Bryllupsbloggen

Anne & Morten: Bryllupsarrangøren fik en vild idé og vendte alt på hovedet

Anne & Morten: Bryllupsarrangøren fik en vild idé og vendte alt på hovedet

En pludselig ændring i gæstelisten førte til en vild forvandling i 1877-Laden. Jeg slap kreativiteten løs til Anne & Mortens bryllup, og resultatet blev så godt! Læs med og se, hvordan brudeparrets drømme gik i opfyldelse med plan B.

Gitte Andersen

Gitte er bryllupsarrangør på Sonnerupgaard Gods. Hun brænder for detaljerne og for at skabe en bryllupsdag, der føles helt rigtig for hvert brudepar. Bag ADay2Remember.dk udlejer hun smuk, stemningsfuld pynt – med fokus på helhed, personlighed og de små greb, der gør dagen uforglemmelig.

Jeg vil gerne dele historien om et smukt ladebryllup, som jeg arrangerede sidste forår. Til Anne & Mortens bryllup vendte jeg nemlig hele planen på hovedet og gentænkte opsætningen.

Lad os starte fra begyndelsen.

Fra plan A til plan B

Brudeparrets første plan var et hyggeligt teltbryllup. De skulle leje et af godsets fine telte, som jeg skulle pynte med tyl og blomster. Brudeparret ønskede vielse og reception i teltet i det lune forårsvejr.

Men sådan blev det ikke.

Gæstelisten blev med færre end forventet, så derfor gik jeg i tænkeboks. Hvordan kunne vi bedst udnytte den store lade?

Inden vores sidste møde var et nyt forslag klar til parret.

ME103410 768x512 1
Fotograf: Morten Elsborg

Romantisk vielse

Første step var at afbooke teltet.

Med en lille gæsteliste gav det ikke mening for brudeparret både at leje teltet og 1877-Laden. Så de ‘nøjes’ med Laden. På den måde var vi sikre på, at gæsterne hele tiden var samlet i lokalet, så det ikke virkede for stort og tomt.

Godset anbefaler nemlig, at I minimum er 75 personer i Laden. For det kan være svært at fylde den store lade ud, hvis I er for få.

Vi gik all in til vielsen.

Normalt bliver mine brudepar viet i den lille sal i 1877-Laden. Alle bordene står nemlig klar til middagen i den store sal, så det er den eneste løsning. Men det var ikke tilfældet til Anne & Mortens majbryllup.

ME103538 768x512 1
Fotograf: Morten Elsborg

Jeg lavede det smukkeste setup i den store sal.

Langs de gamle træbjælker hang min opsætning “Mini Barnwedding” med tyl og større buketter, der bindes fast i midten. Tyl er så fin en løsning til at indramme lokalet.

Brudeparret blev viet af en giftefoged fra Lejre Kommune under min vielsesportal, der var pyntet med rosa stof og voluminøse blomsterbuketter.

Gæsterne sad på rå metalstole, som kan lejes af godset.

I midten af stolerækkerne lå en hvid løber. Mine vintønder, lanterner og æblekasser skabte rammerne for vielsesområdet. Her stod også et velkomstskilt med parrets navne.

ME20168 768x512 1
Fotograf: Morten Elsborg

Kærlighedens toner

Jeg elsker live musik til vielser.

Det skaber en fantastisk stemning, når tonerne fylder lokalet. Alle får gåsehud, og tårerne presser sig let på. Brudeparret hyrede bryllupssangerinden Lauraluisa, der synger så smukt!

Her er mine bedste råd til et bryllup med live musik.

ME20307 512x768 1
Fotograf: Morten Elsborg

Bobler og bryllupskage

Efter vielsen trak jeg gardinet for, så gæsterne ikke så mine vilde forvandling af spisesalen. Imens jeg gjorde bordene klar til middagen, var det tid til receptionen.

Der blev serveret bobler, kaffe fra Sannes Kaffevogn og lækker bryllupskage fra Kjærs Kager.

Tip: Jeg kan varmt anbefale Kjærs Kager. Trine holder til i lokalområdet, og hun bager de skønneste kager til mange af mine brudepar.

Her er alt, du skal vide om bryllupskager.

ME103725 768x512 1
Fotograf: Morten Elsborg

Brudeparret havde lejet mine gynger, som hang ved den lille sal. Gyngerne er en sjov gimmick, som skaber en lille overraskelse til gæsterne.

Gæsterne fik endnu en overraskelse til receptionen.

Der stod nemlig hangover kits med navn på klar til alle, da de fik udleveret værelsesnøgler. Jeg elsker idéen med et tømmermændskit. Det viser gæsterne, at du har tænkt på dem, når de har ondt i håret næste morgen.

ME20370 768x512 1
Fotograf: Morten Elsborg

Ladens forvandling

Det var sjovt at se gæsternes ansigtsudtryk, da vi løftede sløret for middagsopsætningen. Kort før var der jo vielse, og nu var der dækket 6 smukke borde.

