Stine & Jan Ø. Jørgensens rustikke sommerbryllup (3): Den store dag
Sonnerupgaard Gods logo
Bryllupsbloggen Kursusbloggen Hotelophold
Download katalog

Stine & Jan Ø. Jørgensens rustikke sommerbryllup (3): Den store dag

Kaffevogn

Så er vi kommet til den tredje, og sidste del af føljetonen af Stine & Jans bryllup. Vi skal tilbage til d. 1. juli 2017. Det er den store dag for det smukke brudepar, som står klar i en lille hyggelig landsbykirke i nærheden af Sonnerupgaard Gods.

Men inden kirkeklokkerne ringer har Signe og jeg rygende travlt med de endelige forberedelser i Laden på godset. Der er mange små detaljer som skal klares i sidste øjeblik.

Velkommen til bryllup

Dagens opgaver stod på at klargøre balloner, og grundet holdbarheden på ballonerne kunne vi ikke lave disse forberedelser dagen før. Derfor startede vi allerede om formiddagen. Vi skulle opsætte kæmpeballoner i 1-meters størrelse, samt pynte med balloner udendørs på skilte og pifte gommens kaffevogn op fra Copenhagen Coffee Trail, hvorfra der skulle serveres lækker kaffe.

Men men men… det viste sig at være lettere sagt end gjort, og dagen bød på mere end én udfordring.

Bryllupspynt

Kan man bruge en luftbøsse?

Det indkøbte udstyr var klar; helium, high float, balloner i forskellige størrelser og farver, snor og sten til at binde kæmpeballonerne fast til.

Signe var super sej til at puste balloner op, og heldigvis gik det hurtigt. Inden længe var der pustet 40 små balloner op. Det gik som en leg, og vi var klar til at begynde med de store balloner.

Abonnér på Bryllupsbloggen

Skriv mig op

Dem havde vi dog længe været noget usikre på, for vi havde aldrig før prøvet at arbejde med balloner i den størrelse.

Den første ballon går rigtig godt, vi fylder high float i, og så giver vi den ellers gas med heliumet. Ballonen bliver stor og flot, og vi vurderer at den er nået en størrelse på 1 meter i diameter.

Vi er begge super opmærksomme på ikke at slippe ballonen! Worst case scenario ville være, hvis den skulle slippe op i Ladens loft. Der er jo ganske højt til loftet – intet mindre end 11 meter!

Ballon nr. 1 går godt og jeg er optaget af at binde den til stenen og pynte snoren med grøn egeføj, mens Signe puster ballon nr. 2 op. Signe får smukt pustet ballonen op til 1 meter og bundet knude.

Men SÅ sker dét!

En af de store kæmpe balloner suser til vejrs – helt op i Ladens 11 meter høje træloft! Nej, nej, nej – det skete bare ikke…!

Hvad gør vi nu?

Balloner til bryllup

 

Det sortner en smule for mine øjne. Jeg tænker ikke rigtig noget de næste 20 sekunder…

Min indre perfektionist siger mig, at det kan vi slet ikke lade stå til, der må gøres noget, men hvad?

Jeg ser skrækscenarier for mig… at den ballon skal svæve i loftet i flere uger med al den high float, som vi lige har puttet i! Det går bare slet ikke.

Kreative løsninger må i brug, og pludselig er der én der siger:  “Hvad med en luftbøsse?” Heldigvis kommer jeg fra en jæger-familie, og det blev vores redning!

Puha, hvor var jeg nervøs og frustreret, da uheldet stod på, men bagefter kunne vi grine over det. Der er altid uforudsete ting som sker, og dette var en af weekendens udfordringer.

Men hvad så med ballon nr. 2? Skulle 1’eren nu være alene? Næ nej.

Heldigvis havde vi købt en ekstra ballon i tilfælde af uheld som dette, og brudeparret kunne nu få begge de planlagte balloner op at hænge alligevel.

Kæmpeballon til bryllup

Balloner til bryllup

The element of surprise

Med ballonerne pustet op og en krise afværget, skulle resten af den udendørs pynt nu klares inden alle gæsterne ville ankomme. De udendørs omgivelser er nemlig det første gæsterne ser, og vil alle ikke gerne have et godt førstehåndsindtryk?

Baristaen til kaffevognen var netop ankommet, og ballonerne kunne derfor blive sat på. Vejret var desværre ikke som håbet, og der kom både blæst og regn, men det skulle bestemt ikke stoppe os.

Ballonerne fik den ønskede effekt trods en del flagren, og så er der intet som den effekt et par halmballer pyntet med stof eller blomster kan give.

Kaffevogn til bryllup

Coffee to go

Copenhagen Coffeetrail

Med udsigt til at alt næsten var på plads, kom dagens anden udfordring snigende…

I det øjeblik, vi havde hentet halmballer til udendørs pynt, kom flere biler kørende. Først troede vi det var gæster fra en anden fest, der var kørt forkert, men nej.

