Bryllupsbloggen

Bryllupsreportage: Yumi & David : New Yorker par med Sommerbryllup i Danmark og vielse i Korea

Bryllupsreportage: Yumi & David : New Yorker par med Sommerbryllup i Danmark og vielse i Korea

Når kærligheden krydser landegrænser, kulturer og kontinenter, opstår der noget helt særligt. Sådan var det for Yumi og David – bruden fra Korea, gommen fra Danmark, og sammen bosat i New York. For dem var ét bryllup ikke nok. Med respekt for begges traditioner og kulturer, besluttede parret at fejre kærligheden stort: med to bryllupper. Fælles for dem begge: Kærlighed og Hygge.

Suzanne Crooy Kristensen

Marketing, SoMe & PR-koordinator og alsidig blæksprutte i godsets univers med sans for gæsteoplevelser, storytelling og de detaljer, der gør en fejring uforglemmelig. Suzanne arbejder med storytelling, rundvisninger og har daglig kontakt med brudepar og leverandører og deler ud af sine erfaringer, inspiration og bedste små greb, der gør den store forskel. Stor fan af livets fejringer, champagne og bryllupper med nærvær, personlighed og et strejf af elegance.

Yumi & David – Det bedste fra begge verdener

Hvad er bedre end ét bryllup? Parret Yumi & David fejrede kærligheden stort med hele to bryllupper, hvor kulturer og hjerter blev forenede.

Først fejrede de kærligheden i Korea, arrangeret af bruden. Dernæst tog turen til Danmark, hvor gommen stod for planlægningen af et ægte dansk sommerbryllup i de smukkeste rammer på Sonnerupgaard Gods.

yumi david 177 1025x1536 1
Foto: MN Photography

At planlægge bryllup fra udlandet

Med så mange tidszoner og ønsker at forene, var det uvurderligt at have hjælp fra bryllups- og festarrangør Gitte fra Aday2remember. Hun kender Sonnerupgaard som sin egen baglomme, og efter al planlægning foregik online, mødte hun først parret dagen før brylluppet.

”Når man planlægger et bryllup fra udlandet, er det guld værd at kunne læne sig ind i nogen, der kender stedet og kan holde styr på alle tråde,” fortæller Gitte.

yumi david 128 1024x1536 1
Foto: MN Photography

Hun anbefalede parret at leje lokalet fra dagen før festen. Det gav ro til at pynte op i god tid og gav gæsterne, der kom rejsende fra både Korea og USA, mulighed for at lande trygt. Dermed blev det allerede fra start et bryllup, der ikke var som de andre: brylluppet skulle stå om fredagen, i stedet for den sædvanlige lørdag.

‘’Et fredagsbryllup giver os som planlæggere ekstra tid til at blive klar til både ceremoni, middag og fest, og giver gæsterne fra nær og fjern mulighed for at rejse til og fra bryllupslocationen. Man får masser af tid sammen, til at fejre, til at tale og til at danse – og man får lige en ekstra dag i weekenden, til at komme sig’’, supplerer Gitte.

yumi david 207 1536x1025 1
Foto: Malene Nielsen, MN Photography
tidslinje Yumi David 1187x1536 1
Bryllupsreportage: Yumi & David : New Yorker par med Sommerbryllup i Danmark og vielse i Korea 13

Smørrebrød og sommerfugle

Allerede torsdagaften begyndte de første gæster at ankomme: brudepiger, groomsmænd og familie fra Korea. Aftenen bød på et ægte dansk velkomstmåltid – klassisk smørrebrød fra Fasaneriet. En hyggelig, intim aften, hvor kulturer mødtes over rugbrød og sild – til stor nysgerrighed fra de udenlandske gæster. Mon også netop ordet ‘’hygge’’ blev diskuteret rundt bordene?

Gitte har en god idé til at bruge tiden fornuftigt, når gæsterne ankommer allerede dagen før.

