Bryllupsbloggen

5 tips til dit forårsbryllup

5 tips til dit forårsbryllup

Del indlægget, eller gem det til din bryllupsplanlægning, herunder.

Det lune forår venter lige om hjørnet. Idéerne spirer frem overalt, så vi har samlet de bedste tips til dig her. Læs med og bliv klogere på, hvordan du skaber et smukt forårsbryllup.

Johanne Appel

Johanne har gennem flere år været en vigtig del af fortællingen om Sonnerupgaard Gods. Med sin passion for bryllupper og sans for æstetik har hun skabt inspirerende indhold til både Instagram og Bryllupsbloggen.

Det er altid så magisk, når de første tegn på en ny årstid melder sig. Der er stadig lidt tid endnu til foråret. Men det er så småt på vej. Det betyder, at blomsterne springer ud, og solen titter mere frem.

Jeg har samlet 5 tips til dig, der planlægger et forårsbryllup.

Læs med og lad dig inspirere af forårets fine fester.

Forarsblomster 1 1536x1024 1
Fotograf: Jonas Schmidt

1) Find den pastelfarvede palette frem

Jeg elsker foråret.

Alting spirer, pastelfarverne kommer frem og den varme garderobe pakkes væk. Det er en magisk tid fuld af håb.

Ovenpå den grå vinter har vi brug for glæde og lysere tider. Derfor er pastelfarver altid et sikkert hit til forårets festligheder.

Dæk bordene med servietter, stearinlys, bordkort og menukort holdt i pastelfarver. Det skaber en hyggelig og varm stemning med de lyse farver.

Pastelbryllup i Hovedbygningen 1536x1025 1

Daniella & Jannik fejrede kærligheden i 1877-Laden.

Brudeparret havde pyntet hele lokalet med pastelfarver. Alt fra balloner til glassene og slikket. Det var SÅ smukt og gennemført!

Se billederne fra det pastelfarvede drømmebryllup.

Forarsinspireret borddaekning 1536x1024 1
Fotograf: Pernille Gotfredsen

2) Dæk et påskeinspireret bord

Foråret byder på mange skønne stunder. En af dem er påsken i april. Det er en hyggelig tid med gækkebreve, påskefrokoster og smagfulde påskeæg af chokolade.

Hvis du elsker påsken, så er det oplagt at inkludere den i jeres forårsbryllup.

Gå efter farver som gul, lysebrun og grøn. Miks med elementer i rosa, guld og lavendelfarve for at fuldende borddækningen.

Borddaekning kobberbryllup 1229x1536 1
Fotograf: Jonas Schmidt

Kan du ikke få nok af den fine påskepynt?

Tilføj små detaljer, der sætter prikken over i’et. Du kan gøre som brudeparret her og pynte med en fjer ved hver kuvert. Små påskeæg i pastelfarver er også en sød idé. De kan enten være spiselige eller blot til pynt.

Få Marias tips til bryllupper med fine forårsfornemmelser.

Sabrina Henrik bryllupsbord 1229x1536 1
Fotograf: Jonas Schmidt

3) Pynt med forårets blomster og grene

Blomster og friske grene tilføjer liv til lokalet. Uanset om du går all in med store buketter eller holder det simpelt.

Er du i humør til at pynte fra top til tå med grønne grene? Lad dig inspirere af Stine & Jans rustikke ladebryllup med træer, guirlander og kranse af grønt.

Foråret byder på bøg, birk og avnbøg. Du kan mikse de friske grene med blomster som ranunkler, pæoner, tulipaner, roser og fingerbøl.

Smukke centerpieces: Giv jeres bryllupsmiddag en icebreaker.

bordplan 13
Fotograf: Jonas Schmidt

Tip: Grene skal altid sættes i vand – ellers dør de hurtigt. Sæt dem i vand, når du kommer hjem fra din tur i skoven og selvfølgelig på selve bryllupsdagen. Så er du sikker på, at dine grene er friske på den store dag.

Du kan enten sætte grenene i hver deres vase eller samle dem til buketter i store vaser. Begge dele vil se smukt ud!