Det var Stine og Jan’s gæster fra Jylland, der var kørt i god tid. I stedet for at køre direkte hen til kirken, tog de til Sonnerupgaard Gods i håb om at kunne komme af med gaver og bagage inden kirke.

Det betød for os, at en del tid nu gik med at skulle guide gæster til parkering, henviste dem til gavebordet, og forklare at de først kunne komme på deres værelser med deres bagage efter bryllupsreceptionen.

Bryllupspynt

Situationer som disse synes jeg er lidt ærgerlige, da gæsterne gerne skal få en WOW-oplevelse når de ankommer til godset, og det får de jo ikke hvis vi ikke oppyntningen er færdiggjort. 

Heldigvis var det kun en fjerdedel af gæsterne der kom tidligt, og resten kunne stadig stå i forbløffelse over lokalets udtryk, da de endelig så det – og det er jo en sand fornøjelse for os planlæggere, når der er lagt mange timer i forberedelserne.

Ladebryllup

wedding centerpiece

weddingdesign

Lækre lemonader

Med al udsmykningen på plads, og gæsterne lige på trapperne, skulle der gøres klar til receptionen. Heldigvis havde Stine og Jan lyttet til mine råd og booket de lokale tjenere.

De er simpelthen så dygtige, og jeg er meget tryg når jeg ved at de vil være der hele aftenen. På den måde vil ingenting gå galt med serviceringen.

Derfor kunne Signe og jeg give os i kast med nogle andre ting, bl.a. at lave en lækker lemonade til receptionen. Det skal nemlig ikke være kedeligt, bare fordi der ikke er alkohol i.

Jeg er sådan lidt af en husmor-freak, som elsker at lave hjemmelavede godter og en af mine favoritter her om sommeren, er hjemmelavet hyldeblomstsaft fra egen have.

Og det var selvfølgelig oplagt, at tilbyde brudeparrets gæster dette.

Derfor brugte vi min hjemmelavet saft til at lave lækker lemonade. Vi lavede følgende to blandinger, som blev serveret i store saftdispensere. 

Abonnér på Bryllupsbloggen

Skriv mig op

I får opskriften her!

 

Hyldeblomst-rabarber lemonade
2 liter hjemmelavet hyldeblomst-rabarber saft
4 liter danskvand
citronskiver og isterninger

 

Hyldeblomst med grenadine
1 liter hyldeblomstsaft
4 liter danskvand
en sjat grenadine
citronskiver og isterninger

 

Jeg kan sige jer, sjældent har vi set lemonade blive drukket så hurtigt. Og så skal man også tage i betragtning, at der jo også var champagne til buffeten! Det er bestemt ikke sidste gang, vi laver sådan en lækker blanding.

Lemonade til bryllup

Bryllupskage

En dejlig tanke

Hen på eftermiddagen, hvor stemningen var i top og gæsterne stod ude ved den fantastiske kaffevogn og fik en god kop cappuccino eller chai latte, kom Stine og Jan hen til Signe og mig, at takke os for en fantastisk fest og overdådig udsmykning.

Brudeparret var så glade, og det betyder alverden for os, at de på deres store dag vælger at tage sig tid til at komme hen til os med sådan nogle pæne ord. Jeg er meget taknemlig.

Bordplan til bryllup

Blomster til bryllup

Aften bryllup

Det blev en fantastisk bryllupsfest! Nu er Stine & Jan på en velfortjent bryllupsrejse i Italien et sted. Vi er stolte over vores arbejde med planlægningen. Vi har nydt hvert et øjeblik af denne fantastiske rejse fra idéer til deres perfekte bryllup.

Jeg håber også at I, kære læsere, har syntes om historien. Det er min første føljeton, men der kan sagtens være flere på vej, hvis det er noget i synes om. I kan sende en mail til min redaktør på kristoffer.thrane@sonnerupgaard.dk.

I er selvfølgelig også velkomne til at sende en hilsen, hvis der er noget I vil dele med os.

Love, Maria

Relaterede indlæg

Download vores Bryllup&Fest-katalog

og få vores e-bog "Bryllupsplanlægningen A-Z - det her skal du have styr på" med oveni gratis.

Download katalog

Signe Månsson

Selskabskoordinator

Telefon: 46 40 95 31
E-mail: sbm@sonnerupgaard.dk

Signe er vores selskabskoordinator, og står for alt der har med Bryllup&Fest at gøre. Ring eller skriv til Signe, hvis du har nogle spørgsmål til festlokaleudlejning, og hvis du gerne vil ud på en rundvisning.

”Jeg har en bachelor i Leisure Management og har været bryllupsplanlæger i 2 år, så jeg er sikker på at jeg kan hjælpe jer godt på vej med jeres festafholdelse. Giv et kald!”

Læs mere om festlokalerne her