Brudeparret valgte runde borde med hvide duge, grønne stearinlys og lyserøde blomsterbuketter. Der lå grå stofservietter med eukalyptusgrene bundet fast ved hver kuvert.

De matchende grene satte prikken over i’et!

Husk: Jeg lykkedes kun med denne forvandling, fordi der var få gæster. Mit team og jeg dækkede kun 6 borde. Hvis der var flere borde, så havde vi ikke nået det.

ME103615 768x512 1
Fotograf: Morten Elsborg

Et bryllup med model 2

Måske undrer du dig over, hvordan det fungerer rent praktisk, når et brudepar overtager lokalet samme dag, som brylluppet skal stå.

Så det vil jeg lige prøve at forklare.

Med en model 2 overtager brudeparret festlokalet på bryllupsdagen. Det er derfor alfa omega med hjælpende hænder, hvis det hele skal nås. Mit team og jeg har mange års erfaring med at klargøre bryllupper på dagen, så med os er du i trygge hænder.

Vi kan have lokalet klar til vielse kl. 16. Og hvis I skal giftes i en kirke eller på rådhuset, så er lokalet klar til receptionen kl. 16.

Sådan får du lokalet klar til tiden.

De fleste par lister væk til bryllupsbillederne kl. 16.30, mens gæsterne tjekker ind på deres værelser. Så opdager gæsterne nemlig ikke, at parret er væk.

Jeg anbefaler, at gæsterne skal være tilbage i lokalet kl. 17.30. Så har de nemlig tid til at klæde om og pudre næsen inden middagen, hvis de ønsker det.

Middagen starter ofte kl. 18.

ME20382 768x512 1
Fotograf: Morten Elsborg

Smagfuld middag

Skomagerkroen stod bag den lækre bryllupsmiddag og natmaden. Der blev serveret gourmet burger sliders til natmad – perfekt til at have i hånden, mens du danser!

Vinen blev også leveret af Skomagerkroen.

Mange af mine brudepar booker Skomagerkroen til deres bryllup. Jeg nyder at støtte op om lokale leverandører, og de kan virkelig deres kram på kroen.

ME103831 512x768 1
Fotograf: Morten Elsborg
ME103924 768x512 1
Fotograf: Morten Elsborg

Til brudeparrets overraskelse var der hyret “falske” tjenere, som var til stor fornøjelse for både gæster og brudeparret. Tjenerne var klædt i gamle klæder. Helt som et klassisk herregårdsbryllup fra år tilbage.

En af tjenerne hev endda en banjo frem og gav et nummer.

Det hele var så gennemført!

ME103894 768x512 1
Fotograf: Morten Elsborg

Efter middagen var der selvfølgelig fest til den lyse morgen.

Der var sørget for hver en detalje. Alt fra DJ til photobooth og de lækre burgere fra Skomagerkroen. Så bliver det altså ikke bedre, hvis du spørger mig 😉

ME103726 768x512 1
Fotograf: Morten Elsborg

Tusind tak til Anne & Morten for, at jeg måtte være en del af jeres store dag. Og for at jeg må dele de smukke detaljer fra brylluppet her på Bryllupsbloggen ♥

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Bryllupstrenden 2019 – del 2/3: Få mere “dig” i udsmykningen

Hvordan sætter man sit personlige præg på brylluppet? Vi kigger fortsat videre på det kommende års bryllupstrend. Denne gang handler det om, hvordan du får mere “dig” i udsmykningen. Til bryllupsgæsterne har jeg samlet mine bedste fif til, hvordan man gør bryllupsgaven mere personlig og mindeværdig. Blogindlægget her er del 2 ud af 3. Skulle […]

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Sonnerupgaard Gods

Jagten på drømmekjolen: Find din ideelle brudekjole

Du når lige at høre ordet “brudekjole”, og så er du allerede i vildrede. Hvilken stil du skal vælge? Hvor du skal lede? Og hvad den må koste? Spørgsmålene giver ekko i dine tanker, og det hele virker totalt uoverskueligt. Tag en dyb indånding og læs med her. Jeg giver dig gode råd til, hvordan du finder den helt rigtige kjole og samtidig får nydt brudekjoledagen med dine nærmeste.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Bryllupsarrangørens hemmelighed: Sådan laver du det perfekte ladebryllup

Der var romantik i luften d. 07.07.2018, da Gitte & Michael inviterede til et vaskeægte ladebryllup med en helt særlig romantisk stemning. Stemningen var nøje planlagt af bruden selv i samarbejde med mig – Sonnerupgaard Gods’ bryllupsarrangør. Resultatet blev et gennemtænkt rustikt bryllup der gik perfekt i spil med Ladens stil. Vi spurgte os selv: Hvad […]

Læs indlæg »

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.