Hyrdestave med blomster
Fotograf: Jonas Schmidt

4) Bliv viet under åben himmel

Udendørs vielser er magiske.

Lyden af fuglesang, den friske luft og naturens smukke omgivelser skaber de perfekte rammer til en romantisk vielse.

Men forårsvejret kan jo være ret utilregneligt. Heldigvis kan vejrudsigterne give os en idé om vejret et par dage i forvejen. Så en udendørs vielse er bestemt ikke udelukket i forårsmånederne.

Hav gerne en plan B klar, hvis nu vejrudsigten lover regn.

Drømmer du om et forårsbryllup i det fri? Her er vores tips til et havebryllup ud over det sædvanlige.

Bryllupskage 1536x1024 1
Fotograf: Fleckners Fotografering

5) En bryllupskage med smag af forår

Bryllupskagen kan selvfølgelig også bære præg af årstiden.

Vælg smage og pynt, der er i sæson. Det er både billigere og bedre for miljøet. Om foråret er appelsin, citron, grapefrugt, lime, mango, passionsfrugt, æble og rabarber i sæson.

Lad dig inspirere af engelske Prins Harry og hertuginde Meghans bryllupskage. Brudeparret valgte en frisk bryllupskage med smag af citron og hyldeblomst. Den var perfekt til deres moderne maj-bryllup.

Brudeparrets konditor delte en liste med ingredienserne. Ja tak! Det er jo perfekt til os, der drømmer om en royal bryllupskage:

  • 200 Amalfi citroner
  • 500 økologiske æg
  • 20 kg smør
  • 20 kg mel
  • 20 kg sukker
  • 10 flasker hyldeblomstsaft

Måske skal antallet justeres lidt. 500 æg er i hvert fald en del! 😉

Det var mine tips for denne omgang.

Jeg håber, at du blev inspireret til at holde et brag af en forårsfest. Jeg fik i hvert fald lyst til at drikke rosé og fejre foråret!

Få gratis, proffe bryllupstips direkte i indbakken!

Tilmeld dig Bryllupsbloggens nyhedsbrev. 

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Sonnerupgaard Gods

Jagten på drømmekjolen: Find din ideelle brudekjole

Du når lige at høre ordet “brudekjole”, og så er du allerede i vildrede. Hvilken stil du skal vælge? Hvor du skal lede? Og hvad den må koste? Spørgsmålene giver ekko i dine tanker, og det hele virker totalt uoverskueligt. Tag en dyb indånding og læs med her. Jeg giver dig gode råd til, hvordan du finder den helt rigtige kjole og samtidig får nydt brudekjoledagen med dine nærmeste.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Gitte Andersen

Annika & Victors amerikanske barnwedding

Annika & Victor drømte om en kærlighedsfest inspireret af de amerikanske bryllupper. Præcis som de storslåede bryllupper på Pinterest med lyskæder, lækre tærter og neonlys. Læs her, hvordan jeg opfyldte parrets drømme i 1877-Laden.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Johanne Appel

Sådan får du et storslået herregårdsbryllup

Din bryllupsdag er magisk. Du siger ja til dit livs kærlighed og fejrer vielsen med dem, I har kær. Et bryllup i herskabelige rammer er perfekt til dig, der drømmer om et sandt prinsessebryllup. Læs med og bliv klar til den store dag.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Gitte Andersen

7 gode råd til dit sommerbryllup

Sommerbryllupper er magiske. Lyse nætter, farverige blomster og lune temperaturer – så bliver det ikke meget bedre. Gitte har samlet sine bedste råd til dig, der planlægger et sommerbryllup.

Læs indlæg »

Teamet bag Bryllupsbloggen

Mød dine bryllupsplanlæggere

Vi har samlet de bedste tips, fif og guides til dig, og vi deler ud af dem her på Bryllupsbloggen. Vi fortæller om rigtige bryllupper og samler inspiration til din store dag.

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.

Kom til Åbent Hus

på Sonnerupgaard Gods

Oplev vores bryllups- & festlokaler og få inspiration til jeres store dag.