Bryllupsbloggen

Forlovelsesbilleder – do or don’t?

Forlovelsesbilleder – do or don’t?

I en tid, hvor hvert øjeblik kan deles med et enkelt klik, er det sjældent, vi stopper op og virkelig værdsætter det særlige ved visse milepæle i vores liv. En vigtig milepæl er forlovelsen – et øjeblik af løfte og forventning. Nogle vælger at indfange øjeblikket i et billede. Læs med, og find ud af, hvad forlovelsesbilleder er, og hvorfor jeg synes, de er fantastiske!

Johanne Appel

Johanne har gennem flere år været en vigtig del af fortællingen om Sonnerupgaard Gods. Med sin passion for bryllupper og sans for æstetik har hun skabt inspirerende indhold til både Instagram og Bryllupsbloggen. I dag er hun videre i sit arbejdsliv – men hendes guides og inspiration lever videre og hjælper stadig kommende brudepar.

Jeg er vild med at forevige de små øjeblikke med et billede. Så har jeg altid mulighed for at se tilbage på de gode minder, hvis jeg oplever en dårlig dag, eller hvis jeg bare har lyst til at genopleve et særligt mindeværdigt øjeblik.

Derfor forstår jeg fuldstændigt, hvorfor forlovelsesbilleder er så populære (især i USA).

Et forlovelsesbillede giver jer mulighed for at forevige den lykkerus, I oplever, lige når I er blevet forlovet. Det er en så unik og særlig tid, så hvorfor ikke bevare nogle af øjeblikkene i billeder?

Hvad er forlovelsesbilleder?

Men hvad er forlovelsesbilleder egentlig? Simpelthen billeder, der fanger den dybe kærlighed mellem jer!

De indfanger den specielle følelse, I oplever som forlovede. Tiden, hvor i har sommerfugle der flyver rundt i maven, og I nærmest bliver nyforelskede igen. I går fra at være kærester til snart at være ægtefæller. Det kan derfor være dejligt at forevige den sidste tid som “bare” kærester.

Med forlovelsesbilleder får I en særlig mulighed for at stoppe tiden – bare for en stund – og ære den vigtige overgang i jeres liv sammen.

Sådan får du naturlige bryllupsbilleder.

8K9A5863 768x512 1
Fotograf: Storybook Studio

Mere end et minde

Forlovelsesbilleder er en perfekt måde at offentligøre jeres forlovelse. Det bliver mere personligt, og I giver modtageren et indblik i den kærlighed og lykke i to deler❤

I kan også vælge at bruge dem som jeres “save the date” kort for jeres kommende bryllup. På den måde vil det ikke bare være en påmindelse om datoen, men også en smuk hyldest til det øjeblik, hvor jeres liv sammen som forlovede begyndte.

Det giver en ekstra dimension til jeres bryllupsplanlægning og skaber en flot visuel tråd fra forlovelse til bryllup.

Amalie 1 512x768 1
Foto: Unni Foto

Godsejernes forlovelsesbilleder

Da Amalie og Anders delte nyheden om deres forlovelse, fik de taget de fineste billeder sammen. Billederne blev selvfølgelig taget på godset, hvor brylluppet også skulle fejres.

Hvis I allerede har valgt jeres bryllupslokation, kan det være en god idé at tage jeres forlovelsesbilleder der.

Der er noget helt unikt ved at forevige øjeblikket på det sted, hvor I senere skal fejre jeres kærlighed sammen med jeres nærmeste. Det giver også jeres gæster en lille “sneak peek” af, hvad de kan forvente 😉

Sådan friede Anders til sin Amalie.

At vælge en dygtig fotograf er mega vigtigt, og jeg anbefaler, at du tjekker fotografens tidligere arbejde, inden du vælger.

Tip: Læg mærke til fotografens stil – er det lige præcis det, du ønsker til dit shoot? Skal det være sødt og let, eller måske mere kontrastfyldt og dramatisk? Vælg det, der passer til jer!

Billederne af godsejerparret blev taget af Unnifoto.dk. Anette bag Unni Foto har fotograferet mange af godsets brudepar. Hun er enormt dygtig og kender ethvert instaværdigt spot på godset. Med Anette er I i trygge hænder.

Alt om godsejernes store dag.

Jeg synes at forlovelsesbilleder er en fin måde, at dele nyheden om jeres forlovelse. Da vi ikke kan skrue tiden tilbage, er billeder efter min mening ALTID en god idé. Stol på mig, du vil takke dig selv når i er gamle og grå, og kigger tilbage på jeres liv sammen ❤

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Skal I invitere børn med til brylluppet? Få svar på dilemmaet her

Det er ikke lutter lagkage at planlægge sit bryllup. Der er også nogle “hovedpiner” undervejs, som du og din udkårne skal vende og dreje. Jeg får ofte det her tilbagevendende samvittighedsspørgsmål: Skal børnene med til brylluppet? Mit korte svar er nej, fordi det er en voksenfest. Men det kan selvfølgelig gradbøjes, og nu fortæller jeg dig hvordan.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Vinderen af konkurrencen om Sonnerupgaards bryllupsarrangør

Tak for en rigtig god festmesse/påskemarked Skærtorsdag på Sonnerupgaard Gods – det var hyggeligt at hilse på så mange af Jer og høre om Jeres fantastiske bryllupsplaner. På min stand inspirerede jeg til et sommer- og vinterbryllup. I sommer-afdelingen havde jeg stillet op til udendørs vielse med min “vielses-portal” og en lille forfriskning til den […]

Læs indlæg »

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.