Bryllupsbloggen

Sådan skaber du en romantisk udendørs vielse

Sådan skaber du en romantisk udendørs vielse

Vielser i det fri er magiske. Lyden af fuglesang, naturens farver og den friske sommerbrise skaber de perfekte rammer for en udendørs vielse.

Gitte Andersen

Gitte er bryllupsarrangør på Sonnerupgaard Gods. Hun brænder for detaljerne og for at skabe en bryllupsdag, der føles helt rigtig for hvert brudepar. Bag ADay2Remember.dk udlejer hun smuk, stemningsfuld pynt – med fokus på helhed, personlighed og de små greb, der gør dagen uforglemmelig.

Vielser uden for kirken bliver mere og mere populære.

Mange af mine brudepar bliver viet i de smukke omgivelser på Sonnerupgaard Gods. Jeg valgte også selv en vielse i naturen, da jeg blev gift.

Her er historien om mit bryllup.

Jeg har opsat utallige vielser på godset. Vielser kan være så smukke og stemningsfyldte, når brudeparret sætter et personligt præg på vielsen. Uanset om det er en kort, borgerlig vielse eller ved en fripræst.

3 bud på vielse uden for kirken – præst, giftefoged eller livsceremoni.

Live musik til vielse pa Sonnerupgaard Gods 768x512 1
Fotograf: Storybook Studio

Vielse med akustisk musik

I kan vælge live musik eller sætte jeres yndlingssang til at spille ud af højtaleren. Alt kan lade sig gøre!

Personligt vil jeg anbefale live musik. Det skaber en fantastisk stemning, som får tårerne frem – på den gode måde 😉

I kan hyre en sangerinde eller et band.

Til mit og Steens bryllup havde jeg booket sangerinden Anna T. Illsøe til at synge Over the Rainbow. Anna er en helt fantastisk sangerinde, som jeg varmt kan anbefale. Flere af mine brudepar har også hyret hende til at optræde.

Du kan gå all in som brudeparret Julie og David.

Brudeparret blev viet til lyden af strygere. Live Strings spillede under vielsen, mens sangerinden Bathsheba sang smukke toner. Det var magisk!

Vielse i naturen pa Sonnerupgaard Gods 768x513 1
Fotograf: Kim Sørensen

Få hjælp til styling og opsætning

Som bryllupsarrangør kan jeg hjælpe jer med opstillingen til udendørs vielse. På bryllupsdagen kan det være svært for jer at gøre alting klar selv. Hjælpende hænder er derfor guld værd.

Jeg har et fint udvalg af vielsesportaler, som I kan leje.

Tip: Pynt vielsesportalen med stof og friske blomster. Det sætter prikken over i’et med en overdådig styling.

Min nyeste tilføjelse er smukke, hvide træstole, som I kan leje hos mig. Godset udlejer også rå metalstole, der lige så er velegnede til vielser.

Kontakt mig endelig, hvis I ønsker et uforpligtende tilbud på en opsætning til vielse.

Lær mig og mit koncept at kende her.

Vielse i telt 768x512 1
Fotograf: Joanna Egeberg

Når regnen falder

Hvis I vælger en udendørs vielse, så er det danske vejr jo altid en risikofaktor.

Her gælder det om at have en plan B klar!

Jeg hjælper jer selvfølgelig med at lægge en backup plan, hvis vejret er for dårligt til at være ude. Flere af mine brudepar har valgt en vielse i telt, når regnen stod ned.

Med et telt har I stadig udsigt til den smukke natur, og alle gæsterne kan nyde ceremonien i tørvejr.

En vielse under åben himmel er selvfølgelig det, som de fleste brudepar foretrækker. Men lyden af regnens dråber, der rammer teltdugen, kan nu også noget. Så bliv ikke hylet ud af den, hvis I ender med en vielse i telt.

Vielse pa soeterrassen pa Sonnerupgaard Gods 768x513 1
Fotograf: Kim Sørensen

Godset har fire unikke festlokaler, som alle har sit eget grønne område, der er perfekt til en vielse i naturen.

1877-Laden: Bliv viet med udsigt til voldgraven og skoven. Det føles eventyrligt, når I siger ja til hinanden foran vandet. I kan også blive viet på selve voldgraven. Forestil dig, at du går mod din kommende ægtefælle ned ad den gamle træbro. Magisk, ikke?

Hovedbygningen: Søterrassen ved Hovedbygningen er perfekt til vielse. Udsigten til trækronerne og ænderne, der svømmer i søen, er ikke til at stå for. I kan også blive viet i parken ved Hovedbygningen. Sæt vielsesportalen op foran søen og nyd naturen.

Hestestalden: Her får I udsigt til marker, så langt øjet rækker. Spottet er perfekt til jer, der drømmer om en vielse med landlig idyl.

Kavalerfløjen: Sæt vielsesportalen op nede ved søen. Blomsterne springer ud, ænderne svømmer rundt i søen, og I siger ja til hinanden midt i godsets park. En vielse ved Kavalerfløjen føles præcis som en god, gammel Morten Korch film.

Vielse og vielsesringe 768x512 1
Fotograf: Wedding Day Films

Jeg håber, du har fundet inspiration til jeres vielse.

Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Jeg vil elske at hjælpe jer med at skabe de perfekte rammer for det største øjeblik i jeres liv.

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Johanne Appel

Vores ultimative guide: Underholdning til bryllup

Tit varer et bryllup en hel dag. Og det betyder, at der godt kan opstå lidt ventetid i løbet af dagen. Så forbered gerne lidt underholdning, så dine gæster undgår at kede sig. Her er vores bedste tips til bryllupsunderholdning!

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Johanne Appel

De bedste brudekjoler i 2022

Det er den tid på året igen. Vi skal dykke ned i et af mine yndlingsemner – nemlig brudekjoler. Vi ser tilbage på de mest populære valg for året, der gik – og vi ser nærmere på de trends, som vi kommer til at se meget mere af i 2022.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Den ultimative Pinterest-guide

En online-opslagstavle til alle de fede billeder som kan deles med dem du ønsker. Perfekt til festplanlægning! Her får du en letlæselig og udførlig guide.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Sophie & Emil: Gennemført, rustikt ladebryllup

Som bryllupsarrangør på Sonnerupgaard Gods er jeg meget priviligeret – jeg omgiver mig med så mange smukke bryllupper. De er simpelthen så flotte, at jeg bliver nødt til at dele dem med jer. Her kommer Sophie & Emils vidunderlige kærlighedshistorie. Fotografen, Majken Soelberg, har taget disse smukke billeder, og jeg må sige, jeg er solgt! […]

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Føljeton: Bryllupsarrangøren planlægger sin datters barnedåb

Skønne skønne Laura blev født 10.10.2017. Dagen hvor mit liv blev beriget med endnu en guldklump. Dagen, hvor jeg blev mor til tre. Dette er et af de mere personlige blogindlæg fra mig, hvor jeg vil fortælle om min lille familie og den kommende barnedåb, som jeg er i gang med at planlægge. Min familie […]

Læs indlæg »

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.