Så lad det være en del af jeres bryllup. I kan kaste jer ud i hjemmebryg og servere det for gæsterne. Det kræver dog lidt erfaring.

Min kæreste og svigerfar har deres eget hjemmebryggeri. De hygger sig gevaldigt med det, men det er altså ikke altid en lige stor succes.

Så sæt god tid til af til processen og testsmag den af flere omgange inden brylluppet. På den måde kan du være helt sikker på, at den smager godt.

Hvis det lyder lidt for omfattende, så kan I også få professionelle til det.

Så skal I blot udvælge smagene, designet på flasken og selvfølgelig nyde dem fuldt ud på den store dag.

Tip: Gør lidt ekstra ud af designet. Du kan skrive jeres initialer på eller give dem et sjovt navn som “Drunk In Love”.

Centerpiece med mal og grankogler 1024x1536 1
Fotograf: Pernille Gotfredsen

8) Tænk kreativt med bordets centerpiece

Bordets centerpiece er ofte det første, som dine gæster får øje på.

Det er nemlig den dekoration, som står på midten af bordet. Det er tit en buket blomster, som passer ind til resten af stilarten. Det kan være én stor buket, flere små eller en buket i forskellige højder.

Prøv at se nærmere på den fine centerpiece på billedet ovenfor.

Her havde brudeparret valgt en mindre buket blomster i gyldne toner og pyntet omkring vasen med mos, grankogler og små træstubbe med levende lys på.

Sådan bliver din centerpiece en icebreaker.

Stof og lyskaeder 1024x1536 1
Fotograf: Storybook Studio

Jeg håber, at du kunne bruge mine tips.

Brug gerne hashtagget #nordiskbryllup på Instagram, hvis du deler billeder fra dit eget nordiske bryllup. Så kan du være med til at inspirere andre kommende brudepar, der også drømmer om den nordiske stil.

Jeg vil i hvert fald holde udkig efter jeres flotte billeder!

Få gratis, proffe bryllupstips direkte i indbakken!

Tilmeld dig Bryllupsbloggens nyhedsbrev. 

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Johanne Appel

De 3 bedste brudekjoler i 2021

Du skal til at købe din ultimative drømmekjole – nemlig din brudekjole. Du vil selvfølgelig gerne være forberedt til årets trends. Hvad er in? Hvad skal du gå efter? Og hvordan finder du en kjole, som både matcher dine ønsker og moden? Her er mit bud på de bedste brudekjoler i 2021.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Bryllupsarrangørens hemmelighed: Sådan laver du det perfekte ladebryllup

Der var romantik i luften d. 07.07.2018, da Gitte & Michael inviterede til et vaskeægte ladebryllup med en helt særlig romantisk stemning. Stemningen var nøje planlagt af bruden selv i samarbejde med mig – Sonnerupgaard Gods’ bryllupsarrangør. Resultatet blev et gennemtænkt rustikt bryllup der gik perfekt i spil med Ladens stil. Vi spurgte os selv: Hvad […]

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Sonnerupgaard Gods

Nyd jeres bryllup direkte i naturen med Teltet – en storslået setting

Hvis du følger med her på bloggen, så har du nok set photoshootet, som bryllupsteamet Maria Lyng lavede i Sonnerupgaards nyindkøbte telt. Teltet blev forvandlet til den smukkeste setting i Sonnerupgaards park. Her blev naturen trukket med helt ind i teltet – et fantastisk virkemiddel – se bare de smukke billeder.

Her er alt om, hvordan du lejer teltet og en masse inspiration til, hvordan du kan holde et fantastisk bryllup i det. Så træd indenfor – her er alt hvad du skal vide.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Amalie & Anders: Godsejernes store dag

Den 25. maj var på alle måder en stor dag her på godset. Godset stod knivskarpt i nymalede klæder og blomstrende farver med Dannebrog hejst til tops. Selv solen artede sig og stod højt på himlen. Godsets ansatte var trukket i festtøjet, for alle var inviterede, da godsejetparret skulle giftes.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Suzanne Crooy Kristensen

Blomstertrends 2025 : hvad siger blomsterdekoratøren?

Diana Rose har efter sin blomster-& dekoratøruddannelse i 2003 bundet mange, mange buketter og dekorationer til festerne på Sonnerupgaard Gods. Hun kender lokalernes atmosfære og sætter sig ind i brudeparrenes ønsker og ideer, når hun skal levere blomster til et bryllup. Derfor har jeg spurgt hende, hvilke trends hun har spottet for den kommende sommer […]

Læs indlæg »

Teamet bag Bryllupsbloggen

Mød dine bryllupsplanlæggere

Vi har samlet de bedste tips, fif og guides til dig, og vi deler ud af dem her på Bryllupsbloggen. Vi fortæller om rigtige bryllupper og samler inspiration til din store dag.

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.