‘’I Danmark er der ikke så stor tradition for det endnu, men i udlandet er ‘’the rehearsal dinner’’ virkelig en ting. Det er også smart- man er samlet allerede, så hvorfor ikke lave en generalprøve, til at gennemløbe alt det, der skal ske dagen derpå? Når sommerfuglene og nervøsiteten melder sig, er det godt at have prøvet det af inden. Så kan selve bryllupsdagen bare nydes, i stedet for at bekymre sig om man nu står det rette sted eller hvad rækkefølgen nu var for salmerne’’.

yumi david 191 1536x1025 1
Foto: MN Photography

Vielse i det fri

Fredagen stod i kærlighedens tegn – og i solskin. Vielsen blev holdt på godset i smukke sommerlige rammer skabt af Gittes team og med blomsterdekorationer fra The Flower Arrangement.. Bruden blev ført op ad gulvet af sin mor til Kina Grannis’ version af Can’t Help Falling in Love – en reference til Crazy Rich Asians – et smukt øjeblik.

yumi david 155 1025x1536 1
Foto: MN Photography

Efter vielsen blev pynt fra ceremonien flyttet og genbrugt til receptionen. Gittes pick-up truck blev forvandlet til både bar og kagebord – med en smuk naked cake fra Cake Creations, som høstede meget ros.

yumi david 199 1536x1025 1 1
Foto: Malene Nielsen, MN Photography

‘’Når man samler vielse, reception, middag og fest et sted, sparer man transporttid og får meget mere tid sammen med gæsterne, siger Gitte. Mens brudeparret får taget billeder i de smukke omgivelser, kan gæsterne checke ind på værelset eller nyde en drink sammen med de andre gæster, uden stress og jag. Så er alle mere nærværende på dagen’’, smiler Gitte.

yumi david 198 1536x1024 1
Foto: MN Photography
yumi david 129 1025x1536 1
Foto: MN Photography

Dansk sommerbryllup og sommerstemning

Fasaneriet serverede lette sommerretter og bobler til receptionen, mens solen glimtede i glassene, og rosenblade dansede i vinden. Senere fortsatte middagen i den stemningsfulde 1877-Lade, hvor festen varede helt til natten.

”Det landlige udtryk fra Laden, som engang var halmlade, blev understreget af de fine rekvisitter vi havde med, såsom mælkejunger, zinkbaljer og æblekasser pyntet med blomster” skitserer Gitte. ‘’Det er forresten også perfekt til at tage bryllupsbilleder ved – og ellers kan man tage billeder på hele godsets matrikel, om det er i parken, ved søen, på broen eller under det store egetræ, vi finder altid en flot kulisse’’.

yumi david 154 1025x1536 1
Foto: MN Photography

Små øjeblikke, store minder med brudebuket

Et af dagens højdepunkter var, da Yomi kastede brudebuketten – et punkt mange par glemmer at planlægge. Andre vælger at gemme buketten som minde eller give den til en særlig person.

”Uanset hvad, så smid aldrig blomsterne ud efter festen,” pointerer Gitte. ”Gæsterne bliver glade for at tage dem med hjem, og minderne lever lidt længere.’’

yumi david 208 1536x1025 1
Foto: Malene Nielsen, MN Photography

Yumi og Davids bryllup blev et smukt møde mellem to kulturer – og et bevis på, at kærlighed kan favne det bedste fra begge verdener : lige her på landet i Danmark.

Grib stilen til et dansk sommerbryllup på godset

Location: Sonnerupgaard Gods, 1877-Laden
Koordinering: Aday2remember.dk, Gitte
Vintønder, pickup truck; Aday2remember.dk, Gitte
Musik: Supportevent
Fotograf: René, Captural Moment
Bryllupskage: Cake Creations
Catering: Fasaneriet
Pynt & blomster: The Flower Arrangement

yumi david 184 1536x1025 1
Foto: MN Photography

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Annette & Søren: Gennemført sommerbryllup med et strejf af lilla

Annette & Sørens bryllup er et af de bryllupper i 2017, som står mest tydeligt i min hukommelse – det lilla bryllup hvor der intet manglede. Der var et væld af blomster, overdådig mad og rigtig rigtig mange gæster. Mit første møde med brudeparret finder sted et år før brylluppet. Annettte & Søren er et […]

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Den grønne stue

Den 19. august 2017 fejrede Iben sin 60 års fødselsdag i Hovedbygningen på Sonnerupgaard Gods. En dejlig fest, hvor hun havde taget mig med på råd som sin festarrangør. En opgave som jeg i den grad nød – og følte en lille smule tiltrængt – da jeg sjældent bookes til opgaver i den smukke Hovedbygning. […]

Læs indlæg »

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.