Bryllupsbloggen

Fra drøm til virkelighed – din vej til et Bridgerton Bryllup

Fra drøm til virkelighed – din vej til et Bridgerton Bryllup

Denne sommer ser jeg ”Bridgerton”-serien på Netflix og gerne flere gange. Der er alt, jeg elsker: romantik, store kjoler, overdådige smykker og bal med dans og musik. Få mine råd til at skabe stilen til dit bryllup i dette blogindlæg.

Suzanne Crooy Kristensen

Marketing, SoMe & PR-koordinator og alsidig blæksprutte i godsets univers med sans for gæsteoplevelser, storytelling og de detaljer, der gør en fejring uforglemmelig. Suzanne arbejder med storytelling, rundvisninger og har daglig kontakt med brudepar og leverandører og deler ud af sine erfaringer, inspiration og bedste små greb, der gør den store forskel. Stor fan af livets fejringer, champagne og bryllupper med nærvær, personlighed og et strejf af elegance.

Følger du også ‘’Bridgerton’’ serien på Netflix? Hvis du ligesom mig har en svaghed for alting overdådigt , så elsker du sikkert også, at der er skruet helt op for romantikken!

Lige siden seriens start i 2021, har fans verdenen over fulgt med i dramaet om Bridgerton-familien, hvor hvert medlem forfølger drømmen om at finde ‘’den eneste ene’’. Vi dåner over de flotte kostumer og de lystfulde blikke over dansegulvet, dramaet og – endelig – frierier med en lykkelig slutning.

Denne sommer ruller sæson 3, også døbt “Polin-sæsonen”, over skærmen. For mig var det startskuddet til at give de bedste tips til at få et ‘Briderton Bryllup’ hvor du og din udkårne kan få en fest i bedste Lady & Lord-manér.

blog post 3 netflix 768x768 1
Foto: NETFLIX

Store kjoler, store smykker → stor Bridgertonfest

Selvom serien udspiller sig i 1800-tallets England, har producerne bag serien taget lidt friheder i deres moderne fortolkning. Der er derfor ingen grund til at begrænse sig til pynt og opdækning fra denne tidsperiode til jeres Bridgerton Bryllup.

Bridgerton-detaljer der gør hele forskellen

Hold fokus på detaljerne. Det kan være, der er mange, men de bidrager alle til at skabe en gennemført stil som gæsterne vil tale om længe efter festen er slut.

Gennemførte detaljer kunne eksempelvis være: Flora danica stel til middagen, store blomsterdekorationer med andre elementer såsom prismer, fjer eller gulddetaljer, en blomster selfievæg, balkort som bordskilte, fjerpenne ved gæstebogen…

Dream big, som man siger!

shutterstock 545217043 768x513 1
Læg en fjerpen ved gæstebogen. Foto: Shutterstock

Bridgerton farver: Ja tak

Vælg en farvepalette i feminine pasteller til både invitationen, blomster, dekorationer og som gæsternes dresscode, gerne med gulddetaljer,

Selv herrerne bør ikke skånes for det lidt mere pyntede look! En silkevest under en lys jacquet, en høj hat, halstørklæder og lommetørklæder kan alle tages i brug. Husk at lade hatten ligge i våbenhuset under vielsen, og at matche knappehulsblomsten med brudebuketten! Damerne skal helst bære en lang kjole og finde deres smukkeste hårpynt frem.

Er du bruden, der ikke vil vies i hvid brudekjole? Så er både Bridgerton og tidens brudekjole-trends med dig. Vælg en lang kjole i en pastelfarve med smukke blomsterdetaljer enten i broderiet eller i 3D.

69908 Pink 133
Billede fra Ronald Joyce ronaldjoýce.com. Kjolen hedder ”Zaylee”

Hvis du drager inspiration af typer som ’Cressida Cowper’, kan næsten hvert designelement overdrives. Store ærmer, mange fjer eller oversized sløjfer er vejen frem. Og i alle tilfælde er store smykker eller et overdådigt stykke hårpynt på sin plads. Hvis ikke du skal bære det i dag, hvornår så?

Går du efter et mere klassisk look, så er den klassiske og elegante brudesatin ligeledes tilbage. Vil du, ligesom Penelope, vælge en sart rosa farve i stedet for hvid?

Er du i tvivl om, hvordan du skal bede dine gæster om at klæde sig på i rette stil, til dit bryllup? Så se vores guide til at få sagt det helt rigtige, når gæsterne skal vælge deres påklædning til jeres store fest.

Location, location, location

Hvor skal brylluppet stå? For at fejre et bryllup, der udstråler livet i det adelige 1800-tallets England, er valg af festlokale noget af det vigtigste.

Det skal helst være et sted, hvor I har fuld fleksibilitet til at vælge dekorationer og pynt, der hjælper med at sætte scenen. Selve bygningen bør også give følelsen af herskabelig eksklusivitet, eller at der – helt bogstaveligt – er højt til loftet for at kunne huse et bal hvor kærlighed og luksus går hånd i hånd.

En stor have eller parkområde i forbindelse med selve lokalet, ville ligeledes være perfekt til at kunne holde enten vielse eller reception i det fri.

