Bryllupsbloggen

Få styr på din bryllupsmenu: Gode råd fra kokken Thomas Durlev

Få styr på din bryllupsmenu: Gode råd fra kokken Thomas Durlev

Bryllupsmiddagen er en stor del af brylluppet. Så den skal selvfølgelig være præcis, som I har drømt om. Læs med og få de bedste tips fra den erfarne kok Thomas Durlev.

Johanne Appel

Johanne har gennem flere år været en vigtig del af fortællingen om Sonnerupgaard Gods. Med sin passion for bryllupper og sans for æstetik har hun skabt inspirerende indhold til både Instagram og Bryllupsbloggen. I dag er hun videre i sit arbejdsliv – men hendes guides og inspiration lever videre og hjælper stadig kommende brudepar.

Jeg ved ikke med dig, men jeg er helt på bar bund, når det kommer til bryllupsmenuer. Madlavning har aldrig været min stærke side. Så derfor har jeg ingen idé om, hvad der mon vil smage godt sammen.

Det har kokken Thomas Durlev heldigvis.

Han har leveret mad til rigtig mange bryllupper. Især her på godset. Han har god erfaring med at skabe den perfekte bryllupsmiddag.

Læs med og lad dig inspirere!

Hvorfor er bryllupsmenuen vigtig?

Der er mange gode grunde til at prioritere menuen højt!

Store dele af bryllupsfesten foregår ved bordet, så maden kommer naturligt i centrum.

Gæsternes første møde med maden sker allerede, når de læser menukortet på bordet. En lækker menu kan få tænderne til at løbe i vand!

Menuen er også en god samtalestarter.

Gæsterne kan dele historier og tanker om maden. En skøn italiensk is kan lede samtalen hen til et sommerminde om ture på stranden med smeltende is i hånden.

Tip: Share food menuer er rigtig gode til at give samtaler om bordet. Her bliver maden serveret på fade, der placeres mellem gæsterne. Det er et moderne, hyggeligt og uformelt take på bryllupsmenuen.

Og så skal gæsterne selvfølgelig blive mætte af maden, så de er friske til at feste natten lang. Det er mindst lige så vigtigt.

De skal jo nødigt gå kolde før tolv 😉

En god gastronomisk oplevelse

Thomas Durlev står bag cateringfirmaet Durlevs GourMæt, der leverer mad til bryllupper. Han er uddannet kok og har været selvstændig siden 2003.

I dag driver Thomas to køkkener.

Hos Durlevs GourMæt har de en klar vision. Gæsterne skal altid føle, at de har fået mere end forventet. Alle kokkene elsker at være kreative og skabe en god, gastronomisk oplevelse.

De serverer gourmetmad, du bliver mæt af.

SofieogKnud 201 768x512 1
Fotograf: Gammelgaard Gram Foto

Planlægningen går i gang

Bryllupsmenuen er en af de første ting, I skal have planlagt. Selvfølgelig efter I har fundet en dato, venue og vielse 😉

Er du i tvivl om, hvornår du skal gøre hvad?

Her er vores ultimative guide!

Hos Durlevs GourMæt starter I med et hyggeligt møde med Thomas.

I taler jeres ønsker, forventninger og budgettet til menuen igennem. Særligt budgettet er vigtigt at drøfte. Så gør jer gerne lidt tanker om det inden.

Efter mødet får I tilsendt et referat og et oplæg til menuen.

Hvad er budgettet for en bryllupsmenu?

Det er altid svært at give et nøjagtigt tal. Det afhænger af, hvilken menu, I vælger, og hvor mange gæster, der kommer.

Prisen beregnes efter jeres første møde.

Du kan cirka regne med 400-600,- kr. pr. person ekskl. kokke og transport.

Få råd til dit drømmebryllup.

SofieogKnud 205 768x511 1
Fotograf: Gammelgaard Gram Foto

Den perfekte bryllupsmenu

Her er et bud på en bryllupsmenu ud over det sædvanlige. Forretten serveres som share food efterfulgt af to hovedretter, to salater og en dessert.

Thomas har mange flere retter, du kan vælge imellem.

Det er ikke let, for alt lyder lækkert!

Forretter serveret som tapas

Tatar af laks og kammusling med lime, olivenolie, tomatjuice og tomatiseret olie

Grillet marineret og frittet artiskok med håndpillet rejer og safranaioli

Cremet æggeblomme med røget hellefisk, emulsion og gremolata

Surdejsbrød med pisket smør og rørt rygeostcreme

Hovedretter

Oksefilet stegt i taffel og honning med ristede svampe i skovsyrer

Skindstegt unghanebryst med smørristet padron i hvidløg og lime

Salater

Smørbagt blomkål med pesto og spinat mayo

Bagt selleri i lavendel, avocadomos, radise og sprød salat

Kartofler i ”jord” fra pose eller knuste kartofler rørt med burrata sauce demi-glace smagt til med gastrik serveres til salaterne.

Dessert

Blåbærmousse med brændt hvid chokolade

SofieogKnud 206 768x511 1
Fotograf: Gammelgaard Gram Foto

Er nogle af gæsterne vegetarer og veganere?

Det er intet problem.

Thomas’ team sørger for, at gæster med særlige behov får en lige så stor oplevelse som de andre gæster. Der bliver skabt specielle menuer, der passer til deres behov.

