Bryllupsbloggen

Sådan bliver årets brudekjole-trend 2017: Se de flotte billeder

Sådan bliver årets brudekjole-trend 2017: Se de flotte billeder

Blonder, bohemian vibes eller et skupturelt look? Der er mange muligheder for dig, som skal finde din brudekjole. Lad dig inspirere af ekspertens råd.

Maria Lyng

Jeg hedder Maria, og jeg er tidligere fest- og bryllupsarrangør på Sonnerupgaard Gods. Jeg har delt ud af mine erfaringer her på bryllupsbloggen siden 2015!

Yeeees – du skal giftes og det er kjole-tid. Enhver piges drøm – jagten på den smukkeste brudekjole. Glæd dig til en dag med din søster, et par gode veninder eller din mor, hvor der skal prøves brudekjoler i lange baner.

Der findes et væld af brudekjoler i mange forskellige designs. Her er noget for alle, men det kan være svært at finde frem til, hvad der netop passer dig. Mit bedste råd er at prøve sig frem. Prøv noget forskelligt – også den kjole som umiddelbart ikke er dig. Måske du bliver overrasket. Prøv også nogle forskellige brudekjolebutikker, og lad ekspedienterne vejlede dig.

Du må aldrig lade dig friste til at købe din brudekjole over nettet. Jeg har hørt så mange historier fra ulykkelige brude, som har forsøgt sig med kjoler købt over nettet. Don’t do it.

Valget af slør eller accessories til håret er super vigtigt, når du vælger dit look. Overvej din stil, når du beslutter dig for brudekjolen. Ønsker du det traditionelle fine brudelook med slør, eller er du mere vovet, og vælger et smukt hårsmykke eller en lille hat? Der er så mange flotte muligheder for at gøre dit look personligt og detaljeret. Jeg elsker disse slags detaljer. En ny detalje som er blevet super hot, er blomsterkranse og blomster i håret. Her er boho-stilen vældig populær.

AL WeddingPhotos Copenhagen CarolinaSegrePhotography37of91 1
Bryllup på Sonnerupgaard Gods – Foto: Caroline Segre

Gudnitz Couture by Rikke Gudnitz

Hvis du gerne vil være lidt forberedt på brudekjoletrenden, så har jeg spurgt den hotte brudekjoledesigner, Rikke Gudnitz, til råds. Gudnitz Couture by Rikke Gudnitz er overdrevet smukke brudekjoler – jeg bliver blæst helt bagover, når jeg ser Rikkes design – det er virkelig kvalitet og luksus.

Hos Rikke Gudnitz kan du få skræddersyede brudekjoler, eller du kan se hendes kollektion hos forhandlerne; Casa Lezar i København og Askepot & Valentino i Tønder.

Rikke fortæller:

Mulighederne er mange når man skal vælge sin drømmekjole. Jeg vil give 5 bud på hvilke brudekjoletrends vi kommer til at se i 2017.

1. De smukke feminine franske blonder ses stadig meget i brudebilledet. I år ses blonden mest på topstykket af kjolerne, gerne i form af ærmer eller i ryggen, hvor rygudskæringen i selve kjolen er dyb. Bunden af kjolen er ofte i et let og rent materiale, som for eksempel chiffon, hvilket skaber ro til kjolen.

2. Det rene skulpturelle look er begyndt at vise sig mere. Det vil sige helt rene materialer, så som chiffon og silke crepe. Det er selve konstruktionen i kjolen der kommer til udtryk, og den fremhæver brudens figur på den fineste og smukkeste måde. Dette look kræver ingen pynt på kjolen – det er enkelheden i sig selv der udgør looket.

3. Hele Boho-stilen er meget populær i øjeblikket. Bruden virker mere afslappet og vælger tit en løs og blød håropsætning, samt et buket af markblomster. Brudekjolen er ofte lidt løs siddende, gerne med blonde og har den skønne boheme-vibe af at være afslappet.

IMG 8226
Foto: Gudnitz Couture

4. Den store prinsessetyldrøm ses også i brudebilledet. Dog igen mere ren i linjerne og uden for meget pynt, især på corsagestykket. Det er super smukt at bryde det rene look med et enkelt bælte eller bånd i taljen. Det giver kant til kjolen og giver den mere personlighed.

IMG 6024
Foto: Gudnitz Couture

5. Som noget nyt kommer vi til at se flere 2-delte kjoler. Hvor vi for 5 år siden så mange corsager og nederdele, er vi nu mere til kjoler der følger vores figur, men uden at vi ikke kan spise noget hele dagen. Derfor ser vi nu body-stockings og forskellige nederdele de kan kombineres med. Ideen er at bruden selv vælger imellem en body, enten med langt eller kort ærme, ren i materialet eller med blonde, og så derefter vælger bunden, enten i form af en let nederdel i chiffon eller et balskørt i silketaft. Det er en super måde at være med til at skabe sit helt eget personlige look på.

IMG 8225
Foto: Gudnitz Couture

Jeg håber du er blevet inspireret, og er klar på jagten af brudekjolen.
Held og lykke, Maria.

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Suzanne Crooy Kristensen

J&J: en lysfest med kant

Det hele var planlagt til mindste detalje – en romantisk udendørsvielse, personlige detaljer og en fest fyldt med lys, venner, varme og kærlighed. Men da vejret ikke ville lege med, trådte både bryllupsplanlægger, fotograf og personale i karakter. Resultatet? Et bryllup, som blev alt andet end standard. Jasmin & Joachim skabte deres helt egen drøm – med hjælp fra Gitte og hendes team fra Aday2remember og rammerne på Sonnerupgaard Gods.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Cocktailparty i Hovedbygningen

Eksklusiv cocktailparty i Hovedbygningen. Lækre cocktails, skøn tapas, jakkesæt & korte kjoler, god dansemusik, konfetti, rom & cigar. Se billederne her.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Vinderen af konkurrencen om Sonnerupgaards bryllupsarrangør

Tak for en rigtig god festmesse/påskemarked Skærtorsdag på Sonnerupgaard Gods – det var hyggeligt at hilse på så mange af Jer og høre om Jeres fantastiske bryllupsplaner. På min stand inspirerede jeg til et sommer- og vinterbryllup. I sommer-afdelingen havde jeg stillet op til udendørs vielse med min “vielses-portal” og en lille forfriskning til den […]

Læs indlæg »

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.