Sonnerupgaard Gods har flere muligheder for at tilgodese både de herskabelige omgivelser og behov for store lokaler med højt til loftet og en stemning fra en anden tid. (Vil du have bryllupsplanlæggerens tips til at vælge det rigtige lokale?)

Brudens ankomst til vielsen – og brudeparrets afrejse som mand og hustru

Hvis det skal være et ægte Bridgerton Bryllup, bør bruden selvfølgelig ankomme med hestevogn eller karet.

Søg på ‘’hestevogn’’ eller ‘’bryllupskørsel’’ for at finde de nærmeste muligheder. Læg dog mærke til stilen – en glaskaret vil passe bedst ind i stilen fra serien. Såsom denne fine en fra Koier: https://koier.dk/vare/bryllupskoersel-glas-karet/

Musik

Musik spiller ligeledes en stor rolle i ‘Bridgerton’ der er lykkedes med at omdanne popsange til klassiske værker, som er lige til at spille fra Spotify.

Men skal vi have den virkelige fornemmelse frem, så er det her, man kan give den helt gas og hyre et strygekvartet til at spille sagte, romantiske toner til ceremonien og receptionen til jeres Briderton Bryllup.

Afternoon Tea i haven – med champagne og havespil

Efter vielsen og inden middagen, kan Afternoon Tea være et elegant og Bridgerton-passende valg at nyde under receptionen.

Hvad er de klassiske elementer i en Afternoon Tea?

shutterstock 2151533893 768x512 1
En klassisk afternoon tea. Méd champagne. Foto: Shutterstock

Te, selvfølgelig. Hav eksempelvis et te-sortiment med både både de klassiske sorte te-sorter som English Breakfast, og nogle lettere frugtagtige te-varianter. Til en klassisk afternoon Tea hører der sig ligeledes noget lækkert at spise eller noget til den søde tand. Trekantsandwich, et udvalg af kager (cake!), scones med ‘’clotted cream’’ og marmelade bør der absolut være.

På bryllupsdagen er der ingen, der sætter grænser. Jeg ville derfor ikke være bleg for også at servere et glas champagne, forfriskende limonader og endda servere bryllupskagen nu, frem for at vente til sent (og ofte for sent) på aftenen.

Mens man mingler i haven med sit glas champagne i hånden (eller Pimms, som jeg fik engang, jeg var til engelsk bryllup) er der tid til …

…Havespil

Selvom seriens havespil ‘pall mall’ ikke længere findes i dag, har vi noget, der ligner: croquet! Croquet er utrolig nemt at sætte op på en græsplæne. Stigegolf, cornhole og andre spil udstråler ikke helt så meget regency, men er stadig hyggelige og sjove – og for alle!

shutterstock 2221761733 768x453 1
Som taget ud af Regency tiden: croquet. Foto: Shutterstock

Fællesdans

En fælles danselektion, så I kan indtage dansegulvet sammen méd gæsterne, når ballet starter, kan også være med til at bryde isen og få gang i festhumøret. Kan I huske, hvordan man danser ‘les lanciers’?

liam daniel netflix 768x576 1
Foto: LIAM DANIEL / NETFLIX

Diner dansant

Eller ‘Middag med dans’. Efter middagen skal I selvfølgelig danse som mand og hustru til jeres helt egen bal. Hvem siger I skal vente til lige inden midnat med at danse brudevals?

Held og lykke med planlægningen af jeres Briderton Bryllup!

Psst…

Lige et sidste tip. Hvis nu du søger noget at læse i ferien eller under flyveturen på vej til bryllupsrejse-destinationen, så er originalbøgerne nemme at finde på både dansk og engelsk. Søg på forfatteren Julia Quinn. Bøgerne er også tilgængelig som engelske lydbøger i eksempelvis appen ‘Nextstory’’.

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Sådan får I styr på bryllupsinvitationerne

En god invitation skal kunne rumme det hele, men den skal heller ikke blive en meter lang. Og så vil man jo gerne ha’, at den ser flot ud. Det er altså lidt en kunst at gøre det godt. Få alle mine bedste råd her, før I går i gang.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Gitte Andersen

Sissela & Jonas : Et bryllup, der skiller sig ud!

Det var en dag fyldt med kærlighed og unikke øjeblikke, da Sissela & Jonas fejrede deres bryllup i 1877-Laden. Sammen arrangerede vi et helt særligt bryllup med unikke twists, såsom et “first look” og en særlig farvesammensætning, som jeg ikke har set før ved andre bryllupper. Det var en spændende udfordring, og resultatet blev noget helt særligt!

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Om Bryllupsbloggen

På Bryllupsbloggen får du unik og uddybende rådgivning om bryllup. Cirka 2 gange om måneden udgiver jeg reportager af mine bryllupper, tips & tricks til planlægningen og modeguides. Jeg lader ikke et fast ugentligt udgivelsestidspunkt begrænse kvaliteten af mine indlæg. Til gengæld sender Sonnerupgaard Gods altid en mail ud til mine faste abonnenter, når jeg har […]

Læs indlæg »

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.