Bliv inspireret af menuen til Marias cocktailparty.

Hvad er populært, og hvad skal du undgå?

Thomas er ikke i tvivl.

Det spanske madkoncept tapas hitter stort for tiden. Det samme gør share food, hvor maden deles blandt gæsterne ved bordet. Maden serveres i små skåle, på træ planker og skifer plader.

De små retter, der deles blandt gæsterne, skaber en hyggelig og uformel stemning.

Du skal undgå ingredienser, der ikke er i sæson.

Alt smager bedre, når det er i sæson – og det er klart bedre for miljøet.

Her er 10 råd til et drømmebryllup, der passer på planeten.

Glem ikke natmaden

Du må endelig ikke undervurdere natmaden. Dine gæster giver den jo gas på dansegulvet, så de har brug for en forfriskning.

Thomas har 5 gode bud.

  1. Byg-selv-sliders (du ved, de der miniburgere)
  2. Byg-selv-bøfsandwich med hjemmelavet tilbehør
  3. Byg-selv-hotdog med rillette
  4. Små saltmadder
  5. Lækker, cremet suppe

Jeg var engang til et bryllup, hvor brudeparret havde hyret en pølsevogn til at stå for natmaden. Det var perfekt!

SofieogKnud 204 768x511 1
Fotograf: Gammelgaard Gram Foto

Lad dig inspirere af godsets fester

Hvis du er i tvivl om menuen, så find inspiration fra tidligere fester. Du bliver klogere på det, du gerne vil have – og det, du helst vil undgå.

Amalie & Anders

Til godsejerbrylluppet var der stil over middagen.

Brudeparret valgte en 3-retters menu. Den blev selvfølgelig serveret af Durlevs GourMæt. Menuen bestod af lækre, eksperimenterende share food retter.

En af retterne var en rygeost i en osteklokke.

Thomas satte ild til en tot hø, der lå i osteklokken. Når gæsterne løftede låget spredte røgen sig som en magisk tåge fra et eventyr. Det var en oplevelse for alle sanser!

Sådan fejrede godsejerparret kærligheden.

Menukort 768x512 1
Fotograf: Unni Foto

Gitte & Sten

Til vores bryllupsarrangør Gittes bryllup stod menuen på italiensk.

Gitte & Sten valgte en italiensk buffet, som blev serveret af parrets favorit restaurant. En buffet skaber en hyggelig og uformel stemning – perfekt til et havebryllup!

Læs alt om bryllupsarrangørens eget bryllup.

Maria & Kim

Vores tidligere bryllupsarrangør, Maria, fejrede kærligheden med sin mand Kim i 1877-Laden. Bryllupsmenuen bestod af 3 retter og den dejligste rødvin. Gæsterne roste maden og vinen til skyerne, og talte længe om det sidenhen.

Maria beskriver vigtigheden bag menuen så fint:

Maden er super vigtigt, da det er samlingspunktet for danske bryllupper.

Her er alle detaljerne fra Maria & Kims bryllup.

Bryllupsmenu 768x511 1
Fotograf: Gammelgaard Gram Foto

Jeg håber, at du er blevet klogere på bryllupsmenuen.

Husk at vælge det, I helst vil have.

Hvis I drømmer om en utraditionel menu, så hold jer ikke tilbage. Det bliver en mindeværdig middag, som alle husker længe efter.

Brudeparret Daniella og Jannik serverede burgere til deres bryllup. Det var et kæmpe hit!

Jeg vil gerne sige tusind tak til Thomas for alle de gode råd.

Det har været en fornøjelse at lære mere om bryllupsmenuen. Det er jo en hel videnskab at finde den rette menu.

Få overblik over hele vores koncept

I vores Bryllup&Fest-katalog kan du se hele vores koncept. Du kan også downloade vores priser for de kommende år.

Alternativt kan du ringe til os hverdage mellem 8 og 18.

Ring til os på 46 40 95 31

Vi sidder klar ved telefonen

Læs også...

Bryllupsbloggen
Maria Lyng

Elsker denne brudebuket!

Brudebuketten er en vigtig del af dit brudelook. Mangler du inspiration? Bare rolig. Jeg har fundet en smuk buket til dig, der drømmer om et vinterbryllup.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Johanne Appel

Få 3 bud på vielse ved festlokalet

Vielsen er et magisk øjeblik på jeres store dag. Bliv klogere på hvilken type vielse, I skal vælge til jeres bryllup. Her får du 3 bud på, hvordan du skaber en romantisk vielse ved jeres festlokale.

Læs indlæg »
Bryllupsbloggen
Suzanne Crooy Kristensen

Soeren Le Schmidt x Sonnerupgaard ”Bryllupsbloggen”

Designer Soeren Le Schmidt fortæller os i en personlig samtale om hvordan en brud kan få netop den brudekjole, der får hende til at stråle og deler sine tanker om at forene design med brudens ønsker, i en tid præget af overforbrug.

Soerens bedste tip til den kommende brud, der skal vælge sin kjole til den store dag, er enkelt og klart: “Tænk på personlighed frem for trends og tendenser. Det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas og ikke som om, du er klædt ud.”

Læs indlæg »

Find det, du leder efter

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på på telefon: 46 40 95 31 eller mail: info@sonnerupgaard.dk.